Kalif 360 CS

Producent
ADAMA
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
Nielsen
CVR-nummer
396-57
Aktive materialer
Links
Brugsanvisning

Virkemåde
Det aktive stof optages af ukrudtsplanterne i spiringsfasen via kimstængel og rodnet.
Transporten til de overjordiske plantedele sker i saftstrømmen mod vækstpunkterne og fordelingen sker i bladene via diffusion.
Clomazon blokerer for syntesen af klorofyl og andre fotosynteseaktive pigmenter. Virkningen ses som en tydelig afblegning (hvidfarvning) af følsomme ukrudtsplanter, under eller umiddelbart efter fremspiringen med efterfølgende nedvisning.
Normalt er virkningstiden 4-8 uger afhængig af jordtype og klimatiske forhold.
Kalif 360 CS har en god virkning mod hyrdetaske, burresnerre, fuglegræs og tvetand samt moderat virkning mod enårig rapgræs, sort natskygge, ærenpris, pengeurt, agerkål, spergel, kiddike og hvidmelet gåsefod. Der opnås ingen virkning mod rodukrudt. Kalif 360 CS CS  anbefales ikke på jorde med et højt humusindhold, da der typisk opnås en dårligere ukrudtseffekt.

Resistens
Kalif 360 CS  tilhører gruppen af isoxazolidinoner (HRAC gruppe F3), som inhiberer carotenoid biosyntesen i det ukrudt, der bekæmpes. Kalif® 360 CS  vurderes at have lav risiko for udvikling af resistens, og der er ikke konstateret vigende effekter overfor aktivstoffet i v i Danmark.
Gentagne behandlinger med midler med samme virkemekanisme øger risikoen for udvikling af resistens. Kalif 360 CS anvendes almindeligvis kun én gang pr afgrøde pr sæson og i intervaller på 3 år, hvorfor risikoen for opbygning af resistens minimeres. Generelt mindskes risikoen for udvikling af resistens ved at blande med eller skifte mellem midler med andre virkemekanismer, som har god effekt over for de aktuelle ukrudtsarter.

Anvendelse
Kalif 360 CS er godkendt i afgrøder og doseringer som oplyst i nedenstående tabel.
 
Raps
Kalif 360 CS  anvendes i en dosering på 0,25 L/ha umiddelbart efter såning af vinterrapsen, og ikke senere end før fremspiring. Det anbefales dog at der højst går 3 dage fra såning til sprøjtning med Kalif 360 CS. Senere udsprøjtning kan medføre kraftig afblegning af rapsen.
Rapsen skal være sået i en ensartet dybde og dækket af jord (mindst 2 cm). Direkte kontakt mellem rapsfrø og sprøjtevæske skal undgås. Kalif 360 CS  kan udbringes sammen med glyfosatprodukter. Der kan under etableringsfasen komme nogen spredt og forbigående lysfarvning (afblegede blade) af rapsen – især efter kraftig nedbør på sandjord. Lysfarvningen forsvinder normalt indenfor ganske kort tid og har ingen indflydelse på udbytte eller kvalitet.
 
Kartofler
Kalif 360 CS  anvendes i en dosering på 0,25 l/ha. Anvendelsen sker ofte i en i tankblanding med et jordmiddel efter lægning og færdighypning af kartoflerne.
Der må ikke anvendes Kalif 360 CS  senere end 5 dage før kartoflernes gennembrydning.
Senere udsprøjtning kan medføre kraftig afblegning af afgrøden. Kartoflerne må ikke være fremspiret på sprøjtetidspunktet. Kalif 360 CS  må kun anvendes hvert tredje år i sædskiftet.
Bland kun Kalif 360 CS  med et jordmiddel, når sprøjtetidspunktet for tankblandingen er som ovenfor anført, og alle retningslinier (f.eks. med hensyn til forskellige kartoffelsorters følsomhed) for anvendelsen af jordmidlet i øvrigt overholdes – læs blandingspartnerens etiket grundigt!
Sprøjtevæsken fordeles jævnt over kammene. Virkningen er bedst på en fast og fugtig kam, der har fået tid til at sætte sig. Kartoflerne skal være lagt i en ensartet dybde og dækket af jord.
Direkte kontakt mellem læggekartofler og sprøjtevæske skal undgås. Radrensning, nedvanding af kammene og andre aktiviteter, der påvirker det øverste jordlag bør undgås, da effekten af sprøjtningen derved nedsættes.
Der kan umiddelbart efter gennembrydningen forekomme nogen spredt og forbigående lysfarvning (afblegede blade) af kartoflerne - især efter kraftig nedbør på let sandjord.
Lysfarvningen forsvinder normalt indenfor ganske kort tid og har ingen indflydelse på udbytte eller kvalitet.
 
