Moddus Start

Producent
SYNGENTA
Registreret indtil
2024-04-30
CVR-nummer
1-223
Aktive materialer
Links

Godkendt anvendelse
Må kun anvendes til vækstregulering af vinter- og vårhvede, vinter- og vårbyg, rug, triticale, havre og frøgræs.

Behandlingsfrister og restriktioner
Må i hvede, triticale og byg ikke anvendes senere end vækststadie BBCH 49.
Må i havre ikke anvendes senere end vækststadie BBCH 32.
Må i rug ikke anvendes senere end vækststadie BBCH 30.
Må i frøgræs anvendes fra vækststadie BBCH 30 til BBCH 49. Halm fra behandlet frøgræs må ikke anvendes til foder, hvis behandlingen foretages efter BBCH 33.

Virkemåde og virkningsspektrum
Moddus Start er et vækstreguleringsmiddel til anvendelse i alle kornarter, både vinter og vårsæd samt frøgræs. Moddus Start modvirker lejesæd samtidig med at der opnås en mere ensartet modning. Midlet optages gennem bladene og transporteres systemisk til de voksende skud, hvor aktivstoffet hæmmer stråets strækningsvækst. Det resulterer i et kortere og stærkere strå.
Afgrøden der behandles med Moddus Start skal være i god vækst og må ikke være påvirket af tørke eller anden stress (ex havrerødsot), hverken ved eller umiddelbart efter behandlingen med Moddus Start, da det i enkelte tilfælde kan give skader på afgrøden. Blanding med produkter der er formuleret med kraftige sprede-klæbemidler og andre stoffer der fremmer optagelsen, kan øge risikoen for skader. Ved blanding med triazoler kan man reducere doseringen med ca. 20%. Der skal dog altid blandes med en dosering på minimum 0,15 l/ha.

Sprøjteteknik, rengøring m.m. 

Sprøjteteknik
En god og ensartet dækning af afgrøden er en forudsætning for god effekt.
Der udsprøjtes med medium dråber for at sikre god effekt.
Moddus Start skal udbringes med en marksprøjte (eller anden sprøjte), som er kalibreret og lever op til de standarder og specifikationer, som er givet af sprøjteproducenten. Ved påfyldning
af marksprøjte skal anvendes præparatfyldeudstyr eller udstyr til direkte injektion. Vask den tomme dunk omhyggeligt på det integrerede skylleudstyr.

Tilberedning af sprøjtevæske
Sørg altid for at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især, hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver
i andre afgrøder.

Præparatfyldeudstyr
Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr og flydende præparater påfyldes den ønskede mængde præparat, som herefter suges op i sprøjtetanken. Efterfølgende skylles præparatfyldeudstyret, samt evt. tomme dunke/beholdere.
Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af Moddus Start i fyldestationen. Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af Sonis i fyldestationen.

Direkte injektion
Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede præparat automatisk ind i de slanger, som fører fra sprøjtens tank til dyserne. Ved skift og afslutning af sprøjteopgaver gennemføres en gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal.

Rengøring af sprøjteudstyr
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark, på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken, og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således, at restsprøjtvæske kan fortyndes, og der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides). Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten for det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger). Samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler. Læs i øvrigt Bek. nr. 1598 af 18.12.2014: Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler.

Bortskaffelse
Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering (P501). Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken. Emballagen må ikke genbruges.

Optimale virkningsforhold
Afgrøden
I god vækst, afgrøden må ikke være tørkestresset, eller stresset af andre forhold.
Temperatur
Moddus Start anvendes bedst om formiddagen når temperaturen er stigende.
Moddus Start optages og kan anvendes så snart der er aktiv vækst i afgrøden.
Regnfasthed
Moddus Start er regnfast efter 2 timer.
Andre forhold
Aktiviteten af Moddus Start stiger med stigende lysintensitet.

Tankblanding
Med vore nuværende kundskaber kan de fleste produkter anvendes i tankblanding med Moddus Start under forudsætning af at brugstidspunktet for begge produkter er sammenfaldende. Uanset hvilken blandingspartner der anvendes er det vigtigt, at begge etiketteforskrifter omkring sprøjtefrister m.m. overholdes. Bland aldrig Moddus Start med mere end ét produkt.

Omsåning; efterfølgende afgrøder
Ingen restriktioner

Registreret for kulturerVurderBbc
Vinterhvede0.3 l25 - 49
Vårhvede0.3 l25 - 49
Vinterbyg0.6 l25 - 49
Vårbyg0.6 l25 - 49
Vinterrug0.5 l25 - 30
Forårsrug0.5 l25 - 30
Vintertriticale0.5 l25 - 49
Vårtriticale0.5 l25 - 49
Vinterhavre0.3 - 0.4 l25 - 32
Vårhavre0.3 - 0.4 l25 - 32
Frøgræs0.8 l30 - 49