Løghvidråd

På grund af det karakteristiske basale råd, under hvilket det angrebne væv dækkes af et hvidt væv af hvide hyfer, har sygdommen fået sit navn. Sygdommen optræder næsten altid spredt i marken. Bladene på de angrebne planter rådner ved basis, bliver gule, visner og knækker sammen. De ældste blade vælter først. Rødderne på sådanne planter er i almindelighed stærkt forrådnede, således at planten let kan trækkes op af jorden. Det er sandsynligt, at rødderne angribes først, og at det vatagtige mycelium derefter vokser over på selve løget, som derefter inficeres. Under infektionsforløbet bliver løgskællene meget fugtige, de yderste skæl sprækker og tørrer ind. På den inficerede overflade af de angrebne løg dannes talrige sorte sklerotier ca. 2 mm i diameter.

Svampens sklerotier kan længe overleve i jorden også 8-10 år uden værtplanter. Tilsås arealet med værtplanter, og der samtidigt er tilstrækkelig fugtighed, spirer sklerotierne, og infektion finder sted. Sygdommen spredes også i form af sklerotier i løgfrø, og man har også eksempler på at sygdommen har været latent tilstede i stikløg. Maskiner redskaber og strømmende overfladevand kan også overføre sklerotier og derved bringe smitten videre.
Kold og fugtig jord fremmer sygdomsforløbet.