Jablo Glyfosat

Producent
Monsanto
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
48-42
Aktive materialer
Links
BRUGSANVISNING

JABLO  GLYFOSAT anvendes  til  bekæmpelse  af tokimbladet  ukrudt  og  græsser,  herunder  flerårigt græsser  som  kvik.  Det  kan  også  anvendes  til nedvisning   i   korn,   ærter   samt   korsblomstrede afgrøder.
JABLO  GLYFOSAT virker  ved,  at  det  optages  gennem   bladene   og   fordeler   sig   med   plantens saftstrøm bl.a. ud i rodnettet. Efter 10 dage vil denne transport  normalt  være  tilendebragt,  og  man  kan
f. eks. foretage den planlagte jordbehandling.
Udsprøjtningen af JABLO GLYFOSAT foretages på tørre planter.
Den  bedste  effekt  opnås,  når  planterne  er  i  god vækst - altså almindelig temperatur, tilpas jordfugtighed  og  høj  luftfugtighed.  Hvis JABLO  GLYFOSAT anvendes  under  andre  forhold,  må  langsommere effekt forventes.
JABLO  GLYFOSAT virker  også  over  for  kulturplanter,   visse   af   kulturplanterne   er   endog   meget følsomme.  Vær  derfor  opmærksom  på,  at  undgå vinddrift  hen  over  naboafgrøder.  Efter  sprøjtning med
JABLO   GLYFOSAT bør  der  være  mindst 6 timers  tørvejr,  helst  mere,  for  at  sikre  fuld  optagelse af det aktive stof. Virkningen af JABLO GLYFOSAT vil  normalt  vise  sig  efter  10  -  12  dage,  alt efter   forholdene   på   sprøjtetidspunkt,   og   hvilke plantearter, der er behandlet.
Dysevalg: F. eks. Hardi ISO 015 - Grøn  eller Hardi ISO 02 - Gul.

Rengøring af tank og udstyr efter afsluttet behandling.
Det er vigtigt at hele sprøjten rengøres grundigt umiddelbart efter afsluttet behandling. Følg derfor nedenstående råd i forbindelse med denne rengøring:
1. Umiddelbart efter afsluttet behandling skal tanken skylles grundigt med rent vand. Restsprøjtevæsken  fortyndes  minimum  50  gange.  Skyllevandet sprøjtes ud på den netop behandlede markeller opsamles. Husk også at rengøre den udvendige side af sprøjten.
2. Under rengøringen aktiveres alle ventiler/haner, så alle slanger bliver rengjorte. Endvidere  skal  sprøjten  tømmes  helt  mellem  hver skylning.
3. Fyld  sprøjten  med  vand  og  tilsæt  0,3  liter 3-dobbelt salmiakspiritus pr. 100 liter vand (evt. alm.  salmiakspiritus  -  1  liter  pr.  100  liter  vand eller All Clear Extra - 0,5 liter pr. 100 liter vand).
Skyl  slanger  og  bom,  fyld  igen  tanken  med vand og lad den stå i mindst 15 minutter under cirkulation.   Tøm   tanken   gennem   bommen/ dysen over afgrøde/mark og skyl tanken/bommen med rent vand.
4. Dyser  og  sier  rengøres  separat  med  samme middel   og   koncentration,   som   anvendt   til sprøjten.
5. Gentag trin 2.
6. Skyl tanken/sprøjten grundigt i 5 minutter samtidig med, at skyllevandet sprøjtes ud gennem bommen/dysen.

Tankspuledyse: Er en  sådan  monteret,  lettes rengøringen  meget,  da  der  spares  både  tid  og vand.  Dog  skal  restsprøjtevæsken  fortyndes  minimum   50   gange   og   udsprøjtes   på   den   netop behandlede  mark  eller  opsamles.  I  stedet  for  at anvende  en  fuld  tank,  som  beskrevet  ovenover  i trin 2, er det i stedet nok at fylde 100 - 150 liter vand i en 1000 liters tank (10 - 15 %), og så lade tankspuledysen arbejde i den angivne tid. Tankspuledysen anvendes  også  ved  skylninger  med  rent  vand, eftersom  den  sikrer,  at  tanken  skylles  overalt  indvendigt.

