Nøgen bygbrand
Ustilago nuda
Nøgen bygbrand er en udsædsbåren svampesygdom.
Efter skridning ses de angrebne planter tydeligt i marken, idet alle småaks er erstattet af mørke sporer. De inficerede aks skrider ofte nogle dage tidligere end sunde.
Brandstøvet er i starten dækket af en tynd, lys hinde, som siden brister.
Sporerne spredes med vinden til omkringstående planter, der smittes under blomstringen. Inficerede kerner har samme udseende som sunde, og spirer normalt.







