Juventus 90

Producent
BASF
Kategori
Fungicider
Registreret indtil
2024-04-30
CVR-nummer
19-137
Aktive materialer
Links

Virknings mekanisme:
Det aktive stof Metconazol tilhører triazol gruppen. Den primære virkemåde er at blokere dannelsen af ergosterol, der igen medfører en ophobning af ikke funktionelle steroler. Herved forstyrres celle membran dannelsen, hvorved væksten forhindres. Metconazol optages i bladene og fordeles systemisk ud mod blad- og skudspidser. Den systemiske virkning sikrer en god helbredende virkning og sikrer samtidig en hvis beskyttelse af nyvækst mod svampeangreb.

Effekter:
Juventus 90 er et svampemiddel med en god effekt mod en lang række sygdomme i korn (se tabel) og raps. Juventus 90 har i korn god effekt mod hvedens gråplet og brunplet, rustsygdomme, samt mod aksfusarium.

Anvendelse:
Korn
Juventus 90 kan anvendes fra begyndende strækningsvækst vækststadium 30 og indtil begyndende kernedannelse vækststadium 69.
Juventus 90 har både forbyggende og kurativ effekt på svampesygdomme, dog anbefales det altid at behandle på tidlige angreb, for at opnå den bedste effekt. Doseringen fastlægges ud fra angreb på behandlingstidspunkt, smittetryk, klimatiske forhold, tilvækst af afgrøden og eventuel blandingspartner. De laveste doseringer anvendes primært forebyggende tidligt i vækstsæsonen og opfølgende behandling 2 – 3 uger senere må forventes. behandling mod aksfusarium i hvede sker bedst når hveden er i fuld blomst (stadium 65).
Mod meldug bør Juventus 90 anvendes i blanding med meldugaktivt middel f.eks. Flexity.
Virkningstiden er afhængig af smittetryk, afgrødens udvikling samt de vejrmæssige forhold, men 1,0 l/ha Juventus 90 vil være i stand til at kontrollere bladsygdomme effektivt i op til 3 – 4 uger efter behandling. Virkningen øges med høj luftfugtighed og ved behandling af saftspændte planter i god vækst. Juventus optages hurtigt i planten og er regnfast straks efter indtørring af sprøjtevæsken.

Raps
Vinterraps
Til vækstregulering af vinterraps om efteråret i stadie 15 – 19 anvendes 0,5 – 1,0 l/ha Juventus 90.
Den bedste effekt opnås ved tidlig anvendelse, og her kan der under gode sprøjte- og vækstforhold anvendes reducerede doseringer.
Vinter- og vårraps
Mod Storknoldet knoldbægersvamp og Skulpesvamp anvendes 0,5 – 1,0 l/ha Juventus 90 om foråret i fuld blomst (vækststadium 65). Doseringen kan tilpasses vækst- og sædskifteforhold, med laveste dosering hvor sædskiftet ikke er presset og hvor risikoen for angreb af Storknoldet knoldbægersvamp er moderat ifølge varsling.

Registreret for kulturerVurder
Vinterraps1 l
Vårraps1 l