Agros Clopyralid

Producent
Agros
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
650-116
Aktive materialer
Links

Teknisk information
Agros Clopyralid er et systemisk bladherbicid til bekæmpelse af tokimbladede ukrudtsarter i vinter- og vårraps, sukkerroer, foderroer, rødbeder, kål og skovkulturer hvert 4. år. Agros Clopyralid bekæmper bl.a. kamille (lugtløs og vellugtende), snerlepileurt, svinemælk, gråbynke og tidsler.

Virkemåde
Agros Clopyralid indeholder aktivstoffet clopyralid, som har auxinvirkning. Agros Clopyralid optages primært gennem bladene og transporteres til vækstpunkterne, hvor celledeling i rod- og skudspidser blokeres. På følsomme ukrudtsarter vil der normalt ses effekt 1-3 dage efter behandling. Væksten standses og ukrudtsplanterne visner bort i løbet af 3-4 uger. Agros Clopyralid indeholder 720 g/kg clopyralid.

Afgrøder
Agros Clopyralid må anvendes til bekæmpelse af ukrudt hvert 4. år i vinter og vårraps, sukker- og foderroer, rødbeder, kål og skovkulturer. Produktet må anvendes om foråret og i sukkerroer, foderroer, rødbeder, hovedkål, blomkål og rosenkål må anvendelse ikke ske senere end maj.

Jordtype
Agros Clopyralid optages primært gennem bladene, og kan den anvendes på alle jordtyper.

Regnfasthed
Agros Clopyralid optages hurtigt gennem bladene, og den er regnfast efter 6 timer.

Sprøjteteknik og vandmængde
Agros Clopyralid skal udbringes med en marksprøjte, som er kalibreret og lever op til de standarder og specifikationer, som er givet af sprøjteproducenten. Udstyret skal indeholde præparatfyldeudstyr eller udstyr til direkte injektion. Ved behandling i kraftige afgrøder og hvor der er behov for god nedtrængning, specielt med henblik på bekæmpelse af tidsler, anbefales minimum 200 liter vand pr. hektar.

Efterfølgende afgrøde
Følgende afgrøder er følsomme overfor Agros Clopyramid: Arter af natskygge-familien f.eks. kartofler. Bælgplanter f.eks. ært, bønne, lupin. Skærmblomstrede arter f.eks. gulerod. Kurvblomstrede arter f.eks. salat. Planterester fra en afgrøde, som er behandlet med Agros Clopyramid, og ikke er nedbrudt, kan skade en efterfølgende afgrøde. Undgå derfor etablering af en følsom afgrøde året efter, der er behandlet med Agros Clopyramid. Plantemateriale fra afgrøder behandlet med Agros Clopyramid, må ikke anvendes i drivhuse eller i kompost.

Tankblandinger
Agros Clopyralid kan ikke blandes med mikronæringsstoffer som bl.a. Microtop og Solubur samt Safari. Der bør endvidere gå mindst 14 dage fra en behandling med Safari før der behandles med Agros Clopyralid mod tidsler, da det er vigtigt at tidslerne igen er i god vækst.

Tilberedning af sprøjtevæske
Sørg altid for, at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især, hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver i andre afgrøder.

Præparatfyldeudstyr: Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr tilsættes den ønskede mængde Agros Clopyralid ved at hælde granulatet kontrolleret og direkte i åbningen på bundventilen. Undgå at granulatet afsættes på de indvendige overflader ved at lade skyllesystemet køre under på- fyldning. Efterfølgende skylles præparatfyldeudstyret, samt evt. tomme dunke. Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af Agros Clopyralid i fyldestationen.
Direkte injektion: Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede produkt automatisk ind i de slanger, som fører fra sprøjtens tank til dyserne. Ved skift og afslutning af sprøjteopgaver gennemføres en gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal.

Klimaforhold ved anvendelse
Optimal effekt opnås om morgenen, når planterne er saftspændte. Dagstemperaturen bør være over 10-12°C, når der behandles. Undgå at behandle hvis der i perioden omkring sprøjtetidspunktet er udsigt til frost. Den bedste effekt af Agros Clopyralid opnås, når ukrudtet er i god vækst. Undgå at sprøjte når afgrøden er stresset på grund af kulde, tørke, vandlidende jord, angrebet af skadedyr, næringsstofmangel og meget høje dagtemperaturer.

Vinddrift
Undgå skade ved afdrift til følsomme afgrøder (se afsnit for efterfølgende afgrøde) eller vandløb. Vær særlig opmærksom når der sprøjtes nær marker med læggekartofler.

Rengøring af sprøjten:
Rengøring af sprøjteudstyr
Indvendig rengøring af marksprøjter med præparatfyldeudstyr: Restsprøjtevæsken og skyllevandet udsprøjtes eller anvendes på det behandlede areal uanset fyldeudstyr. Skyllevandstankens kapacitet skal være så stor, at restsprøjtevæ- sken kan fortyndes mindst 50 gange. Ved hjælp af de indvendige spuledyser vaskes sprøjtetanken straks efter endt sprøjtning med vand fra skyllevandstanken. Skyllevandet fordeles så indvendig vask og udsprøjtning kan foregå ad 2-3 gange for at opnå den krævede fortyndingsgrad. Skyllevandet udsprøjtes på marken under kørsel. Ved rengøring af sprøjter med direkte injektion gennemskylles og rengøres systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal.

Udvendig:
Rengøring af marksprøjten og traktor skal ske på det behandlede areal eller på en vaskeplads med opsamling til gyllebeholder eller anden beholder. Rengøring på det behandlede areal forudsætter, at marksprøjten er monteret med udstyr hertil, samt skyllevandskapaciteten er tilstrækkelig. I øvrige henvises til Miljøstyrelsens vejledning angående påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009. Vær opmærksom på, at Arbejdstilsynet har regler for arbejde med og udsættelse for plantebeskyttelsesmidler. Læs nærmere i det eventuelt lovpligtige sikkerhedsdatablad samt i Arbejdstilsynets informationsmateriale om bekæmpelsesmidler.

Resistens strategi
Agros Clopyralid indeholder aktivstoffet clopyralid, der har auxinvirkning og derfor tilhører gruppe O, hvor risikoen for resistensudvikling anses for lav. For at undgå resistensudvikling anbefales der generelt anvendes ukrudtsmidler med forskellige virkningsmekanismer i sædskiftet – gerne i blandinger. Det anbefales endvidere at have både vår- og vinterafgrøder i sædskiftet. Særligt i forbindelse med reduceret jordbehandling bør disse anbefalinger følges nøje. Vær opmærksom på at manglende effekt (hvis midlet ellers er anvendt korrekt) kan skyldes begyndende resistensudvikling.

Omsåning
Ved omsåning efter en Agros Clopyralid behandling kan der kun sås korn,græs og majs.

Registreret for kulturerVurderBbc
Vinterraps110 g31 - 55
Vårraps110 g31 - 55
Bederoer35 - 140 l0
Rødbeder35 - 140 l0
Rosenkål35 - 140 l0
Kål35 - 140 l0