Kumulus S

Producent
BASF
Kategori
Fungicider
Registreret indtil
2024-12-31
CVR-nummer
19-34
Aktive materialer
Links

Virknings mekanisme:
Aktivstoffet i Kumulus S svovl virker både som kontaktmiddel og ved dampvirkning på visse svampesygdomme.

Effekter:
Kumulus S har forebyggende effekt på meldug i forskellige kulturer og mod skurv i æbler og pærer.

Resistens:
For mange fungicider er der risiko for forekomst af biotyper, der er modstandsdygtige (resistente) overfor de anvendte aktivstoffer.
Kumulus S indeholder aktivstoffet svovl. Svovl tilhører gruppen af multisite fungicider (FRAC gruppe M3), som vurderes at have lav risiko for udvikling af

Resistens.
Der er ikke konstateret vigende effekter af aktivstoffet overfor meldug og skurv sygdomme i Danmark.
Gentagne behandlinger med midler med samme virkemekanisme øger risikoen for udvikling af resistens. Svovl har dog været anvendt mod sygdomme i
adskillige årtier uden nogen nedsatte effekter er konstateret.
Risikoen for resistens hos fungicider kan nedsættes ved sprøjtning tidligt i infektionsforløbet.

Blanding
Kumulus S kan blandes med andre plantebeskyttelsesmidler. For eventuelle blandings muligheder bør lokal vejledning eller rådgivning følges.

Sprøjteteknik:
Kumulus S skal udbringes med en sprøjte, som er kalibreret og lever op til de standarder og specifikationer, som er givet af sprøjteproducenten.
Udbringning skal altid tilpasses afgrødens udvikling mht. højde, tæthed, fugtighed, ol. Samtidig skal afdrift til omgivelserne undgås, særligt ved brug af
tågesprøjter, hvor dråbestørrelsen er lille, er det vigtigt at vindhastigheden er lav (< 4 m/s) på behandlingstidspunktet. Sprøjtevæsken skal fordeles jævnt så hele
planten dækkes og vandmængden bør tilpasses således at afdrypning undgås.
Valg af dyse tilpasses opgaven og der findes en lang række fabrikater på markedet, der opfylder gældende regler.
Ved brug af tågesprøjter eller sprøjter med lodret bom (Kernefrugt)
I kernefrugt kan vandmængden variere fra 200 – 1000 L/ha. Vandmængden skal dog altid tilpasses træhøjde og tæthed, således lavere vandmængder kan
anvendes ved mindre højder og tætheder.

Ved brug af marksprøjte (Bederoer)
I bederoer anvendes marksprøjter med vandret bom med vanmængder på 100 – 400 L/ha.
Der er forskellige afstandskrav til vandmiljø og §3 områder for Kumulus S afhængig af afgrøden (kernefrugt eller bederoer). Det kan være muligt at mindske afstandskravet ved brug særlige afdrifts reducerende dyser. En detaljeret vejledning med dyse forslag er tilgængelig på internettet, hos rådgivningstjenesterne eller ved kontakt til leverandører af sprøjter og dyser.

Tilberedning af sprøjtevæske:
Sørg altid for at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Ved påfyldning af sprøjte skal der som
hovedregel anvendes præparatfyldeudstyr, dog er tilsætning direkte i sprøjtetanken på mindre og lave sprøjter tilladt.
Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr (marksprøjter og større plantage sprøjter) påfyldes den ønskede mængde præparat, som herefter suges op i
sprøjtetanken. For granulatprodukter som Kumulus S er det vigtigt, at produktet påfyldes i en lind strøm der passer med vandets flow i præparatfyldeudstyret.
Efter endt påfyldning skylles præparatfyldeudstyret samt tomme dunke/beholdere.
Tilsættes Kumulus S direkte i tanken (f.eks. mindre tågesprøjter) skal det ligeledes ske i en lind strøm samtidig med god omrøring i tanken.

Registreret for kulturer
Æbler