Ariane FG S

Producent
CORTEVA
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
2024-03-31
CVR-nummer
64-39
Aktive materialer
Links

Anvendelse

Ariane FGS bekæmper bl.a. burresnerre, forglemmigej, hvidmelet gåsefod, kamille, fuglegræs, fersken-, vej- og snerlepileurt, korsblomstret ukrudt, hyrdetaske, hanekro, haremad, liden nælde, lægejordrøg, natlimurt, pengeurt, svinemælde, valmue og tidsel.

Optimal effekt opnås om morgenen, når planterne er saftspændte og i god vækst. Dagstemperaturen bør være over 12° C, når der behandles.

Ariane FGS må ikke anvendes, hvor der er udlagt blandinger indeholdende kløver, lucerne eller andre bælgplanter.

Forbehold
Brugsanvisningens doseringsangivelser må ikke overskrides. Der må kun arbejdes i behandlede græsmarker i en halv time per dag. Sprøjteførere skal anvende kemisk bestandige handsker, beskyttelsesdragt og åndedrætsværn ved opblanding og påfyldning. Sprøjteførere skal sidde i en lukket førerkabine med kulfilter ved udbringning. Hvis traktor forlades for at tilse sprøjter eller afgrøde skal kemisk bestandige handsker, beskyttelsesdragt og åndedrætsværn anvendes. Må ikke anvendes nærmere end 5 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.) for at beskytte organismer, der lever i vand (SPe3). Må ikke anvendes nærmere end 5 meter fra §3-områder for at beskytte vilde planter (SPe3). Må ikke anvendes nærmere end 10 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer for at beskytte beboere og forbipasserende. Samtidig skal afdriftsreducerende udstyr med minimum 50 % afdriftsreduktion anvendes ved udbringning. Undgå forurening af vandmiljøet med produktet eller med beholdere, der har indeholdt produktet. Rens ikke sprøjteudstyr nær overfladevand (SP1). Opbevares utilgængeligt for børn (P102). Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer.

Resistensrisiko
Dow AgroSciences anbefaler en stærk anti-resistens strategi, efter retningslinjerne udarbejdet af WRAG (Weed Resistance Action Group). Ariane FG S indeholder de 3 aktivstoffer fluroxypyr, clopyralid og MCPA, der alle har auxinvirkning og derfor tilhørende HRAC gruppe O, og risikoen for resistensudvikling er derfor lille. For at undgå resistensudvikling anbefaler Dow AgroSciences, at der generelt anvendes ukrudtsmidler med forskellige virkningsmekanismer i sædskiftet - gerne i blandinger. Det anbefales endvidere at have både vår- og vinterafgrøder i sædskiftet. Særligt i forbindelse med reduceret jordbehandling bør disse anbefalinger følges nøje. Vær opmærksom på at manglende effekt (hvis midlet ellers er anvendt korrekt) kan skyldes begyndende resistensudvikling.

Opblandingsanvisninger
Det er vigtigt, at sprøjteudstyret er rent ved påbegyndelse af en ny sprøjteopgave. Fyld tanken 1/2 med vand og tilsæt derefter den beregnede mængde Ariane FG S under omrøring. Fyld tanken efter med vand. Evt. sprede/klæbemiddel tilsættes lige før tanken er fuld. Fortsæt omrøringen indtil udsprøjtningen er afsluttet.

Rengøring
Bemærk! Skyllevandstankens kapacitet skal være så restsprøjtevæsken kan fortyndes mindst 50 gange. Vær meget opmærksom på at få rengjort alle invendige dele af sprøjten grundigt. Aktivér alle haner og ventiler samt hæv trykket så meget, at overtryksventilen fra det selvrensende filter udløses. Dette gælder under alle rengøringsprocesser. - Husk at tømme sprøjten helt inden rengøring. Restsprøjtevæsken og skyllevandet skal udsprøjtes eller anvendes på det behandlede areal. - Ved hjælp af de indvendige spuledyser vaskes sprøjtetank, slanger og bom straks efter endt sprøjtning med vand fra skyllevandstanken. Skyllevandet kan med fordel deles, så indvendig vask og udsprøjtning foregår af 2-3 gange. - Fyld vand i tanken - 10-15% af tankkapaciteten (100-150 liter vand i en 1.000 liter tank) og tilsæt 0,5 liter All Clear Extra eller lignende produkt i anbefalet dosering pr. 100 liter vand. Sprøjt lidt af vaskevandet ud gennem slanger, bom og dyser, så disse sættes i blød. Lad omrøring og tankspuledyse køre i mindst 15 minutter. Tøm sprøjten gennem bom og dyser over et egnet areal f.eks. på marken under kørsel. - Dyser, filtre og sier afmonteres og renses i vand tilsat 50 ml All Clear Extra pr. 10 liter vand.- Skyl tanken og alle slanger grundigt i 5 minutter med rent vand. Skyllevandet sprøjtes ud gennem bom og dyser.