Broadway

Producent
CORTEVA
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
2025-04-30
CVR-nummer
64-69
Aktive materialer
Links

Anvendelse

Med Broadway er det muligt at bekæmpe ukrudt allerede fra det tidlige forår, hvor ukrudtet stadig er småt. Således sikres afgrøden optimale konkurrencebetingelser lige fra det tidlige forår og helt frem til høst.

Broadway er effektiv, så snart der er aktiv vækst – typisk når jordtemperaturen er over 6°C, og der er hvide rodspidser på ukrudtet.

Broadway kræver kun 1 times tørvejr for at give fuld effekt.

Efter en behandling med Broadway er der ingen restriktioner for efterfølgende afgrøde.

Såfremt der er behov for at vækstregulere samtidig med en Broadway behandling og afgrøden er i god vækst og kondition, kan Broadway tankblandes med 0,5 l/ha CCC. Ved anvendelse af højere doseringer eller andre vækstreguleringsmidler anbefales et behandlingsinterval på 7 dage.

Broadway kan blandes med relevante svampemidler – dog frarådes blanding med Bumper 25 EC og Tilt 250 EC.

Broadway skal altid anvendes sammen med PG26N. Mængden af PG26N justeres i forhold til den anvendte vandmængde. Ved vandmængder under 100 l/ha tilsættes 0,25 l/ha PG26N og ved vandmængder over 100 l/ha tilsættes 0,5 l/ha PG26N.

Resistensrisiko
Dow AgroSciences anbefaler en stærk anti-resistensstrategi og derigennem at anvende de anbefalinger der er tilvejebragt af WRAG (Weed Resistance Action Group). Dow AgroSciences anbefaler, at der kun anvendes ét ALS produkt pr. afgrøde mod bekæmpelse af græsukrudt. For at undgå resistensudvikling anbefaler Dow AgroSciences, at der anvendes ukrudtsmidler med forskellige virkningsmekanismer i sædskiftet. Det anbefales endvidere at have både vår- og vinterafgrøder i sædskiftet. Særligt i forbindelse med reduceret jordbehandling bør disse anbefalinger følges nøje. Vær opmærksom på at manglende effekt kan skyldes begyndende resistensudvikling.

Opblandingsanvisninger
Tankblandinger: Broadway bør ikke blandes med Bumper1 25EC/Tilt1 250EC, da det kan give udfældninger. Broadway bør ikke blandes med gødninger eller vækstreguleringsmidler, da det kan medføre skade på afgrøden. Der bør være minimum 7 dage mellem behandlingerne. Broadway bør ikke blandes med produkter indeholdende fenoxaprop-p-ethyl og clodinafop, da det kan medføre skade på afgrøden. Der bør være 14 dage mellem behandlingerne. Tilberedning af sprøjtevæske: Sørg altid for, at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især, hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver i andre afgrøder. Præparatfyldeudstyr: Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr tilsættes den ønskede mængde Broadway ved at hælde granulatet kontrolleret og direkte i åbningen på bundventilen. Undgå at granulatet afsættes på de indvendige overflader ved at lade skyllesystemet køre under påfyldning. Efterfølgende skylles præparatfyldeudstyret, samt evt. tomme dunke. Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af Broadway i fyldestationen. PG26N tilsættes inden den endelige tankblanding er udført. Direkte injektion: Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede produkt automatisk ind i de slanger, som fører fra sprøjtens tank til dyserne. Da Broadway er et granulat henviser Dow AgroSciences til sprøjtefabrikanten for yderligere information. Ved skift og afslutning af sprøjteopgaver gennemføres en gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal.

Rengøring
Bemærk! Skyllevandstankens kapacitet skal være så restsprøjtevæsken kan fortyndes mindst 50 gange. Vær meget opmærksom på at få rengjort alle invendige dele af sprøjten grundigt. Aktivér alle haner og ventiler samt hæv trykket så meget, at overtryksventilen fra det selvrensende filter udløses. Dette gælder under alle rengøringsprocesser. - Husk at tømme sprøjten helt inden rengøring. Restsprøjtevæsken og skyllevandet skal udsprøjtes eller anvendes på det behandlede areal. - Ved hjælp af de indvendige spuledyser vaskes sprøjtetank, slanger og bom straks efter endt sprøjtning med vand fra skyllevandstanken. Skyllevandet kan med fordel deles, så indvendig vask og udsprøjtning foregår af 2-3 gange. - Fyld vand i tanken - 10-15% af tankkapaciteten (100-150 liter vand i en 1.000 liter tank) og tilsæt 0,5 liter All Clear Extra eller lignende produkt i anbefalet dosering pr. 100 liter vand. Sprøjt lidt af vaskevandet ud gennem slanger, bom og dyser, så disse sættes i blød. Lad omrøring og tankspuledyse køre i mindst 15 minutter. Tøm sprøjten gennem bom og dyser over et egnet areal f.eks. på marken under kørsel. - Dyser, filtre og sier afmonteres og renses i vand tilsat 50 ml All Clear Extra pr. 10 liter vand.- Skyl tanken og alle slanger grundigt i 5 minutter med rent vand. Skyllevandet sprøjtes ud gennem bom og dyser.

 

Registreret for kulturer
Vinterhvede
Vinterrug