Basagran M75

Producent
BASF
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
19-74
Aktive materialer
Links
Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i vinter- og vårsæd  med udlæg af græs/kløvergræs, i frøgræs/græs og ærter.
 
Virkningsmekanismer:
Basagran M 75 indeholder 2 aktivstoffer Bentazon og MCPA.
Bentazon optages gennem bladene og virker ved kontakt. Bentazon er en såkaldt fotosyntese hæmmer, hvor effekten ses som affarvning af følsomme planter.
MCPA tilhører gruppen af hormonmidler. MCPA optages via bladene og med systemisk virkning.
MCPA forårsager ukontrolleret vækst som fører til at plantecellerne kollapser.

Effekter:
Basagran M 75 har god virkning på en lang række tokimbladede planter såsom alm. fuglegræs, hvidmelet gåsefod, hyrdetaske, lugtløs kamille, natlimurt, bleg/fersken pileurt, raps og sennep
Den bedste virkning opnås under følgende forhold:
1.  Saftspændte ukrudtplanter i vækststadium 10 – 12
2. Dagtemperaturer over 12 °C
3.  Høj lysintensitet (skyfri himmel)
4.  Høj luftfugtighed (morgensprøjtning)
5.  Ensartet jævn fordeling af sprøjtevæsken

Anvendelse:

Forbehold:
Anvendelsen  af  det  aktive  stof  bentazon  er  underlagt  mængdemæssige  restriktioner  af Miljøstyrelsen.   Flere   produkter   indeholder   bentazon   som   aktivstof   (f.eks.   Fighter   480).
Anvendes der i samme vækstsæson flere af disse produkter i afgrøden, er det nødvendigt at sikre sig, at den samlede mængde bentazon ikke overskrider den mængde, som svarer til den maksimale dosering anført i brugsanvisningen for det enkelte produkt. I tvivlstilfælde kan der rettes henvendelse til en planteavlskonsulent eller BASF.

Ærter
Ærter  bør  ikke  tromles  fra  en  uge  før  til  en  uge  efter  sprøjtning  med  Basagran  M  75.  Hvor Basagran M 75 ikke ønskes  anvendt  i  ærtemarken  f.eks.  i  konserves  ærter,  vælges  i  stedet Fighter 480.
 
Anvendelse: Én behandling) Bredbladet ukrudt dog ikke tvetand, ærenpris, haremad, vejpileurt, agerstedmoder og agersvinemælk
Tidspunkt: Vækststadium 10 – 12
Dosering/ha: 1,5 L (Som led i strategi)

Anvendelse: (Delt behandling) Bredbladet ukrudt
Tidspunkt: Ukrudt på kimbladstadiet Basagran M 75 + Stomp CS
7 – 10 dage senere Basagran M 75 +Stomp CS
Dosering/ha: 0,75 L + 0,5 L
0,75 L + 0,5 L
 
En delt sprøjtning (split behandling) øger effekten mod bl.a. pileurter, agerstedmoder samt gul  okseøje  og  giver  generelt  en  bedre  virkningssikkerhed.  Overskrides  tidspunktet  for  den
1.  sprøjtning  (ukrudt  på  kimbladstadiet)  vælges  i  stedet  en  enkelt  sprøjtning  oftest  i  blanding med Stomp CS.
MCPA delen i Basagran M 75 kan forårsage trykkede og krøllede ærte- og kløverplanter under vækstforhold hvor planternes vokslag er tyndt (varmt og fugtigt vejr). Symptomerne vil normalt fortage sig i løbet af nogle dage.

Korn med udlæg:
Ved sprøjtning før kornets 4-bladstadie (vækststadium 14) må der maksimalt anvendes 1,5 l/ha Basagran M 75. Ukrudtet skal være i god vækst og kløveren i udlægget have udviklet det første 3-koblede blad. Græs i udlægget skal på sprøjtetidspunktet have udviklet mindst 2 blade. Ved blanding med Stomp CS er det vigtigt, at græsfrøene er sået i ensartet dybde og dækket af jord (min. 2 cm).
Basagran M 75 bør ikke anvendes i udlæg af kløver til frøproduktion og lucerne; her vælges Fighter 480.
 
Anvendelse: Vårsæd med udlæg af græs/kløvergræs: Bredbladet ukrudt dog ikke tvetand, ærenpris, haremad, vejpileurt og agerstedmoder
Tidspunkt: Vækststadium 12 – 25
Dosering/ha: 1,5 – 2,0 L

Anvendelse: Vintersæd med udlæg af græs/kløvergræs samt frøgræs/græs udlagt i renbestand: Bredbladet ukrudt dog ikke tvetand, ærenpris, haremad, vejpileurt og agerstedmoder
Tidspunkt: Vækststadium 25
Dosering/ha: 2,6 L

Frøgræs:
Mod nyfremspiret og overvintret ukrudt i god vækst om foråret.

