Dividend Formula M

Producent
SYNGENTA
Registreret indtil
2024-12-31
CVR-nummer
1-199
Aktive materialer
Links

Godkendt anvendelse
Må kun anvendes til bejdsning af vinter- og vårhvede, vinter- og vårrug, vinter- og vårtriticale, vinter- og vårbyg i lukkede industrielle bejdseanlæg.

Behandlingsfrister og restriktioner
For at beskytte grundvandet må der højest anvendes de i brugsanvisningen angivne maksimale doseringer pr. vækstår (1. august - 31. juli). Der må endvidere i samme vækstår ikke også anvendes andre produkter, der indeholder epoxiconazol, propiconazol, tebuconazol eller difenoconazol med mindre doseringerne nedsættes tilsvarende. Hvis der anvendes flere produkter med disse stoffer skal doseringerne beregnes forholdsmæssigt ud fra aktivstoffernes respektive maksimale doser i de pågældende afgrøder eller afgrødestadier jf. brugsanvisningerne (SPe1). Det bejdsede korn skal umiddelbart efter bejdsningen emballeres i sække/poser og plomberes.

Virkemåde og virkningsspektrum
Dividend Formula M er et svagt systemisk kontaktvirkende fungicidbejdsemiddel. Frøet og den spirende plante optager en del af aktivstoffet under bejdsningen og spiringen, hvilket er tilstrækkeligt til at kontrollere svampesygdomme på eller i frøet. Systemisk fordeling i planten er relativt svag. Dividend Formula M er ret ubevægelig i jord og forbliver derfor i området omkring frøet i længere tid efter bejdsningen. Frø og den fremspirende plante er dermed beskyttet både udefra og indefra. Dividend Formula M er formuleret med en ny teknologi, der forbedrer arbejdsmiljøet og øger produktionskapaciteten ved forbedret vedhæftning til frøet, mindre støvudvikling og mindre afsætning i bejdseanlægget. 
Resistens: Dividend Formula M indeholder difenoconazol som tilhører gruppen af triazoler (FRAC gruppe 3, DMI fungicider). DMI fungicider inhiberer Sterol Biosynthesis (SBIs), men viser ingen krydsresistens til andre SBI klasser. Det vurderes at have medium risiko for udvikling af resistens. Risikoen for at udvikle resistens overfor bejdsemidler er som regel lav.

Bejdseteknik, rengøring m.m.
Formula M er en formuleringsteknologi, der giver bedre arbejdsmiljø og øget produktionskapacitet, som følge af bedre vedhæftning og fordeling på kernerne samt mindre støvudvikling og mindre afsætning i bejdseanlægget. Dividend Formula M kan anvendes i de fleste bejdseanlæg. Bedste resultat opnås i maskiner forsynet med efterblander i form af snegl, fingersnegl eller anden type omrøring. Bejdsekvaliteten kan forbedres ved tilsætning af 100-200 ml vand pr. hkg udsæd. Dette er mest aktuelt i anlæg uden efterblander. Kontakt eventuelt Syngenta vedrørende tekniske løsninger. Bejdsemaskinen kalibreres før igangsætning og ved produktskift. Dividend Formula M kan anvendes ved temperaturer ned til 0°C.
Rengøring af bejdseanlægget: Anlægget gennemskylles med lunkent vand. Ved produkt skift rengøres anlægget specielt omhyggeligt. Ved skift fra Dividend Formula M til LS formuleringer (midler baserede på organiske opløsningsmidler som n-metylpyrolidone og lignende) skylles systemet først grundigt med lunkent vand og derefter med etanol eller isopropanol. Ved skift fra Dividend Formula M til andre FS formuleringer (vandbaserede midler) og omvendt skylles systemet med vand. Ved skift fra LS formuleringer (midler baserede på organiske opløsningsmidler, n-metylpyrolidone og lignende) til Dividend Formula M skylles systemet grundigt, først med isopropanol og derefter med lunkent vand. Skyllevand som ikke genanvendes i bejdseprocessen er farligt affald, som skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald.
Mærkning af bejdset frø: Det bejdsede korn skal umiddelbart efter bejdsningen emballeres i sække/poser og plomberes.

Det bejdsede korn er bejdset med Dividend Formula M som indeholder difenoconazol.
Det bejdsede korn er farligt og må ikke anvendes til menneskeføde eller foder.
Ved håndtering af det bejdsede korn bær beskyttelseshandsker.
For at beskytte grundvandet må der i samme vækstår ikke også anvendes andre produkter, der indeholder
epoxiconazol, propiconazol, tebuconazol eller difenoconazol med mindre doseringerne nedsættes tilsvarende.
Hvis der anvendes flere produkter med disse stoffer skal doseringerne beregnes forholdsmæssigt ud fra aktivstoffernes respektive maksimale doser i de pågældende afgrøder eller afgrødestadier jf.
brugsanvisningerne (SPe1).
Beholderen/emballagen må ikke anvendes til brødkorn, andre levnedsmidler og foderstoffer.

Ovenstående indrammede angivelse skal være tydeligt anført på en etiket eller bindemærke, der straks skal fastgøres på beholderen/emballagen på en sådan måde, at etiketten eller bindemærket normalt vil blive siddende indtil indholdet er brugt. 
Bortskaffelse af tom emballage: Emballagen må kun genbruges af importør eller producent. Den tomme rengjorte container hentes af Schütz Container Service. Udfyld faxblanketten (Euroticket) som sidder i metallommen på containeren og send den til det nævnte faxnummer. Tømning og rengøring sker ved at tømme containeren gennem bundventilen til drypning ophører. Skyl indvendigt
med ca. 5 liter vand. Hæld skyllevandet gennem bundventilen til drypning ophører (skyllevandet kan blandes med produktet ved næste behandlingstidspunkt).
Containerens yderside renses for eventuelle produktrester. Bemærk, at alle låg og ventiler skal være lukkede, så der ikke på nogen måde kan dryppe fra containeren. Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald.

Optimale virkningsforhold
Bejdsningen skal ske i egnede anlæg der giver en ensartet fordeling af Dividend Formula M på kernerne. Kornet skal være af god kvalitet der er af ensartet kernestørrelse og fri for støv og urenheder.
Opbevaring: Produkter som opbevares i mere end seks måneder skal omrøres. Behandlingen bibeholder sin effektivitet under hele opbevaringsperioden eller i mindst to år. Behandlet udsæd bør dog ikke opbevares i mere end et år.

Tankblanding
Dividend Formula M kan ikke blandes med produkter som indeholder organiske opløsningsmidler. Blanding med disse ødelægger formuleringen. Selv midler der indeholder vand kan indeholde organiske opløsningsmidler. Samtidig bejdsning med andre vandbaserede midler op til en totaldosering på 1000 ml/hkg er mulig i nyere anlæg. Kontakt evt. Syngenta for nærmere information.

Omsåning; efterfølgende afgrøder
Ingen restriktioner.

Registreret for kulturerVurder
Vinterhvede100 - 200 ml
Vårhvede100 - 200 ml
Vinterbyg100 - 200 ml
Vårbyg100 - 200 ml
Vintertriticale100 - 200 ml
Vårtriticale100 - 200 ml
Vinterrug100 - 200 ml
Forårsrug100 - 200 ml