Glyphogan

Producent
ADAMA
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
396-20
Aktive materialer
Links
BRUGSANVISNING
GLYPHOGAN  anvendes  til  bekæmpelse  af  kvik  og  andre  græsser,  tokimbladet  ukrudt  og  til  nedvisning  af  korn, græs,  korsblomstrede  afgrøder,  ærter,  hestebønner,  på  stubmarker,  i  frugtplantager,  i  havebrugs-,  planteskole- og  skovkulturer,  samt  på  udyrkede  arealer.  GLYPHOGAN  anbefales  ikke  i  afgrøder  til  frø  og  såsæd.  Produktet virker  ved,  at  det  optages  gennem  bladene  og  fordeler  sig  med  plantens  saftstrøm  rundt  i  hele  planten  inklusiv rodsystemet. Efter 10 dage vil denne transport normalt være tilendebragt, og jorden kan bearbejdes og tilplantes.
Effekten vil normalt kunne ses efter 10-14 dage.

Anvendelse
Udsprøjtning af GLYPHOGAN skal foretages på tørre planter. Det er vigtigt for en god virkning, at ukrudtet har en god bladmasse og er i god vækst ved behandlingen. Almindelig temperatur, tilpas jordfugtighed, høj luftfugtighed og saftspændte planter vil sædvanligvis give det bedste resultat. Morgensprøjtning vil være bedst. Hvis GLYPHOGAN anvendes under andre forhold, må langsommere effekt forventes. Efter 6 timer er produktet optaget i planterne, og regn vil herefter ikke påvirke effekten. GLYPHOGAN kan anvendes på alle jordtyper. Produktet bindes umiddelbart til jordens ler- og humusmateriale og inaktiveres derfor ved kontakt med denne. Nedbrydning af GLYPHOGAN sker hovedsageligt mikrobiologisk til naturligt forekommende stoffer som vand, kuldioxid, ammonium og phosphat.

ANVENDELSESOMRÅDER
Udyrkede- og utilplantede arealer
GLYPHOGAN  kan  anvendes  på  utilplantede  arealer  gennem  hele  vækstsæsonen  med  4-6  liter/ha.  Ukrudtet  bør være veludviklet og i aktiv vækst på behandlingstidspunktet. På tæt og kraftig ukrudtsbestand anvendes 6 liter/ha. 10 dage efter behandling kan jorden bearbejdes og tilplantes.
GLYPHOGAN må ikke anvendes til:
-  Ukrudtsbekæmpelse på offentlige arealer i perioder, hvor der findes spiselige bær og frugter på arealet.

Forårsanvendelse
Der  kan  behandles  mod  kvik  og  andet  ukrudt  før  jordbearbejdning.  Kvikken  bør  normalt  helst  have  3-4  blade.
Dosering til delvis udvintret korn: 1,0-1,5 l/ha. Dosering til kvik: 3-4 l/ha.

Korn før høst
Til bekæmpelse af kvik, andre græsser samt tokimbladet ukrudt, i alle kornarter og sorter. Korn til udsæd må ikke behandles.  Kvikken  bør  være  i  aktiv  vækst  på  behandlingstidspunktet.  Der  behandles,  når  kernerne  er  hårde,  og når  mærket  efter  en  fingernegl  kan  ses.  Korn  skal  behandles  senest  10  dage  før  høst.  Dosering:  2-3  l/ha.  Højeste dosering ved stor kvikmængde  (> 25 skud/m2).

Ærter før høst
Til  bekæmpelse  af  kvik  og  tokimbladet  ukrudt  samt  nedvisning.  Ærterne  behandles  når  70-75%  af  marken  har skiftet farve, gulgrøn til gulbrun. Det betyder, at ærterne fra de øverste bælge skal være til at dele med fingrerne.
Ærternes  vandinhold:  30%.  Behandlingsfrist:  10  dage.  Afgrøder  til  udsæd  må  ikke  behandles.  Dosering:  3-4  l/ha.
Højeste dosering til nedvisning.

