Celest Formula M

Producent
SYNGENTA
Registreret indtil
2024-10-31
CVR-nummer
1-117
Aktive materialer
Links

Godkendt anvendelse
Må kun anvendes til bejdsning af korn i lukkede industrielle anlæg.

Behandlingsfrister og restriktioner
Det bejdsede korn skal umiddelbart efter bejdsningen emballeres i sække/poser og plomberes. Det bejdsede korn er farligt
og må ikke anvendes til menneskeføde eller foder. Sækken/posen må ikke anvendes til brødkorn, andre levnedsmidler og
foderstoffer.

Virkemåde og virkningsspektrum
Celest Formula M indeholder det kontaktvirkende svampemiddel fludioxonil. Frø, rødder og den spirende plante optager en del af aktivstoffet under bejdsningen og spiringen, hvilket er tilstrækkeligt til at kontrollere svampesygdomme på eller i frøet. Celest Formula M er ret ubevægeligt i jord og forbliver derfor i området omkring frøet i længere tid efter bejdsningen. Frø og den fremspirende plante er dermed beskyttet både udefra og indefra. Celest Formula M er effektiv mod følgende udsædsbårne sygdomme i den tidlige vækstfase: Stinkbrand, brunplet, stængelbrand og spiringsfusariose.
Resistens: Fludioxonil tilhører den kemiske gruppe phenylpyrroles (FRAC code 12) som har lav til medium risiko for at udvikle resistens.
Gentagne behandlinger med midler med samme virkemekanisme øger risikoen for udvikling af resistens. Da Celest Formula M kun anvendes 1 gang pr. sæson, kan det anvendes som bejdsemidel hvert år uden af øge risikoen for resistens.

Bejdseteknik, rengøring m.m.
Formula M er en ny formuleringsteknologi, der giver bedre arbejdsmiljø og øget produktionskapacitet, som følge af bedre vedhæftning og fordeling på kernerne samt mindre støvudvikling og mindre afsætning i bejdseanlægget. Celest Formula M kan anvendes i de almindeligt forekommende bejdseanlæg. Bedst resultat opnås i portionsanlæg eller kontinuerlige anlæg forsynet med efterblander (snegl eller fingertype). Ved behov kan tilsætning af vand, 100-200 ml pr. hkg, forbedre bejdsekvaliteten. Kontakt evt. Syngenta for nærmere vejledning. Celest® Formula M kan anvendes ved temperaturer over 0 °C. Bejdsemaskinen kalibreres før igangsætning og ved produktskift. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse.

Rengøring af bejdseanlægget: Efter bejdsning med Celest Formula M skylles anlægget med lunkent vand. Ved skift mellem forskellige typer bejdsemidler skal pumper, slanger, rør mm. rengøres fuldstændigt. Dette er især vigtigt ved skift mellem midler baseret på organiske opløsningsmidler og vandbaserede midler. Ved skift fra Celest Formula M til LS formuleringer (midler baseret på n-metylpyrolidon og lignende) skylles anlægget grundigt med lunkent vand og derefter med ethanol eller isopropanol. Ved skift fra Celest Formula M til andre FS formuleringer (vandbaserede midler) og modsat skylles anlægget med vand. Ved skift fra LS formuleringer, (midler baseret på organiske opløsningsmidler (n-metylpyrolidon og lignende) til Celest Formula M skylles anlægget grundigt, først med isopropanol og derefter med lunkent vand. Skyllevandet med rester af Celest Formula M kan eventuelt indgå i bejdseprocessen på et senere tidspunkt. Skyllevand som ikke genanvendes i bejdseprocessen er farligt affald, som skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. 
Mærkning af bejdset frø: Det bejdsede korn skal umiddelbart efter bejdsningen emballeres i beholder/emballage og plomberes.

Det bejdsede korn er bejdset med Celest Formula M, som indeholder fludioxonil.
Det bejdsede korn er farligt og må ikke anvendes til menneskeføde eller foder.
Beholderen/emballagen må ikke anvendes til brødkorn, andre levnedsmidler og foderstoffer.

Ovenstående indrammede angivelse skal være tydeligt anført på en etiket eller bindemærke, der straks skal fastgøres på beholderen/emballagen på en sådan måde, at etiketten eller bindemærket normalt vil blive siddende indtil indholdet er brugt. Bortskaffelse: Emballagen må kun genbruges af importør eller producent. Den tomme rengjorte container hentes af Schütz Container Service. Udfyld faxblanketten (Euroticket) som sidder i metallommen på containeren og send den til det nævnte faxnummer. Tømning og rengøring sker ved at tømme containeren gennem bundventilen til drypning ophører. Skyl indvendigt med ca. 5 liter vand. Hæld skyllevandet gennem bundventilen til drypning ophører (skyllevandet kan blandes med produktet ved næste behandlingstidspunkt). Containerens yderside renses for eventuelle produktrester. Bemærk, at alle låg og ventiler skal være lukkede, så der ikke på nogen måde kan dryppe fra containeren. Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald.

Optimale virkningsforhold
Bejdsningen skal ske i egnede anlæg der giver en ensartet fordeling af Celest® Formula M på kernerne. Kornet skal være af god kvalitet med ensartet kernestørrelse og fri for støv og urenheder.
Opbevaring: Produkter som opbevares i mere end seks måneder skal omrøres før brug. Bejdsning med Celest Formula M forringer ikke kornets lagerstabilitet eller spireevne i to år, ligesom bejdsningen bevarer sin effektivitet i en tilsvarende lagringsperiode. Behandlet udsæd bør ikke lagres i mere end et år.

Tankblanding
Celest Formula M kan blandes med Dividend Formula M.
Celest Formula M kan ikke kombineres med produkter som indeholder organiske opløsningsmidler. Blanding med produkter der indeholder organiske opløsningsmidler ødelægger formuleringen. Vær opmærksom på, at midler der indeholder vand, også kan indeholde organiske opløsningsmidler. Kontakt evt. Syngenta for nærmere vejledning. Samtidig bejdsning med andre vandbaserede midler op til en totaldosering på 1000 ml/hkg er mulig i nyere anlæg. Kontakt evt. Syngenta for nærmere information.

Omsåning; efterfølgende afgrøder
Ingen restriktioner.

Registreret for kulturerVurder
Vinterhvede200 ml
Vårhvede200 ml
Vinterbyg200 ml
Vårbyg200 ml
Vinterrug200 ml
Forårsrug200 ml
Vintertriticale200 ml
Vårtriticale200 ml