FORHOLDSREGLER VED BRUG AF JABLO GLYFOSAT
Forholdsregler:
Ved  blanding  af  sprøjtevæsken  anvendes  gummihandsker  og  skærm.  Anvend  skærm  og  maske, hvis forholdene medfører risiko for eksponering af sprøjtetåge. Gennemblødt tøj skal omgående skiftes.  Kommer  væsken  på  huden,  vask  da  med sæbe  og  rigeligt  vand.  Vask  hænder  før  måltider, før tobaksrygning og efter arbejdet.  

Egenskaber ved opbevaring og brand:
JABLO GLYFOSAT er ikke brandbar.  

Forholdsregler ved opvarmning og brand:
Nedkøl  emballagen  med  vand.  Ved  ukontrolleret brand  tages  højde  for  giftige  dampe;  advar  omgivelser, politi og brandvæsen.  

Forholdsregler ved spild og bortskaffelse af tom emballage og rester:
Spild:
Opsuges   i   sand   eller   andet   neutralt, sugende  materiale  og  anbringes  i  lukket  plastbeholder, der transporteres til den kommunale affaldsordning  for  farligt affald. Væsentlig forurenet  jord afgraves  og  fjernes  på  samme  måde.  Ved  spild  i vandløb aflukkes evt. forbindelser til dambrug.

Bortskaffelse  af  rester  og  tom  emballage:
Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Den tomme beholder indgår i et retursystem, hvor beholderen returneres til producenten, som forestår rengøringen af beholderen før genanvendelse.

Sikkerhed ved oplagring:
Opbevares frostfrit.  

ANVENDELSESOMRÅDER

Stubmarker:
Til bekæmpelse af kvik og andre græsser, samt tokimbladet ukrudt og spiret spildfrø. Kvikken  skal have  3  -  6  blade  og  være  ca.  15  -  20  cm  høj.  For  at opnå det bedste resultat må halm og lignende fjernes.
Dosering: 4 l/ha (100 - 200 l/vand ha).  

Korn før høst:
Til bekæmpelse af kvik, andre græsser og tokimbladet ukrudt. Alle kornarter og sorter kan behandles.  Korn  skal  behandles  senest  10 dage  før  høst.
Kernerne  skal  være  hårde,  og  når  man  sætter neglene  i  kernen  skal  neglemærker  kunne  ses.
Vandindholdet skal være under 30 % i den mindst modne del af marken.
Dosering: 3 l/ha i 100 - 200 l vand/ha.
Korn til udsæd må ikke behandles.

Ærter før høst:
JABLO GLYFOSAT anvendes i ærter til modenhed, til  nedvisning  og  til  bekæmpelse  af  kvik,  andre græsser,    samt    tokimbladet    ukrudt.    Ærterne behandles når 70 - 75 % af marken har skiftet farve, gulgrøn  til  gulbrun.  Det  betyder,  at  ærterne  fra  de øverste  bælge  skal  være  til  at  dele  med  fingrene.
Ærternes  vandindhold:  30  %.  Behandlingen  skal foretages mindst 10 dage før høst. Ærter til udsæd må ikke behandles.
Dosering:
Kvikbekæmpelse 3 l/ha
Nedvisning af vanskeligt ukrudt så som pileurt, kamille, gul okseøje og forglemmigej 4 l/ha
Nedvisning af ærter 4 l/ha
Vandmængde: 100 - 200 l/ha

Hestebønner:
Behandling  foretages  efter  samme  system  som ærter.  Behandlingsstadiet  for  hestebønner  er  når 2/3  -  3/4  af  bælgene  har  skiftet  farve  dvs.  normalt 10 - 14 dage før høst. Må ikke anvendes på bønner, der  skal  anvendes  til  udsæd.  Behandlingsfrist: 10 dage.
Dosering:
Kvikbekæmpelse 3 l/ha
Nedvisning 4 l/ha
Vandmængde: 100 - 200 l/ha

Græs:
Før  sidste  slæt  sprøjtes  når  græs  og  kvik  er  10  - 20 cm  høj,  og  når  græsmarken  ønskes  omlagt.
Sprøjt mindst 10 dage før sidste slæt tages. Græs set må anvendes til alle normale formål.
Dosering: 3 - 4 l/ha i 100 - 200 l vand/ha.
JABLO  GLYFOSAT kan  også  anvendes  på  gamle græsmarker, der ønskes omlagt.
Dosering: 4 - 6 l/ha .
Frøgræsstub: 4 l/ha.
Rødsvingel og engrapgræs dog 5 - 6 l/ha.

