LFS Clomazon

Producent
LFS Kemi
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
318-90
Aktive materialer
Links
BRUGSANVISNING

Virkning
Det aktive stof optages af ukrudtsplanterne i spiringsfasen via kimstængel og rodnet. Transporten til de overjordiske plantedele sker i saftstrømmen mod vækstpunkterne og fordelingen i blade via diffusion.
LFS Clomazon blokerer for syntesen af klorofyl og andre fotosynteseaktive pigmenter. Virkningen ses som en tydelig afblegning (hvidfarvning) af følsomme ukrudtsplanter, under eller umiddelbart efter fremspiringen med   efterfølgende   nedvisning.   Normalt   er   virkningstiden   4-8   uger afhængig af jordtype og klimatiske forhold.
LFS Clomazon har en god virkning mod hyrdetaske, burresnerre, fuglegræs samt moderat virkning overfor ærenpris, tvetand, sort natskygge og hvidmelet gåsefod.
Ingen virkning mod rodukrudt. LFS Clomazon anbefales ikke på jorde med et højt humusindhold, der kan give en mindsket ukrudtseffekt.
Mange forskellige, især også lokalt og regionalt betingede faktorer kan påvirke produktets virkning. Herunder hører f.eks. vejr- og jordforhold, kulturplantesorter,   sædskifte, behandlingstidspunkter,   doseringer, blandinger  med  andre  produkter,  forekomst  af  organismer,  som  er resistente   overfor   det   aktive   stof,   sprøjteteknik   osv.   Under   særlig ugunstige   betingelser   kan   en   ændring   i   midlets   virkning   eller   en beskadigelse af kulturplanterne derfor ikke udelukkes. Fabrikanten eller forhandleren fraskriver sig ethvert ansvar for skader eller følgevirkninger som  er  opstået  i  forbindelse  med  ikke  forskriftsmæssig  brug  eller opbevaring af produktet. LFS Clomazon må maksimalt bruges hvert 3. år.
Resistensklasse F4.

Anvendelse

Vinterraps
LFS  Clomazon anvendes  i  en  dosering  på  0,25  l/ha  umiddelbart  efter såning af vinterrapsen. Der må højst gå 3 dage fra såning til sprøjtning med LFS Clomazon. LFS Clomazon. afgrøden. Rapsen må ikke være fremspiret på sprøjtetidspunktet.
LFS Clomazon udsprøjtes direkte og jævnt på jordoverfladen. Virkningen fremmes af et veltilberedt såbed uden knolde og en god jordfugtighed. Ved udsprøjtning på tør jord overflade vil LFS Clomazon forblive stabil og virkningen komme så snart regnen igen gør overfladen fugtig. Tromling efter udsprøjtning frarådes. Rapsen skal være sået i en ensartet dybde og dækket  af  jord  (mindst  2  cm).  Direkte  kontakt  mellem  rapsfrø  og sprøjtevæske skal undgås. LFS Clomazon kan udbringes sammen med
Roundup / LFS-Glyphosat.
Der kan under etableringsfasen forekomme nogen spredt og forbigående lysfarvning (afblegede blade) af rapsen - især efter kraftig nedbør på let sandjord. Lysfarvningen forsvinder normalt indenfor ganske kort tid og har ingen indflydelse på udbytte eller kvalitet.
Ved udvintring af vinterraps behandlet med LFS Clomazon kan der om foråret efter pløjning sås om med korn, ærter, majs, kartofler, vårraps, gulerødder, løg og hør.

Kartofler
LFS  Clomazon  anvendes  i  en  dosering  på  0,25  l/ha  efter  lægning  og færdighypning  af  kartoflerne.  Der  må  ikke  anvendes  LFS  Clomazon senere end 5 dage før kartoflernes gennembrydning. Senere udsprøjtning kan medføre kraftig afblegning af afgrøden. Kartoflerne må ikke være fremspiret på sprøjtetidspunktet.
Sprøjtevæsken fordeles jævnt over kammene. Virkningen er bedst på en fast og fugtig kam, der har fået tid til at "sætte" sig lidt. Kartoflerne skal være lagt i en ensartet dybde og dækket af jord. Direkte kontakt mellem læggekartofler og sprøjtevæske skal undgås. Radrensning, nedvanding af kammene og andre aktiviteter der påvirker det øverste jordlag bør undgås, da effekten af sprøjtningen derved nedsættes.
Der kan umiddelbart efter gennembrydningen forekomme nogen spredt og forbigående lysfarvning (afblegede blade) af kartoflerne - især efter kraftig nedbør på let sandjord. Lysfarvningen forsvinder normalt indenfor ganske kort tid og har ingen indflydelse på udbytte eller kvalitet.

Ærter og gulerødder
LFS Clomazon anvendt lige efter såning med en dosering på 0,25 l/ha.
Der må ikke anvendes LFS Clomazon senere end 5-10 dage før afgrødens fremspiring.  Senere  behandling  giver  risiko  for  misfarvede  blade  på afgrøden. LFS Clomazon udsprøjtes direkte på jordoverfladen, på et veltillavet  såbed  uden  knolde  og  med  en  god  fugtighed. LFS  Clomazon anbefales ikke på humusholdige jorde, da det nedsætter effekten af LFS Clomazon.
 
