Nexide CS

Producent
FMC
Kategori
Insekticider
Registreret indtil
2025-04-30
CVR-nummer
11-40
Aktive materialer
Links
BRUGSANVISNING

Godkendt anvendelse
Må kun anvendes til insektbekæmpelse i vinter- og vårhvede, vinter- og vårbyg, havre, spelt, rug, triticale, vinter- og vårraps og i i ærter til modenhed og grønne ærter.

Virkemåde
NEXIDE CS indeholder 60 g/l gamma-cyhalothrin, et høj aktivt og bredtvirkende pyrethroid. NEXIDE CS er meget effektiv på en lang række insekter herunder bladlus, glimmerbøsser og snudebiller.
NEXIDE CS er et kontaktmiddel, så derfor er det vigtigt at sørge for en god dækning af afgrøden for at opnå den bedste effekt. Ved tætte afgrøder øges vandmængden for at sikre en god dækning. Må i landbrugsafgrøder ikke anvendes nærmere end 20 meter fra vandløb og søer.

Restriktioner
Sikkerhed over for bier
NEXIDE CS kan anvendes under blomstring i ærter og raps. Behandling i blomstrende afgrøder må dog kun foretages udenfor biernes flyvetid dvs. fra kl. 21-03. Advar lokale biavlere forud for behandling.

Omsåning; Efterfølgende afgrøde: Ingen restriktioner.

Resistens
I tilfælde af pyrethroid resistens hos bladlus, glimmerbøsser og andre insekter, er det ikke sandsynligt, at NEXIDE CS vil give en tilfredsstillende effekt. I tilfælde af resistens vil gentagende behandlinger med NEXIDE CS ikke forbedre effekten, hvorfor dette må frarådes.
Resistens kan forebygges ved at veksle mellem midler med forskelling virkemåde. For at sikre en god effektivitet af NEXIDE CS er det vigtigt at anvende den anbefalede dosering, samt at behandlingen udføres på det korrekte tidspunkt (jævnfør anbefalingen på etiketten).
NEXIDE CS tilhører IRAC - resistensklasse: 3A
 
Dosering og anvendelse
Hvede, havre, spelt, rug, triticale, og byg
Da NEXIDE CS er et kontaktmiddel er det vigtigt at sørge for en god dækning af afgrøden for at opnå et godt resultat. I tætte afgrøder øges vandmængden for at sikre bedre dækning af afgrøden.
Havrerødsot er en virussygdom, der overføres af bladlus. Angreb af havrerødsot kan være særdeles tabsvoldene. Risikoen for angreb af havrerødsot kan nedsættes, ved at bekæmpe bladlus efter behov i september og oktober måned.

Bladlus i vinter- og vårhvede, samt vårbyg
Betydelige angreb af bladlus i vinterbyg, havre, spelt, rug, triticale, forekommer sjældent, men anbefalingerne for hvede kan benyttes.

Vinter- og vårraps
Da NEXIDE CS er et kon taktmiddel, er det vigtigt at sørge for en god dækning af afgrøden for at opnå et godt resultat. I tætte afgrøder øges vandmængden for at sikre bedre dækning af afgrøden.

Sprøjtetidspunkt
Rapsjordlopper
Når rapsen fremspirer, skal rapsjordlopper bekæmpes, ved mere en 10 procent bortgnavet areal. Ved risiko for larveangreb, skal rapsen beskyttes forebygggende minimum en gang i løbet af oktober måned.

Glimmerbøsser i vårraps
Kraftige angreb af glimmerbøsser i rapsens knopstadie kan reducere antallet af knopper kraftigt.
 
Skulpegalmyg i vinterraps
Ved varsling og erfaring for kraftige angreb er randbehandling ofte tilstrækkelig.
Der er på mange lokaliteter konstateret nedsat eller manglende virkning af pyrethroider mod glimmerbøsser pga. resistens. Her vil virkning af NEXIDE® CS og andre pyrethroider være utilstrækkelig, og der bør anvendes et middel med en anden virkemekanisme.
OBS! Behandling i blomstrende afgrøder må kun foretages udenfor biernes flyvetid dvs. fra kl. 21-03.
 