Raps, sennep og rybs før høst
Til bekæmpelse af kvik og tokimbladet ukrudt samt nedvisning. Der behandles, når vandprocenten i afgrøden på den mindst modne del af marken er under 30%. Dette er normalt, når størstedelen af skulperne i rapsen er gulgrønne med gulbrune og enkelte sorte frø. Behandlingstidspunket er normalt 2-4 dage før normal skårlægningstidspunkt, og 14-21 dage før en direkte høst. Behandlingsfrist: 10 dage. Afgrøder til udsæd må ikke behandles. Dosering: 3 l/ha.

Hestebønner før høst
Til  bekæmpelse  af  kvik  og  tokimbladet  ukrudt  samt  nedvisning.  Behandlingen  foretages  efter  samme  system som  ved  ærter.  Behandlingsstadiet  er  når  2/3  –  3/4  af  bælgene  har  skiftet  farve,  dvs.  normalt  10-14  dage  før høst.  Behandlingsfrist:  10  dage.  Afgrøder  til  udsæd  må  ikke  behandles.  Dosering:  3-4  l/ha.  Højeste  dosering  til nedvisning.

Stubmarker
Til bekæmpelse af kvik og andre græsser, samt tokimbladet og spiret kulturfrø ukrudt. Kvikken skal have 3-6 blade og  være  ca.  15-20  cm.  høj.  For  at  opnå  det  bedste  resultat  må  halm  og  lignende  fjernes.  Dosering  til  spildkorn og  småt  tokimbladet  ukrudt:  1,5-2  l/ha.  Dosering  til  kvik:  3-4  l/ha.  Laveste  dosering  ved  gunstige  betingelser:  Høj luftfugtighed, temperatur over 15 °C og solskin fra sprøjtetidspunktet (formiddag) til aften.

Stubmarker efter frøgræs
Halmen og plantemateriale bør fjernes hurtigt efter høst, således at der kommer en god genvækst. Det behandles, når kvikken og græsserne har 3-6 blade. Dosering: 4-6 l/ha. Højeste dosering på rødsvingel, engrapgræs eller andre smalbladede frøgræsarter.

Græs
Før  sidste  slæt  sprøjtes  når  græs  og  kvik  er  10-20  cm  høj  (3-6  blade),  og  når  græsmarken  ønskes  omlagt.  Sprøjt mindst  10  dage  for  sidste  slæt  tages.  I  varmt  vejr  kan  begyndende  nedvisning  ses  efter  4-5  dage.  Græsset  må anvendes til alle normale formål, umiddelbart efter behandlingsfristens udløb. Dosering: 4 l/ha.

Grankulturer
I grankulturer af rødgran, normannsgran og kæmpegran kan produktet anvendes med 3,0-3,5 l/ha. Bekæmpelse af kvik,  græsser  og  tokimbladet  vegetation  samt  mindre  løvtræsopvækst  og  buske  kan  foretages  med  GLYPHOGAN.
 
Behandling  foretages  om  efteråret,  når  strækningsvæksten  er  afsluttet,  og  forårsskuddene   er  modne  og endeknopperne er dannet. Tidligst når granerne er groet fast på blivende sted.

Frugtplantager og andre trækulturer
Det  behandles  med  3-6  l/ha  på  ukrudt  i  god  vækst,  senest  en  måned  før  frugthøst  eller  efter.  Kulturen  må  ikke rammes, og der anvendes skærmet behandling, pas også på ikke at ramme rodskud.

Stødbehandling af fældede træer
Anvendes  som  sikring  mod  genvækst  og  rodskud,  dosering  0,2  l  pr.  0,8  l  vand.  Det  behandles  umiddelbart  efter fældning  på  træets  snitflade  med  pensel  eller  rygsprøjte.  Behandlingen  foretages,  når  træernes  saftstrøm  er nedadgående, d.v.s. fra oktober til slutningen af februar. Bemærk at der kan være risiko for, at der i en bestand af samme  træarter  kan  forekomme  rodsammenfletninger,  og  dermed  mulighed  for  overførsel  af  GLYPHOGAN  fra  et behandlet træ til nabotræer. Pas endvidere på ved behandling af evt. rodskud.

