Kornmøl

Nemapogon granella

Kornmøl lever, som navnet lyder, i korn og især melstøv og foderrester. Møllene lægger æg i melstøv og når larverne udklækkes begynder de at spinde en klæbrig tråd. Larvernes ekskrementer og det mel de lever i klistres efterhånden fast i spindet, som danner store klumper. Det er disse klumper, der giver ekstra bøvl og tab i svineproduktionen. I nedløbene til foderkasserne kan disse klumper lukke for foderet, så søerne ikke får det foder.

De optimale betingelser for kornmøl er foderrester, støv og fugtighed, derfor er der vinter og forår rigtigt mange møl i staldene og foderladerne og derfor er sommeren et godt tidspunkt at få dem bekæmpet på.

Larven er lyssky og holder ligesom møllet til på mørke steder. Når larven er udvokset, kravler den op til overfladen af det materiale, den har levet i. Hereafter vil den opsøge et beskyttet sted i en revne, sprække eller i emballagen hvor den forpupper sig. Inden forpupningen spinderden et tæt hylster uden om sig selv. Puppetiden vaarer 17 - 20 dage. Ved 18 grader varer hele udviklingen 3 måneder, ved 28 grader kun 41 dage. I uopvarmede rum ligger larverne i dvale om vinteren i et tæt spind. Det er derfor her i sommerperioden, det er nemmest at komme møllene til livs, men det kræver et langt sejt træk.