Efterfølgende afgrøde
Ved omsåning i efteråret efter behandling med Kalif 360 CS  i vinterraps kan der ved dyb jordbehandling (20-30cm) etableres vinterraps og vintersæd.
Ved omsåning i foråret efter behandling i efteråret kan der efter let jordbehandling sås vårraps, ærter, bønner, gulerødder, turnips, majs, valmuer eller kartofler. Efter kraftig jordbehandling eller pløjning kan der ydermere etableres vårbyg, vårhvede, havre, bederoer, hør, lucerne salat, spinat, kål, løg eller havebønner.
Ved omsåning i foråret efter behandling i kartofler i foråret kan der efter kraftig jordbehandling 6 uger efter behandling etableres vårbyg, vårhvede, havre, bederoer, majs, ærter, gulerødder, kartofler, vårraps turnips, valmuer hør, lucerne salat, spinat, kål, eller hestebønner.

Tilberedning af sprøjtevæske
Påfyldning af koncentreret sprøjtemiddel bør kun ske på et bevokset areal, eller hvor opsamling af eventuelt spild er mulig og altid i god afstand til brønde og boringer.
Inden sprøjten fyldes, skal den være omhyggeligt rengjort med et egnet rengøringsmiddel og efterset for evt. belægninger.
Det samme gælder for dyser, sier og filtre. Tanken fyldes 3/4 op med rent vand.
Kalif 360 CStilsættes under omrøring, hvorefter tanken fyldes helt op.
Der skal være konstant omrøring under påfyldning og kørsel. Sprøjtevæsken udsprøjtes straks efter tilberedningen.
Kalif 360 CS  kan blandes med Stomp, Fenix, Boxer og glyphosat-midler.
Tilsæt først Kalif 360 CS  efter at blandingsmidlet er helt opløst i sprøjtevæsken.
For evt. Off-label anvendelse kontakt Videncentret for Landbrug for brugsanvisning.
 
Sprøjteteknik
Kalif 360 CS  udsprøjtes med 150-200 l vand pr. ha. Det anbefales at anvende f.eks. Hardi’s ISO F02 dyse med et tryk på 3 bar (eller tilsvarende lowdrift dyse).
Hvor der er risiko for afdrift, bør ovennævnte fladsprededyser erstattes af low-drift dyser, der reducerer antallet af små dråber væsentligt. For at opnå en god effekt af sprøjtemidlet skal det uanset afgrødens størrelse sikres, at sprøjtevæsken dækker jorden så godt som muligt. Det enkelte sprøjteudstyr og opgaven, samt vejr- og vindforhold bestemmer hvordan dette bedst kan lade sig gøre. Generelt bør væskemængden ikke være for lille ved anvendelse af denne type jordmidler. Vind- og afdrift skal til enhver tid undgås, og husk altid at overholde det for produktet angivne afstandskrav til søer og vandløb.

Blanding
For at opnå bred effekt på almindeligt forekommende ukrudtsarter anbefales det, at der blandes med et egnet godkendt middel.
Kalif 360 CS  kan under normale omstændigheder blandes med følgende produkter: Activus40 WG, Boxer, Fenix, Glyphogan. Følg altid etikettens anvisninger for blandingspartnere.

Rengøring af sprøjteudstyr
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjte og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen.
En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark, på vaskepladsen eller under tag.
Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken, og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således, at restsprøjtevæsken kanfortyndes og at der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæsken skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides).
Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten på det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger) samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler.
I øvrigt henvises til Miljøstyrelsen vejledning angående påfyldning og vask af sprøjter tiludbringning af bekæmpelsesmidler , jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1355 af 14.december 2012.

Tom emballage
Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering (P501): Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken.
Emballagen må ikke genbruges

Lagring
Kalif 360 CS  bør opbevares frostfrit i uåbnet og ubeskadiget original emballage beskyttet mod direkte sollys og andre varmekilder. Ved korrekt opbevaring er produktet holdbart i minimum 2 år fra produktionsdatoen.

Produktansvar
ADAMA fralægger sig ethvert ansvar for produktets skader og følgeskader, som er opstået i forbindelse med ikke forskriftsmæssig brug eller opbevaring af produktet. Ved tvivlsspørgsmål bedes De venligst rette henvendelse til Deres leverandør.
Registreret for kulturerVurderPreharvest Interval
Vinterraps0.25 l
Kartofler0.25 l5