Kornsnudebille

Sitophilus granarius

Kornsnudebillen er først og fremmest et skadedyr i kornlagre, men kan af og til også optræde i beboelser. I Danmark lever den ikke i det fri. Bestandene overlever på lagre, hvor nyhøstet korn blandes med gammelt, inficeret korn. Kornsnudebillen lever primært i korn af forskellig slags f.eks, hundekiks, pasta, fuglefrø og andre varer, der indeholder korn.

Den voksne bille er 2,5 - 5 mm lang. Som det er tilfældet med mange af snudebillerne, er den forreste del af hovedet trukket frem som en lang, tynd snude.

Larverne er blege, rynkede og uden ben, og ses sjældent, da hele deres udvikling foregår inde i kernen.

Plantebeskyttelsesmidler