Clinic Ace

Producent
NUFARM
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
347-8
Aktive materialer
Links
BRUGSANVISNING
Clinic Ace anvendes mod kvik og andre flerårige græsser, tokimbladet ukrudt samt til nedvisning i korn, græs, korsblomstrede afgrøder, ærter, hestebønner, på stubmarker, i frugtplantager, i havebrugs-, planteskole- og skovkulturer, samt på udyrkede arealer. Clinic Ace virker ved, at midlet optages gennem bladene og fordeler sig med plantens saftstrøm rundt i hele planten. Efter 10 dage vil denne transport normalt være tilendebragt, og jorden kan bearbejdes og tilplantes. Udsprøjtning af Clinic Ace skal foretages på tørre planter. Den bedste effekt opnås, når planterne er i god vækst. Temperatur over 15 grader, tilpas jordfugtighed og høj luftfugtighed vil sædvanligvis give det bedste resultat. Hvis Clinic Ace anvendes under andre forhold, må langsommere effekt forventes. Regn inden 6 timer efter behandling vil normalt forringe virkningen. Clinic Ace bindes umiddelbart til jordens ler- og humusmateriale og inaktiveres derfor ved kontakt med denne. Nedbrydning af Clinic Ace sker hovedsageligt mikrobiologisk til naturligt forekommende stoffer som vand, kuldioxid, ammonium og phosphat. Bemærk at der kan være risiko for, at der i en bestand af samme træarter kan forekomme rodsammenfletninger, og dermed mulighed for overførsel af Clinic Ace fra et behandlet træ til nabotræet. Pas endvidere på ved behandling af evt. rodskud. Afgrøder beregnet til udsæd må ikke behandles.

SPRØJTETEKNIK
Det er vigtigt, at sprøjtevæsken fordeles jævnt over hele arealet. Undgå vinddrift til naboafgrøder og læhegn, der vil skades betydeligt, hvis de rammes af Clinic Ace.
Vandmængde:
Clinic Ace udsprøjtes i op til 200 l/ha. Ved doseringer under 3 l/ha anbefales højst 150 l/ha. Der bør anvendes fladsprededyser og tryk mellem 2.5 og 3 bar.

ANVENDELSESOMRÅDER:

KORN FØR HØST:
Til bekæmpelse af kvik, andre græsser samt tokimbladet ukrudt. Korn til udsæd må ikke behandles. Korn skal behandles senest 10 dage før høst. Sprøjtning udføres, når kernerne er hårde og vanskelige at dele med en fingernegl. Kvikken bør på sprøjtetidspunktet være i aktiv vækst.
Dosering:
Kvikmængde lavere end 25 skud pr. m2: 2.0 l/ha
Kvikmængde højere end 25 skud pr. m2: 3.0 l/ha

RAPS, ÆRTER OG HESTEBØNNER - FØR HØST:
Til bekæmpelse af kvik og tokimbladet ukrudt samt nedvisning.

RAPS:
Sprøjtningen udføres, når vandindholdet i frøene er under 30 %. Dette stadie indtræffer normalt, når størsteparten af skulperne i rapsen er gulgrønne med gulbrune og enkelte sorte frø. Sprøjtetidspunktet vil indtræde 2 - 4 dage før normal skårlægning. Behandlede afgrøder høstes direkte mellem 14 og 21 dage efter sprøjtning.
Dosering: 3.0 l/ha

ÆRTER:
Ærter behandles, når 70 - 75 % af marken har skiftet farve fra gulgrøn til gulbrun. ærterne fra de øverste bælge bør være faste og kunne flækkes med 2 fingre. På dette tidspunkt er ærternes nederste bælge mellembrune til brune, de midterste bælge lysegule, den øverste bælg er lysegrøn til lysegul. Specielt ved lav dosering er det meget vigtigt at sprøjtebetingelser og –teknik er de bedst mulige. Nedvisningsperioden kan - afhængig af temperaturen - strække sig udover 10 dage.
Dosering:
Kvikmængde lavere end 25 skud pr. m2: 2.0 l/ha
Kvikmængde højere end 25 skud pr. m2: 3.0 l/ha
Nedvisning af ærter: 4.0 l/ha

