Kerb 400 SC

Producent
CORTEVA
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
2024-03-31
CVR-nummer
64-72
Aktive materialer
Links

Kerb 400 SC anvendes til ukrudtsbekæmpelse i vinterraps, lucerne til frø, rødkløver til frø, alsikekløver til frø, hvidkløver til frø, humlebælg til frø, kællingetand til frø, skorzonerrod til frø, frugtbuske, skove og beplantninger og til planteskolekulturer.

Anvendelse

Kerb 400 SC er et jordvirkende ukrudtsmiddel til bekæmpelse af græsukrudt og enkelte bredbladede ukrudtsarter i en række afgrøder til frø, frugtbuske, planteskolekulturer samt skov og beplantninger.

Kerb 400 SC bekæmper bl.a. spildkorn, enårig rapgræs, flyvehavre, vindaks, agerrævehale og andre kulturgræsarter samt fuglegræs.

Den bedste virkning opnås når jordtemperaturen ved udsprøjtning er under 10° C og jorden er fugtig. Udsprøjtning på frossen jord er mulig. Udsprøjtning på snedække bør undgås af hensyn til risikoen for overfladeafstrømning.

Se etiketten for en detaljeret anvendelsesvejledning og doseringsoversigt.

Resistensrisiko
Kerb 400 SC indeholder aktivstoffet propyzamid, som tilhører HRAC virkningsklasse K1, og som vurderes at have en lav risiko for udvikling af resistens. Dow AgroSciences anbefaler en stærk anti-resistens strategi. For at undgå resistensudvikling anbefaler Dow AgroSciences, at der generelt anvendes ukrudtsmidler med forskellige virkningsmekanismer i sædskiftet. Det anbefales endvidere at have både vår- og vinterafgrøder i sædskiftet. Særligt i forbindelse med reduceret jordbehandling bør disse anbefalinger følges nøje. Vær opmærksom på at manglende effekt (hvis midlet ellers er anvendt korrekt) kan skyldes begyndende resistensudvikling.

Opblandingsanvisninger
Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr og flydende produkter påfyldes den ønskede mængde produkt, som herefter suges op i sprøjtetanken. Efterfølgende skylles præparatfyldeudstyret, samt evt. tomme dunke/ beholdere. Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af Kerb 400 SC i fyldestationen.

Rengøring
Bemærk! Skyllevandstankens kapacitet skal være så restsprøjtevæsken kan fortyndes mindst 50 gange. Vær meget opmærksom på at få rengjort alle invendige dele af sprøjten grundigt. Aktivér alle haner og ventiler samt hæv trykket så meget, at overtryksventilen fra det selvrensende filter udløses. Dette gælder under alle rengøringsprocesser. - Husk at tømme sprøjten helt inden rengøring. Restsprøjtevæsken og skyllevandet skal udsprøjtes eller anvendes på det behandlede areal. - Ved hjælp af de indvendige spuledyser vaskes sprøjtetank, slanger og bom straks efter endt sprøjtning med vand fra skyllevandstanken. Skyllevandet kan med fordel deles, så indvendig vask og udsprøjtning foregår af 2-3 gange. - Fyld vand i tanken - 10-15% af tankkapaciteten (100-150 liter vand i en 1.000 liter tank) og tilsæt 0,5 liter All Clear Extra eller lignende produkt i anbefalet dosering pr. 100 liter vand. Sprøjt lidt af vaskevandet ud gennem slanger, bom og dyser, så disse sættes i blød. Lad omrøring og tankspuledyse køre i mindst 15 minutter. Tøm sprøjten gennem bom og dyser over et egnet areal f.eks. på marken under kørsel. - Dyser, filtre og sier afmonteres og renses i vand tilsat 50 ml All Clear Extra pr. 10 liter vand.- Skyl tanken og alle slanger grundigt i 5 minutter med rent vand. Skyllevandet sprøjtes ud gennem bom og dyser.

Registreret for kulturerVurder
Vinterraps1 - 1.25 l