Tilberedning af sprøjtevæske
Sprøjtetanken  fyldes  3/4  med  vand,  og  GLYPHOGAN  tilsættes  under  omrøring  mens  tanken  fyldes  op  med  vand.
Galvaniserede sprøjtebeholdere må ikke bruges.
Sørg  altid  for  at  sprøjten  er  korrekt  rengjort  samt  efterset  for  belægninger  inden  tilberedning  af  sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver i andre afgrøder.

Præparatfyldeudstyr
Flydende:  Ved  anvendelse  af  præparatfyldeudstyr  og  flydende  præparater  påfyldes  den  ønskede  mængde præparat, som herefter suges op i sprøjtetanken.
Fast:  Ved  anvendelse  af  præparatfyldeudstyr  og  faste  præparater  fyldes  stationen  halvt  med  vand  hvorefter  der påfyldes  den  ønskede  mængde  præparat,  som  herefter  suges  op  i  sprøjtetanken,  samtidig  med  at  rent  vand tilsættes fyldestationen.
Altid:
Efterfølgende skyldes præparatfyldeudstyret, samt evt. tomme dunke/beholdere. Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af Glyphogan i fyldestationen.
Addititiv/penetreringsolier tilsættes til sidst inden den endelige tankblanding er udført.

Direkte injektion
Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede præparat automatisk ind i de slanger, som fører fra  sprøjtens  tank  til  dyserne.  Ved  skift  og  afslutning  af  sprøjteopgaver  gennemføres  en  gennemskyldning  og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal.

Rengøring af sprøjteudstyr
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således  at  restsprøjtvæske  kan  fortyndes  og  der  kan  foretages  en  grundig  rengøring  i  marken.  Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte  dosering  for  det  pågældende  middel  herved  overskrides).  Rengøring  i  øvrigt  foretages  med  egnede rengøringsmidler  samtidig  med  at  filtre,  slanger  og  dyser  kontrolleres  for  urenheder  og  eventuelle  belægninger.
Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler.
I  øvrigt  henvises  til  Miljøstyrelsens  vejledning  angående  påfyldning  og  vask  af  sprøjter  til  udbringning  af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009.

Sprøjteteknik
Ved  udsprøjtning  af  GLYPHOGAN  anbefales  anvendelse  af  fladsprededyser  af  type  Hardi  4110-12  til  4110-16  eller lignende. Der anvendes et tryk på 2,5-3 bar. Ved doseringer på under 3 l/ha anvendes der 150 l vand/ha. Ved brug af 3 l/ha og derover anvendes 200 l vand/ha. Ved risiko for vinddrift anvendes store dråber.

Rygsprøjte
Anvendes til ukrudtsbekæmpelse på mindre arealer såsom hegn, omkring buske o.l. Sprøjt kun på det, der ønskes bekæmpet og vær opmærksom på vindrift i forbindelse med udsprøjtningen. Dosering: 0,2-0,3 l pr. 10-15 l vand.

Tom emballage
Rester  skal  afleveres  til  den  kommunale  affaldsordning  for  farligt  affald.  Tomme  beholdere  kan  bortskaffes  med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken.

Opbevaring
Beholderen bør opbevares tillukket, tørt, køligt og frostfrit.

Produktansvar
Informationen  om  produktets  anvendelse  er  baseret  på  producentens  seneste  erfaringer,  og  er  derfor  alene  at forstå  som  anbefalinger.  Mange  faktorer,  såsom  vejrforhold,  jordtype,  sorter,  resistens,  sprøjteteknik  og  andre anvendelsesmetoder kan påvirke produktets effekt.
Makhteshim-Agan Holland B.V. påtager sig intet ansvar for følgerne af forkert eller uhensigtsmæssig anvendelse af  produktet  eller  af  anvendelse  af  produktet  i  strid  med  medfølgende  instruktioner,  ligesom  Makhteshim-
Agan  Holland  B.V.  ikke  påtager  sig  ansvaret  for  indirekte  tab,  herunder  driftstab,  avance-tab  og  lignende.  Ved tvivlsspørgsmål bedes De venligst rette henvendelse til Deres leverandør.
Vigtigt: Læs altid advarselsteksten før brug.
Registreret for kulturer
Glyfosat