Blommerust

Tranzschelia pruni-spinosae

Små gullige kantede pletter kan ofte iagttages på bladoversiden allerede i Juni måned. Især hvis foråret har været fugtigt sker udviklingen hurtigt.
Vender man bladet og ser på bagsiden findes lysebrune ophøjede puder som hen på sensommeren bliver mørkere.
Ved kraftige angreb falder bladene af før tiden. Meget tidlige bladfald i starten af august måned kan medføre tvangsmodning og udtørring af frugterne, ligesom det også vil indvirke på frugtsætningen til næste år.

Svagere og senere angreb er normalt uden betydning.