Kransskimmel

Kransskimmel er en mikroskopisk svamp, der forårsager visnesyge hos en lang række planter. Den har fået navnet, fordi de mikroskopiske sporebærere sidder kransstillet som grenene på et grantræ. Svampen er ikke kræsen; den angriber nemlig henimod 100 plantearter, både urte- og træagtige. I drivhuset er visne­sygen frygtet i agurke- og tomatkul­turer; i køkkenhaven er det specielt kartofler, der skades, mens træagtige planter som syren, ahorn og kirsebær angribes i pryd- og frugthaven. Svam­pen ser dog ud til at være opdelt i racer, så at kartoffelkransskimmel ikke angriber f.eks. kirsebær. Planterne bli­ver i reglen smittet gennem rødderne, hvor svampen vokser op gennem ved­karrene, der således stoppes. Samtidig danner svampen toksiner (giftstoffer). De første symptomer ses en solrig dag, hvor den smittede plantes blade bliver slappe, da vandtransporten er nedsat i de svampefyldte vedkar; om natten og ved overskyet vejr retter bladene sig i begyndelsen op. Senere bliver bladene gule, væksten hæmmes, og hele plan­ten eller dele af den visner. På tværsnit af angrebne plantestængler ses mørk­farvede ledningsstrenge, der er fyldt med svampehyfer. Svampen overvint­rer i smittet plantemateriale, der kan have en hvidlig belægning af svampens mycelium. Tidligere kunne de angrebne planter ikke reddes; men de syste­miske svampemidler, der optages og transporteres rundt i planten, har en rimelig virkning. Ved anvendelse af smittet jord er det nødvendigt at koge eller kemikaliebehandle denne, før den anvendes til formering.