HESTEBØNNER:
Behandlingen i hestebønner udføres 10 - 14 dage før planlagt høst. Det rette sprøjtetidspunkt finder man lettest ved at følge bælgenes udvikling. Sprøjt når ca. 3/4 af bælgene har skiftet farve til helt sort.
Nedvisningsperioden kan dog strække sig udover det ovennævnte antal dage.
Dosering:
Bekæmpelse af kvik og andet ukrudt: 3.0 l/ha
Nedvisning af hestebønner: 4.0 l/ha

STUBMARKER:
Anvendes til bekæmpelse af kvik og tokimbladet ukrudt samt genspiret korn. Halmen bør fjernes straks efter høst, således at kvikken kan komme i god vækst. Når kvikken har 3-6 aktive blade, kan der behandles med Clinic Ace. I tilfælde af at halmen snittes efter høst, må den snittes fint og fordeles godt for at få optimal effekt over hele marken. Behandling med Clinic Ace bør altid foretages på ubearbejdet jord efter høst, når ukrudtet er i god vækst, og har en passende udvikling. Undgå ved høst at sætte for høj stub, som kan forringe den aktive genvækst af kvikken. En stubbehandling kan foretages til langt hen på året, så længe klimaforholdene tillader det. Enkelte frostnætter med temperatur ned til –3 °C før sprøjtning vil ikke have indflydelse på virkningen.
Jordbearbejdning kan påbegyndes 10 dage efter behandlingen.
Dosering:
Genspiret korn og småt etårigt ukrudt: 1.5 - 2.0 l/ha
Kvik: 3.0 - 4.0 l/ha

Doseringen på 3 l/ha kan anvendes, når følgende betingelser er tilstede:
Høj luftfugtighed
Temperatur over 15 °C
Højt vejr (solskin) fra sprøjtetidspunkt (formiddag) til aften.

STUBMARKER EFTER FRØGRÆS:
Halmen bør fjernes straks efter høst, således at kvikken og græsserne kan komme i god vækst. Når kvikken har 3 - 6 aktive blade, kan der behandles med Clinic Ace. Behandlingen med Clinic Ace bør altid foretaget på ube-arbejdet jord efter høst, når ukrudtet er i god vækst og har en passende udvikling.  Undgå ved høst at sættefor høj stub, som kan forringe den aktive genvækst af kvikken og græsserne. Jordbearbejdning kan påbegyn-des 10 dage efter behandlingen.
Dosering: 4.0 - 6.0 l/ha
Generelt anvendes 4 liter/ha mod kvik og genvækst af frøgræsser. 5 - 6 liter/ha anvendes til bekæmpelse afrødsvingel, engrapgræs eller andre smalbladede frøgræsarter.

OMLÆGNING AF GRÆS:
For effektiv kvikbekæmpelse skal planterne være i aktiv vækst og med 3 - 6 blade. Før en eventual direkte såning bør græsset samt andet plantemateriale altid fjernes fra marken. Dette kan ske allerede 10 dage efter behandling.
Dosering:
Kvik og andre bredbladede græsser: 4.0 l/ha
Smalbladede græsarter: 5.0 - 6.0 l/ha

GRÆS FØR SIDSTE SLÆT:
Clinic Ace anvendes til bekæmpelse af kvik og kulturgræsser inden høst af sidste slæt. Afgrøden kan anvendes til hø, afgræsning, staldfodring, ensilering eller pillefabrikation. Græsset og kvikken (kvik 3-6 aktive blade) bør være veludviklet, i god vækst og 15 - 20 cm på sprøjtetidspunktet. Vær sikker på, at kvikken ikke er dækket af afgrøden. Snarest muligt efter behandlingsfristens udløb (10 dage) høstes græsset.
Dosering: 4.0 l/ha

FORÅRSANVENDELSE:
Clinic Ace anvendes mod kvik samt andet fremspiret ukrudt. 3 liter anvendes på lettere kvikbefængte marker.4 liter på kraftigere kvikforekomster. Effekten afhænger dog meget af udviklingsstadiet på kvikken. Kvikken skal have 3 - 4 blade på sprøjtetidspunktet. Om foråret vil kvikken normalt ikke være så veludviklet, hvorfor der må påregnes lavere effekt. Ikke udvintrede kornplanter i en ellers udvintret vintersædsmark kan bekæmpes, så snart vækstpunktet grønnes.
Dosering:
Kvikbekæmpelse: 3.0 - 4.0 l/ha
Bekæmpelse af korn i udvintret vintersæd: 1.0 - 1.5 l/ha