Grankulturer:
I rødgran, normannsgran og kæmpegran kan JABLO   GLYFOSAT anvendes om efteråret, når strækningsvæksten er afsluttet og forårsskuddene er modne og endeknopperne er dannede. Tidligst når granerne er groet fast på blivende sted.
Dosering: 2 - 3,5 l/ha i 400 - 500 l vand/ha.
I  andre  trækulturer  kan  uønsket  vegetation  behandles  ved  afskærmet  sprøjtning  eller  ukrudtsstrygning. Foretages når ukrudtet er i aktiv vækst. Kulturen  må  ikke  rammes  eller  komme  i  berøring  med JABLO GLYFOSAT.

Jernbaner  samt  udyrkede  og  utilplantede arealer:JABLO  GLYFOSAT
kan  anvendes  gennem  hele vækstsæsonen  med  4  -  6 l/ha.  Ukrudtet  bør  være veludviklet   og   i   aktiv   vækst   på   behandlingstidspunktet.   På   tæt   og   kraftig   ukrudtsbestand anvendes  6  l/ha.  10 dage  efter  behandling  kan jorden evt. bearbejdes og tilplantes.
Vandmængde: 200 - 300 l/ha
 
ADVARSEL
For  at  nedsætte  risikoen  for  mennesker  og  miljø  skal brugsanvisningen følges nøje.
Irriterer øjnene
Giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet
Monsanto Crop Sciences Denmark A/S Postboks 659, 2200 København N, Danmark. www.monsanto.dk
For skader opstået ved transport, lagring og forkert brug af produktet, kan producenten ikke drages til ansvar.
Ukrudtsmiddel, nr. 48-42
Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.
Vær  opmærksom  på,  at  Arbejdstilsynet  har  regler  for  anvendelsen.  Læs  nærmere  i  den eventuelt    lovpligtige    leverandørbrugsanvisningen    samt    i    Arbejdstilsynets    informationsmateriale om bekæmpelsesmidler.
Overtrædelse af nedenstående særligt fremhævede forskrifter kan medføre straf:
Må kun anvendes til:
Ukrudtsbekæmpelse   samt   nedvis-   ning   i korn, korsblomstrede afgrøder, ærter, hestebønner og græs. Må ikke behandles senere end 10 dage før høst.
Ukrudtsbekæmpelse under frugttræer indtil 1 måned før høst og om efteråret efter høst.
Ukrudtsbekæmpelse  efter  såning  og  før fremspiring samt selektiv ukrudtsbekæmpelse   i   jordbrug   ved   hjælp   af specielt udstyr.
Ukrudtsbekæmpelse i ikke spiselige havebrugs-, planteskole- og skov kulturer.  
Ukrudtsbekæmpelse på parkeringsarealer,   veje,   indkørsler,   fortove,   havegange, terrasser og udyrkede arealer.  
Må ikke anvendes til:
Ukrudtsbekæmpelse på offentlige arealer i perioder, hvor der findes spiselige bær og frugter    på    arealet.    Brugsanvisningens doseringsangi velser må ikke overskrides.
Må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra vandmiljøet  (vandløb  og  søer  m.v.)  Undgå forurening  af  vandmiljøet  med  produktet eller     beholdere,     der     har     indeholdt produktet.
Rens   ikke   sprøjteudstyr   nær overfladevand/ Undgå forurening via dræn fra gårdspladser og veje.
Opbevares utilgængeligt for børn.
Må ikke opbevares sammen med  fødevarer, drikkevarer og foderstoffer.
Emballagen skal genanvendes, returneres til producenten.
Førstehjælp: Kommer midlet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes.
Kommer midlet på huden vaskes straks med store mængder vand.
Indånding:   Anbring   personen   i   frisk   luft.
Indtagelse:  Opkastning  må  ikke  fremtvinges.
Kontakt   omgående   læge   og   vis   denne beholder eller etiket.  
Råd    til    læger:    Behandles    symptomatisk.
Undersøg for pulmonal dysfunktion. 
Mål  blodtrykket.  Ingen  diagnostiske  symptomer  på  systematisk  forgiftning  med  dette produkt.  Hold  patienten  under  observation, indtil tilstanden er tilfredsstillende og stabil.  
Antidot: Behandling med atropin og oximer er uegnet.
Registreret for kulturer
Glyfosat