Activus 40 WG

Producent
ADAMA
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
396-36
Aktive materialer
Links
Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i vinter- og vårsæd, ærter og kartofler.
 
BRUGSANVISNING

Virkemåde
Activus 40 WG er et bredspektret ukrudtsmiddel med virkning mod enårige græsser samt tokimbladet frøukrudt i korn, ærter og kartofler. Activus optages af ukrudtets blade og rødder og kan derfor anvendes før eller efter fremspiring.

Afgrøder
I vintersæd (hvede, rug, triticale og byg) og ærter anvendes Activus 40 WG enten før eller efter fremspiring. I vårsæd anvendes Activus 40 WG efter fremspiring. Kartofler behandles før fremspiring.

Dosering og blandinger . Der må højest anvendes én maksimal dosering pr. afgrøde.
 
I vintersæd før fremspiring anvendes Activus fra 0-5 dage efter såning, på fugtig jord evt. efter tromling. Efter fremspiring anvendes Activus bedst, når kornet har 1-2 blade og ukrudtet står på kimbladstadiet.
Før fremspiring anvendes 0,5-1,25 kg/ha mod bredbladet ukrudt. Activus 40 WG kan i efteråret blandes med f.eks.
Lexus, Boxer, Briotril 400 EC samt Primera Super
 
I vårsæd anvendes Activus 40 WG efter fremspiring, når det tokimbladede ukrudt har udviklet 2 løvblade. Normalt anvendes Activus 40 WG i tankblanding med f.eks Briotil 400 EC eller Express ST.
I vårsæd med udlæg af græs eller kløvergræs anvendes en kombination af Activus 40 WG + Basagran M75 eller Fighter 480. Behandling-en udføres på ukrudt med max. 2 løvblade.
Kløveren skal på behandlingstidspunktet have udviklet spadeblad. Sådybden skal sikre at der ikke opstår direkte kontakt mellem frøene og sprøjtevæsken. Morgen behandling foretrækkes da der helst skal være en høj luftfugtighed og dagtemperatur bør komme over 12° C, samtidig med at nattemperaturen ikke bør komme under 5° C.
Behandlingen udføres med 0.25-1,0 kg/ha Activus 40 WG + 1,5 l/ha Basagran M75 eller 1,0 l/ha Fighter 480 + olie.

Ærter behandles før eller efter fremspiring med Activus 40 WG. Ved behandling før fremspiring anvendes der 0,5-1,875 kg/ha.
Behandling efter fremspiring anvendes Activus 40 WG i tankblanding med Fighter 480 eller Basagran M75 i en delt behandling. Første behandling udføres på 2-3 cm høje ærter og gentages når de er 4-6 cm høje. Doseringen af Activus 40 WG er i begge behandlinger 0,75 kg/ha + 0,4-0,5 l/ha Fighter 480 eller 0,75 l/ha Basagran M75/ha.

Kartofler behandles med 0,5-1,25 kg Activus/ha før fremspiring. Behandlingen udføres, når kartoflerne er færdighyppede og kammene har sat sig. Kammen bør af hensyn til effekten være fugtig på behandlingstidspunktet for at sikre den bedste virkning. Hermed sikres en god effekt på en lang række tokimbladet ukrudt. For at sikre effekten mod f.eks. kamille, hvidmelet gåsefod og pileurter kan det anbefales at tankblande med Fenix. Virkning på humusholdig jord kan være nedsat pga. at aktivstoffet bindes til det organiske materiale. Store mængder af planterester kan forårsage uens fordeling af produktet og deraf følgende uens virkning.
 
Sprøjteteknik
Under normale behandlingsbetingelser anvendes 150-200 liter vand/ha. Activus 40 WG er ikke farlig for bier og må derfor anvendes i biernes flyvetid.

Rengøring af sprøjteudstyr
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark, på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således at restsprøjtevæske kan fortyndes og at der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides).
Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten på det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger) samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger.
Vaskevandet omsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler.
HUSK, at skyllevandet ikke må komme i kontakt med brønde, dræn eller kloakker. Findes der ikke en egnet vaskeplads med fast underlag, opsamling og afledning (til gyllebeholder) rengøres sprøjten bedst i marken.
Der henvises i øvrigt til Miljøministeriets BEK nr. 268 af 31/03/2009 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter samt EU direktiv 2009/127/EF af 21. oktober 2009 om pesticidudbringningsmaskiner.

Resistens
Pendimethalin er ifølge HRAC (ukrudts resistens komiteen) karakteriseret som tilhørende resistens gruppe K1.
Risikoen for forekomst af resistente ukrudts arter er ifølge
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet vurderet som lav ved anvendelse af Activus, dog bør tankblandinger med produkter med anden virkemekanisme eller skift mellem midler altid tages i betragtning for at mindske risikoen for resistens.

Blandinger
Activus 40 WG kan tankblandes med Briotril® 400 EC, Lexus®, Boxer®, Legacy®, Primera Super®, Fenix®, Fighter® 480,
Basagran M75 og Glyphosat.

Fremstilling af sprøjtevæsken
Beholderen fyldes halvt med vand, tilsæt den beregnede mængde Activus. Hold omrøreren i gang og tilsæt evt. blandingspartneren. Fyld herefter tanken op med vand samtidig med at omrøreren holdes i gang.
Activus skal tilsættes langsomt under omrøring så granulatet opløser sig når det kommer i vand.

Tom emballage
Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald.
Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen.
Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse.
Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken.

Produktansvar
Informationen om produktets anvendelse er baseret på producentens seneste erfaringer, og er derfor alene at forstå som anbefalinger: Mange faktorer, såsom vejrforhold, jordtype, sortresistens, sprøjteteknik og andre anvendelsesmetoder kan påvirke produktets effekt.
Makhteshim-Agan påtager sig intet ansvar for følgerne af forkert eller uhensigtsmæssig anvendelse af produktet i strid med medfølgende instruktioner, ligesom MakhteshimAgan ikke påtager sig ansvaret for indirekte tab, herunder driftstab, avancetab og ligende. Ved tvivlsspørgsmål bedes
De venligst rette henvendelse til Deres Leverandør.
 
 
Registreret for kulturerVurderBbc
Vinterhvede1 kg10 - 13
Vinterrug1.25 kg0 - 13
Vintertriticale1.25 kg0 - 13
Vinterbyg1 kg10 - 13
Vinterhavre1.25 kg0 - 13
Vårbyg1 kg10 - 13
Vårhvede1 kg10 - 13
Kartofler1.25 kg0