DIREKTE SÅNING:
Anvendes direkte såning efter en behandling med Clinic Ace fjernes halm og andet plantemateriale. Ved sprøjtning umiddelbart efter en direkte såning kræves det, at udsæden er godt dækket.
Dosering:
Ny fremspiret tokimbladet ukrudt, enårig rapgræs og spildkorn: 1.5 l/ha
Kvikbekæmpelse: 3.0 - 4.0 l/ha
Bemærk: Under nedbrydning af større mængder plantemateriale, f.eks. kvikrødder, kan der I nogle tilfælde dannes spirehæmmende stoffer. En grundig jordbearbejdning kan forhindre eller mindske problemet.

SELEKTIV BEKÆMPELSE MED SÆRLIGT UDSTYR:
Ukrudt (f.eks. ukrudtsroer og tidsler) kan bekæmpes med påstrygningsudstyr, når ukrudtet er 10-15 cm højere end afgrøden. Afgrøden må ikke rammes.
Dosering: 50 % opløsning (1 del Clinic Ace + 1 del vand)

FRUGTPLANTAGER OG SKOVBRUG:
Bedste behandlingstidspunkt er lige før begyndende blomstring, når ukrudtet er i god vækst. Clinic Ace må ikke komme i berøring med træernes løv eller rodskud, idet træerne da kan skades betydeligt. Især efter midten af juni vil der være større risiko for skade på træerne p.g.a. fremkomne rodskud.
Anvend afskærmet sprøjtning. Pas på vinddrift.
Dosering: 3.0 - 6.0 l/ha
Kvik og andre græsser bekæmpes med 3 liter/ha. Mod tokimbladet flerårigt rodukrudt anvendes højeste dosering.
Grankulturer:
I Rødgran, Normannsgran og Kæmpegran kan Clinic Ace anvendes om efteråret, når strækningsvæksten er afsluttet og årsskuddene er modne og endeknopperne er dannede. Tidligst når granerne er rodfaste på blivende sted.
Dosering: 3.0 - 3.5 l/ha i 400 - 500 l vand/ha
Stødbehandling af fældede træer i skove og på industriarealer mod genvækst og rodskud.
Nytældede træer behandles straks efter fældning med Clinic Ace som sikring mod genvækst og rodskud. Clinic Ace kan f.eks. påføres med pensel eller rygsprøjte. Behandlingen foretages på selve snitfladen, men dog især på de vedagtige dele nærmest barken. Behandlingen foretages, når træernes saftstrøm er nedadgående, dvs. fra ca. oktober til slutningen af februar.
Behandling i træernes saftstigningsperiode har ringere effekt.
Vejledende dosering:
Blanding ved temperatur over +5 °C 200 ml Clinic Ace plus 800 ml vand.
Blanding ved temperatur under +5 °C 200 ml Clinic Ace plus 200 ml antifrostvæske (kølervæske) plus 600 ml vand.
Antifrostvæske tilsættes for at lette udbringningen af blandingen i perioder med lave temperaturer.
Udyrkede og utilplantede arealer:
Clinic Ace kan anvendes på utilplantede arealer gennem hele vækstsæsonen med 4 - 6 liter/ha.
Ukrudtet bør være veludviklet og i aktiv vækst på behandlingstidspunktet.
På tæt og kraftig ukrudtsbestand anvendes 6 liter/ha. 10 dage efter behandling kan jorden bearbejdes og tilplantes.
Vandmængde: 200 - 300 liter/ha
Rygsprøjte:
Anvendelse af rygsprøjte vil være formålstjenlig, når mindre arealer skal  0.2 -0.3 l Clinic
Ace i 10 - 15 liter vand vil kunne dække et areal på ca. 500 m2.
NB! Sprøjt kun på det der skal bekæmpes. Pas på vinddrift. Anvend evt. Afskærmet sprøjtning.

TILBEREDNING AF SPRØJTEVÆSKE:
Fyld beholderen 3/4 med vand, tilsæt Clinic og fyld derefter op med vand. Start omrøring.

RENGØRING AF SPRØJTEUDSTYR:
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken, og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således, at restsprøjtevæske kan fortyndes, og der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides). Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten for det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger). Samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler.

Bortskaffelse af tom emballage:
Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering (P501).
Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald.
Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken.
Emballagen må ikke genbruges.
Registreret for kulturer
Glyfosat