Agros Clomazon

Producent
Agros
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
650-117
Aktive materialer
Links

Afgrøder
Agros Clomazon kan bruges mod ukrudt i vinterraps og kartofler inden fremspiring. Agros Clomazon har gavnlig effekt på en lang række tokimbladede ukrudtsarter og visse græsser, derimod er der ingen effekt på rodukrudt.

Virkningsklasse
Agros Clomazon tilhører resistens klasse F4: DOXP-syntese-hæmmer.

Virkemåder
Clomazon er et systemisk middel der efter udsprøjtning hastigt bliver optaget i spiringsfasen gennem kimstænglen og rødder. Midlet bliver bagefter transporteret i vedvævet (xylemet) nedefra og ud/op mod blad- og skudspidserne. Omdelingen i bladene sker ved hjælp af diffusion. Clomazon har en hæmmende/ blokerende effekt på dannelsen af klorofyl i grønkornene og andre pigmenter involveret i fotosyntesen, der derved blokeres. udsprøjtes før ukrudtet er fremspiret. Under ukrudtets fremspiring eller umiddelbart efter afbleges dette, hvor det herefter nedvisnes. Alt afhængig af vejret og jordtype vil man ved normal dosering kunne regne med en virkningstid på 4-8 uger. Der frarådes at bruge Agros Clomazon på jorde med et højt humusindhold, da dette kan give en nedsat effekt.

Bemærkninger
Ved udsprøjtning må afgrøderne ikke være fremspiret, da dette kan medføre stærk afblegning og svækkelse af afgrøderne. Agros Clomazon skal i vinterraps sprøjtes ud efter såning og senest 3 dage efter såning af vinterraps. I rapsholdige sædskifter, skal der minimum være 2 år, hvor den enkelte mark ikke behandles med clomazon. I kartofler skal Agros Clomazon sprøjtes ud efter lægning og senest 5 dage før fremspiring. Afgrøderne må på sprøjtetidspunktet ikke være fremspiret. I kartoffelholdige sædskifter, skal der være minimum 2 år, hvor den enkelte mark ikke behandles med clomazon. Der kan i etableringsfasen af afgrøderne forekomme spredte og midlertidige afblegninger, dette ses specielt på sandjorde efter kraftig nedbør.denne lysfarvning vil dog sandsynligvis forsvinder efter et stykke tid og har ingen indvirkning på kvalitet og udbytte. Når der sprøjtes ud på tør jord forbliver Agros Clomazon stabil og inaktiv, men midlet aktiveres igen når jordoverfladen bliver fugtig.

Efterfølgende afgrøder
Efter dyrkning af kartofler må der ikke plantes/sås kortvarige efterfølgende afgrøder i samme vækstsæson. Ved udvintring af vinterraps behandlet med Agros Clomazon, kan man om foråret efter grundig pløjning så om med korn, ærter, majs, kartofler, vårraps, gulerødder, løg og hør.

Resistenshåndtering
Gentagen brug af samme middel eller midler med præcis virkemekanisme kan resultere i dannelse af resistens. For at dette ikke skal ske, anbefales det ind i mellem at anvende midler med anden virkemekanisme enten i form af en tankblanding, eller ved at skifte middel med jævne mellemrum. Producenten kan ikke drages til ansvar for manglende effekt ved en evt. resistensdannelse. Agros Clomazon tilhører gruppen af DOXP-syntese-hæmmer. (Resistensklasse HRAC F4).

Sprøjteteknik
Ved udsprøjtning af Agros Clomozon bør midlet opblandes med en vandmængde på mellem 100 og 200 l vand/ha. Vindafdrift bør undgås til f.eks. til - stødende haver, læhegn mv. Afdrift til marker med følsomme afgrøder eller til marker hvor såning af følsomme afgrøder er planlagt skal undgås. Sprøjtevæsken skal gerne dække hele jordoverfladen og væskemængde bør justeres så dette er muligt. Der skal tages højde for vejr- og vindforhold samt sprøjteudstyr ved valg af væskemængde.

Tilberedning af sprøjtevæsken
Sprøjtebeholderen skal være helt rengjort før Agros Clomozon fyldes i. Fyld 75 % af den ønskede vandmængde i beholderen, påfyld Agros Clomozon, og tilsæt derefter resten af den ønskede vandmængde. Sæt gang i returløb og omrøring. Skumdannelse ved påfyldningen kan mindskes ved at nedsætte omrø- ringen. Ved påfyldning af marksprøjte  bør der anvendes præperatfyldeudstyr eller udstyr som er lavert til direkte injektion. Påfyldning af marksprøjte skal ske på vaskeplads med opsamling til gyllebeholder eller anden beholder, som er godkendt hertil. Påfyldning kan også ske på et areal, hvor Agros Clomazon skal udbringes. I øvrigt henvises til Miljøstyrelsens vejledning angående påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009.

Rengøring af sprøjtemateriel
Indvendig rengøring af marksprøjter med præparatfyldeudstyr: Restsprøjtevæsken og skyllevandet udsprøjtes eller anvendes på det behandlede areal uanset fyldeudstyr. Skyllevandstankens kapacitet skal være så stor, at restsprøjtevæsken kan fortyndes mindst 50 gange. Ved hjælp af de indvendige spuledyser vaskes sprøjtetanken straks efter endt sprøjtning med vand fra skyllevandstanken. Skyllevandet fordeles så indvendig vask og udsprøjtning kan foregå ad 2-3 gange for at opnå den krævede fortyndingsgrad. Skyllevandet udsprøjtes på marken under kørsel. Ved rengøring af sprøjter med direkte injektion gennemskylles og rengøres systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal.

Optimale virkningsforhold
Bedst effekt opnås ved sprøjtning ved en god jordfugtighed.

Lagring
Agros Clomazon skal opbevares frostfrit i uåbnet og ubeskadiget originalemballage beskyttet mod direkte sollys og andre varmekilder.

Bortskaffelse af tom emballage
Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken. Emballagen må ikke genbruges.

Bemærk
Producenten påtager sig ikke noget ansvar for produktets skader og følgeskader, som er opstået i forbindelse med ikke forskriftsmæssig brug eller opbevaring af produktet.

Registreret for kulturerVurder
Kartofler0.2 - 0.25 l
Vinterraps0.2 - 0.25 l