Sølvskurv

Symptomerne ses som sølvgrå svagt indsunkne runde pletter på overfladen af knoldene. Sølvfarvningen skyldes, at svampen angriber et tyndt hudlag umiddelbart under det yderste hudlag. Herved opstår et tyndt hulrum under huden.

De angrebne grå plamager kan give anledning til væsketab, hvis kartoffelknoldene udsættes for udtørrende luft under oplagring. Derfor skrumper knolde med stærke angreb af sølvskurv.

Sølvskurv er en lagersygdom, som ofte overses ved optagning, men som ved oplagring under fugtige forhold og høj temperatur udvikles, opformeres og spredes på lageret.

Sølvskurv spredes med læggekartofler. Efter lægning udvikler svampen sporer (konidier) i jorden på knoldenes overflade, hvorfra svampen spredes til døtreknoldene. Døtreknoldene inficeres kort tid efter, at de er dannet. Sølvskurv kan teoretisk set overleve i jorden på uomsat organisk materiale, men denne smittekilde anses for at være uden større betydning. Sølvskurv er således ingen sædskifte sygdom.

Efter høst kan de inficerede døtreknolde udvikle nye sporer (konidier) på lageret. Sølvskurv lever kun i det yderste cellelag af knoldene og spredes med svampesporer, som dannes i stort tal f.eks. efter kondensdannelse på knoldene under oplagring. Her spredes sporerne med luften og inficerer sunde knolde, når kartoffellageret ventileres.

Optimale betingelser for udvikling af sølvskurv på kartoffelknolde er 20°C og 90-100 pct. relativ luftfugtighed (Rh). Især kondensdannelse på kartoffelknoldenes overflade har stor betydning for udviklingen af sølvskurv under oplagring.

Sølvskurv kan være årsag til betydelig kvalitetsforringelse under oplagring. Sølvskurv er primært en kosmetisk kvalitetsfejl, men kan ved meget stærke angreb også forårsage vægttab og forringet spireevne.