Kirsebærbladplet

Blumeriella jaapii

Svampen angriber primært bladene, i enkelte tilfælde dog også stamme og bær.
I forårsperioden, 1 til 3 uger efter afblomstringen, ses de første tegn på sygdommen. Ganske små purpurfarvede prikker på oversiden af bladene. Disse pletter bliver senere brune og flyder sammen til større uregelmæssige områder (se billedet).Efter 6-8 uger kan der dannes løsningsvæv omkring pletterne, vævet falder ud og efterlader såkaldte "skudhuller" i bladene.
Under fugtige forhold dannes en hvid sporebelægning på undersiden af bladene. svampen (fugtighed og varme) spredes svampen hurtigt. Ofte ses at bladene gulfarves og løvet falder af træerne, før normalt løvfaldstidspunkt. Hele træer kan være fuldstændig afløvede sidst på sommeren.
Det tidlige løvfald kan bevirke at frugterne tørrer ind og tvangsmodner. I de fleste tilfælde vil løvfaldet også påvirke udbyttet den næste sæson.
Surkirsebær er mere modtagelige for sygdommen end sødkirsebær(moreller). Kun ved angreb flere år i træk vil sygdommen kunne slå træet ihjel.
Kirsebærbladplet er særdeles almindelig over hele landet.

Plantebeskyttelsesmidler