Kåltørforrådnelse
Leptosphaeria maculans
Kåltørforrådnelse (Phomalingam) ses til tider i kinakål. I kinakål ses angrebet både på rod, rodhals og på blade. Kan være en alvorlig sygdom i kinakål til lager, da sygdommen kan brede sig ind i hovedet. Sygdommen kendetegnes ved brunligt til sort råd, hvori der ses sorte prikker, som er svampens sporehuse. På blade kan der opstå lysegrå pletter med sorte prikker, som kan forveksles med kålbladplet.














