Moddus M

Producent
SYNGENTA
Registreret indtil
2024-04-30
CVR-nummer
1-154
Aktive materialer
Links

Godkendt anvendelse
Må kun anvendes til vækstregulering af hvede, byg, rug, triticale, havre, rødsvingel, rajgræs, timothe, engsvingel, strandsvingel og hundegræs.

Behandlingsfrister og restriktioner
Må i hvede, byg, rug og triticale ikke anvendes senere end BBCH 39.
Må i havre ikke anvendes senere end BBCH 34.
Må i frøgræs anvendes fra BBCH 30 til BBCH 49. Halm fra behandlet frøgræs må ikke anvendes til foder, hvis behandlingen foretages efter BBCH 33.
Må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer m.v.) for at beskytte organismer, der lever i vand.

Virkemåde og virkningsspektrum
Moddus M er et vækstreguleringsmiddel til anvendelse i alle kornarter, både vinter og vårsæd samt frøgræs. Moddus® M modvirker lejesæd samtidig med at der opnås en mere ensartet modning. Midlet optages gennem bladene og transporteres systemisk til de voksende skud, hvor aktivstoffet hæmmer stråets strækningsvækst. Det resulterer i et kortere og stærkere strå.

Afgrøder, dosering og sprøjtetidspunkt
Ved blanding med triazoler kan man reducere doseringen med ca. 20%. Der skal dog blandes med en dosering på minimum 0,3 l/ha. Tidspunkt for behandling er uændret. Det relativt sene anvendelsestidspunkt i hvede, byg, rug og triticale (BBCH 30-39) for Moddus M betyder, at man kan afvente årets vækstforhold inden beslutning om vækstregulering foretages.
Afgrøden der behandles med Moddus M må ikke være påvirket af tørke eller anden stress, hverken ved eller umiddelbart efter behandlingen med Moddus M, da det i enkelte tilfælde kan give skader på afgrøden. Blanding med produkter der er formuleret med kraftige sprede-klæbemidler og andre stoffer der fremmer optagelsen, kan øge risikoen for skader.

Sprøjteteknik, rengøring m.m.

Sprøjteteknik
Moddus M skal udbringes med en marksprøjte (eller anden sprøjte), som er kalibreret og lever op til de standarder og specifikationer, som er givet af sprøjteproducenten. Ved påfyldning af marksprøjte skal anvendes præparatfyldeudstyr eller udstyr til direkte injektion. En god og ensartet dækning af afgrøden er en forudsætning for god effekt.

Tilberedning af sprøjtevæske
Sørg altid for at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især, hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver
i andre afgrøder. Fyld tanken med vand.

Præparatfyldeudstyr
Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr og flydende præparater påfyldes den ønskede mængde præparat, som herefter suges op i sprøjtetanken (dunken omrystes kraftigt inden tilsætning). Efterfølgende skylles præparatfyldeudstyret, samt evt. tomme dunke/beholdere. Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af Moddus M i fyldestationen.

Direkte injektion
Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede præparat automatisk ind i de slanger, som fører fra sprøjtens tank til dyserne. Ved skift og afslutning af sprøjteopgaver gennemføres en gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal.

Vandmængde
Det anbefales at bruge 150-200 l vand pr. ha. Højeste vandmængde i tætte afgrøder. Hvor der er risiko for afdrift til søer og vandløb, bør der anvendes ”low drift” dyser.

Rengøring af sprøjteudstyr
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken, og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således, at restsprøjtvæske kan fortyndes, og der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides). Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten for det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger). Samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler. Læs i øvrigt Bek. nr. 1598 af 18.12.2014: Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler.

Bortskaffelse
Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering (P501). Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken. Emballagen må ikke genbruges.

Optimale virkningsforhold
Afgrøden: I god vækst, afgrøden må ikke være tørkestresset, eller stresset af andre forhold.
Temperatur: Optimal temperatur er fra 10 °C og Moddus M kan udsprøjtes ved temperaturer ned til 8 °C. Nattefrost efter behandling har ingen indflydelse på effekten.
Regnfasthed: Moddus M er regnfast efter 2 timer.
Andre forhold: Aktiviteten af Moddus M stiger med stigende lysintensitet.

Tankblanding
Alle nævnte produkter kan anvendes i tankblanding med Moddus M under forudsætning af at brugstidspunktet for begge produkter er sammenfaldende. Uanset hvilken blandingspartner der anvendes er det vigtigt, at begge etiketteforskrifter omkring sprøjtefrister m.m. overholdes. Bland aldrig Moddus M med mere end ét produkt inklusiv spredemidler. 
Midler mod en-og tokimbladet ukrudt
Express, Harmony Plus, Starane XL.
Midler til vækstregulering
Chlormequat-chlorid, Terpal.
Midler mod svampesygdomme
Amistar, Tilt, Folicur, Comet, Opus, Opera, Bell, Proline, Prosaro.
Midler mod skadedyr
Karate 2,5 WG, Pirimor G, Fastac, Mavrik.

Omsåning; efterfølgende afgrøder
Ingen restriktioner.

Registreret for kulturerVurderBbc
Vinterhvede0.2 - 0.4 l30 - 39
Vårhvede0.2 - 0.4 l30 - 39
Vinterbyg0.4 - 0.6 l30 - 39
Vårbyg0.4 - 0.6 l30 - 39
Vinterrug0.4 - 0.6 l30 - 39
Forårsrug0.4 - 0.6 l30 - 39
Vintertriticale0.4 - 0.6 l30 - 39
Vårtriticale0.4 - 0.6 l30 - 39
Vinterhavre0.3 l30 - 34
Vårhavre0.3 l30 - 34
Frøgræs0.8 l30 - 49
Frøgræs0.4 - 0.8 l30 - 49