Tilberedning af sprøjtevæske
Påfyldning af koncentreret sprøjtemiddel bør kun ske på et bevokset areal, eller hvor opsamling af eventuelt spild er mulig og altid i god afstand til brønde  og  boringer.  Inden  sprøjten  fyldes,  skal  den  være  omhyggeligt rengjort med et egnet rengøringsmiddel og efterset for evt. belægninger.
Det samme gælder for dyser, sier og filtre. Tanken fyldes 3/4 op med rent vand. LFS Clomazon tilsættes under omrøring, hvorefter tanken fyldes helt  op.  Der  skal  være  konstant  omrøring  under  påfyldning  og  kørsel.
Sprøjtevæsken udsprøjtes straks efter tilberedningen.

Sprøjteteknik
Vinddrift til nabomarker med følsomme afgrøder, eller hvor der skal sås følsomme afgrøder indenfor kort tid, skal udgås. For at opnå en god effekt af   sprøjtemidlet   skal   det   uanset   afgrødens   størrelse   sikres,   at sprøjtevæsken   dækker   jorden   så   godt   som   muligt.   Det   enkelte sprøjteudstyr og opgaven, samt vejr- og vindforhold bestemmer hvordan dette bedst kan lade sig gøre.
Generelt bør væskemængden ikke være for lille ved anvendelse af denne type jordmidler. Vind- og afdrift skal til enhver tid undgås, og husk altid at overholde det for produktet angivne afstandskrav til søer og vandløb.

Forslag til sprøjteteknik.
LFS Clomazon udsprøjtes med en teknik der sikrer en god og ensartet dækning. Anvend fladsprededyse f. eks ISO F-110-02 med et tryk på 2,0- 3,0 bar eller en tilsvarende Low-Drift dyse.
Der anvendes normalt 150 - 200 ltr vand/ha.

Rengøring af sprøjter med monteret tankspuledyse
BEMÆRK! Husk at tømme sprøjten helt mellem hver skylning/vask.
Aktivér alle haner og ventiler. Hæv trykket så meget, at overtryksventilen fra det selvrensende filter udløses.
1. Sprøjten tømmes helt for sprøjtevæske i marken.
2. Straks efter endt sprøjtning skylles sprøjten grundigt med rent vand - både indvendigt og udvendigt.
Tøm  tanken  ved  at  sprøjte  skyllevandet  ud  gennem  bom  og  dyser.
Skyllevandet kan evt. sprøjtes over den afgrøde, der lige er sprøjtet.
3. Fyld vand i tanken - 10 -15% af tankkapaciteten (100-150 liter vand i en 1.000 liter tank) og tilsæt 0,5 liter All Clear Extra eller lignende produkt pr. 100 liter vand. Sprøjt lidt af vaskevandet ud gennem bom og dyser, så disse sættes i blød. Lad omrøring og tankspuledyse køre i mindst 15 minutter.
Tøm sprøjten gennem bom og dyser over et egnet areal.
4. Dyser, filtre og sier afmonteres og renses i vand tilsat 50 ml All Clear Extra pr. 10 liter vand.
5. Skyl tanken grundigt i 5 minutter med rent vand. Tøm sprøjten gennem bom og dyser over et egnet areal.
Ved brug af tankspuledyse og rentvandstank kan punkt 2 med fordel startes i marken. Er der ligeledes tilstrækkeligt med vand i rentvandstanken, kan punkt 3 også startes. Tankspuledysen og omrøringen skal holdes i gang, mens der køres hjem. Vaske- og skyllevandet udledes på arealer, hvor det ikke  kan  skade  træer  eller  afgrøder,  og  hvorfra  det  ikke  kan  løbe  ud  i vandløb,  brønde  eller  kloakker.  Restsprøjtevæsken  skal  fortyndes  min.faktor 50, og væsken skal udsprøjtes på de behandlede areal uden at den maksimalt tilladte dosering overskrides. Se også Bekendtgørelse 1355 af 14. december 2012.
 
Rengøring af sprøjter uden monteret tankspuledyse
I  stedet  for  at  anvende  10  -15%  af  tankkapaciteten  under  punkt  3 (vaskning), skal tanken fyldes helt med vand. Sørg for, at skyllevandet under punkterne 2 og 5 kommer i god kontakt med alle indvendige flader i tanken. Restsprøjtevæsken skal fortyndes min. faktor 5, og væsken skal udsprøjtes på det behandlede areal uden at den maksimalt tilladte dosering overskrides.  Se også Bekendtgørelse 1355 af 14. december 2012.

Bortskaffelse af tom emballage
Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald.
Tomme  beholdere  kan  bortskaffes  med  dagrenovationen.  Den  tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken. Emballagen må ikke genbruges.
Registreret for kulturerVurder
Vinterraps0.25 l
Kartofler0.25 l
Ærter0.25 l
Gulerødder0.25 l