Anvendelse: Frøgræs og græs 1. år efter høst af dæksæd: Bredbladet ukrudt dog ikke tvetand, ærenpris, haremad, vejpileurt og agerstedmoder
Tidspunkt: Vækststadium 25
Dosering/ha: 3,0 – 4,0 L
 
Resistens
For  mange  herbicider  er  der  risiko  for  forekomst  af  biotyper,  der  er  modstandsdygtige (resistente) overfor de anvendte aktivstoffer.
Basagran M75 indeholder 2 aktivstoffer: Bentazon og MCPA.
Bentazon tilhører gruppen af benzothiadiazinoner, der fungerer ved at hæmme fotosyntese (HRAC gruppe C3), som vurderes at have lav risiko for udvikling af resistens. MCPA tilhører gruppen af phenoxy eddikesyrer og virker som auxin hæmmer (HRAC gruppe O) som vurderes at have lav risiko for udvikling af resistens.
Risikoen for resistens opbygning efter anvendelse af Basagran M75 anses derfor at være lav.
For  generelt  at  mindske  risikoen  for  udvikling  af  resistens  anbefales  det  at  blande  med  eller skifte mellem midler med andre virkemekanismer, som har god effekt over for de aktuelle arter.

Blanding
Basagran M 75 kan blandes med Stomp, Stomp CS, Opus, Comet, Bell, Ceando, Viverda, Flexity, Opera, manganchelat og Fastac 50

Sprøjteteknik:
Basagran M75 skal udbringes med en marksprøjte, som er kalibreret og lever op til de standarder og specifikationer, som er givet af sprøjteproducenten. Ved påfyldning af marksprøjte skal anvendes præparatfyldeudstyr eller udstyr til direkte injektion.
Udbringning   skal   altid   tilpasses   afgrødens   udvikling   mht.   højde,   tæthed,   fugtighed,   ol.
Udbringning af sprøjtemidler skal til hver en tid ske på en sådan måde, at overlapning i marken samt spild uden for området begrænses til et minimum, og at afdrift til omgivelserne undgås.
Vindhastigheden skal altid være lav (< 4 m/s) på behandlingstidspunktet, og low-drift dyser bør så vidt muligt anvendes, for yderligere at reducere risikoen for afdrift.
Valg af dyse tilpasses opgaven og der findes en lang række fabrikater på markedet, der opfylder gældende regler. Nedenstående angiver eksempler på mulige dyser.
 
Tilberedning af sprøjtevæske:
Sørg altid for at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især, hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver i andre afgrøder.

Præparatfyldeudstyr
Ved  anvendelse  af  præparatfyldeudstyr  påfyldes  den  ønskede  mængde  præparat,  som herefter suges op i sprøjtetanken.
Efterfølgende skyldes præparatfyldeudstyret, samt tomme  dunke/beholdere. Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af Basagran M75 i fyldestationen.
Generelt  bør  der  være  konstant omrøring under udbringning og kørsel og sprøjtevæsken udsprøjtes straks efter tilberedningen.

Direkte injektion
Ved  anvendelse  af  direkte  injektionsudstyr,  ledes  det  ufortyndede  præparat  automatisk  ind i  de  slanger,  som  fører  fra  sprøjtetank  til  dyserne.  Ved  skift  og  afslutning  af  sprøjteopgaver gennemføres  en  gennemskylning  og  rengøring  af  systemet.  Vaskevandet  udsprøjtes  under kørsel på det behandlede areal.

Rengøring
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen.
En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark, på vaskepladsen eller under tag.
Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således at restsprøjtevæske kan fortyndes og der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides).
Rengøring  i  øvrigt  foretages  med  egnede  rengøringsmidler  (se  evt.  etiketten  på  det  sidst anvendte middel for specifikke anvisninger) samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for  urenheder  og  eventuelle  belægninger.  Vaskevandet  opsamles  i  egnede  beholdere  og udbringes iht. gældende regler.
I øvrigt henvises til Miljøministeriets vejleding om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1355 af 14. december 2012.

Tom emballage:
Indholdet/beholderen  bortskaffes  i  overensstemmelse  med  kommunale  regler  for affaldshåndtering (P501).
Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald.
Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken.
Emballagen må ikke genbruges.
 
Basagran  M  75  bør  opbevares  frostfrit  i  uåbnet  original  emballage  beskyttet  mod  direkte sollys og andre varme kilder og ikke over 40 °C. Ved korrekt opbevaring er produktet holdbart i minimum 2 år fra produktionsdatoen.

Producenten fralægger sig ethvert ansvar for produktets effekt samt skader, herunder følgeskader, der er opstået gennem ikke forskriftsmæssig opbevaring og/eller anvendelse af produktet.
Registreret for kulturerVurderBbc
Ærter0.75 - 1.5 l10 - 12
Vårhavre1.5 - 2 l12 - 25
Vårbyg1.5 - 2 l12 - 25
Vårhvede1.5 - 2 l12 - 25
Vårtriticale1.5 - 2 l12 - 25
Vårhavre2.6 l25
Vårbyg2.6 l25
Vårhvede2.6 l25
Vårtriticale2.6 l25
Frøgræs3 - 4 l25