Sprøjtetidspunkt
Bladrandbiller
NEXIDE CS vil reducere skaden fra bladrandbillen når behandlingen udføres fra kimbladsstadiet og fremefter. Behandlingen udføres når angreb registreres i marken.
 
Ærtevikler
Den typiske behandling ligger i ærternes blomstring og en opfølgende behandling skal udføres 10-14 dage efter første behandling.
Behandling udføres efter følgende retningslinier jævnfør ”Planteværn Online”:
Ved 5-10% sammenviklede topskud før blomstring, samt jævnfør officiel varsling.
OBS! Behandling i blomstrende afgrøder må kun foretages udenfor biernes flyvetid dvs. fra kl. 21-03.

Ærtebladlus
Behandling med NEXIDE CS bør ske efter forudgående registrering i marken, den officielle varsling, samt den lokale rådgivning. Gentagelse af behandling kan være nødvendig.
 
Sprøjteteknik
Ved påfyldning af marksprøjte skal anvendes præparatfyldeudstyr eller udstyr til direkte injektion.
Fyld sprøjten halvt med vand og tilsæt den ønskede mængde NEXIDE CS under omrøring, og fyld den resterende vandmængde i tanken.
Omrøring fortsættes gennem opblanding og indtil behandling er udført.
Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme emballage bør skylles mindst 3 gange inden bortskaffelse. Skyllevand hældes i sprøjtetanken.
For at sikre en optimal udnyttelse af NEXIDE CS er det vigtigt, at sprøjten er kontrolleret samt korrekt kalibreret og indstillet før anvendelsen. Efterlad ikke sprøjtevæske i tanken i længere tid. Anvend sprøjtevæsken umiddelbart efter opblanding.

Tankblandinger
NEXIDE CS er et meget fleksibelt og skånsomt produkt og kan anvendes som blandingspartner med de fleste herbicider, fungicider og vækstregulatorer samt mikronæringsstoffer af god kvalitet.

Rengøring af sprøjteudstyr
Der skal anvendes spuledyser ved den indvendige vask af sprøjten.
Uvasket sprøjte eller traktor, der er anvendt til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, skal placeres på behandlet areal, vaskeplads med opsamling til gyllebeholder eller anden beholder, eller under tag.
Restsprøjtevæsken skal i forbindelse med indvendig vask af sprøjter fortyndes mindst 50 gange og udsprøjtes på det behandlede areal under kørsel. Den maksimalt tilladte dosering, som er anført på etiketten af de anvendte midler, må ikke herved overskrides på markniveau.

BEMÆRK! Husk at tømme sprøjten helt mellem hver skylning/vask. Aktivér alle haner og ventiler. Hæv trykket så meget, at overtryksventilen fra det selvrensende filter udløses.
1. Sprøjten tømmes helt for sprøjtevæske i marken.
2. Straks efter endt sprøjtning skylles sprøjten grundigt med rent vand, både indvendigt og udvendigt. Tøm tanken ved at sprøjte skyllevandet ud gennem bom og dyser. Skyllevandet kan evt. sprøjtes over den afgrøde der lige er sprøjtet.
3. Fyld vand i tanken, 10-15% af tankkapaciteten (100-150 liter vand i en 1.000 liter tank), og tilsæt 0,5 liter All Clear Extra eller lignende produkt pr. 100 liter vand. Sprøjt lidt af vaskevandet ud gennem bom og dyser, så disse sættes i blød. Lad omrøring og tankspuledyse køre i mindst 15 minutter. Tøm sprøjten gennem bom og dyser over et egnet areal.
4. Dyser, filtre og sier afmonteres og renses i vand tilsat 50 ml All Clear Extra pr. 10 liter vand.
5. Skyl tanken grundigt i 5 minutter med rent vand. Tøm sprøjten gennem bom og dyser over et egnet areal.
Ved brug af tankspuledyse og rentvandstank kan punkt 2 med fordel startes i marken. Er der ligeledes tilstrækkeligt med vand i rentvandstanken kan punkt 3 også startes. Tankspuledysen og omrøringen skal holdes i gang, mens der køres hjem.
Vask af marksprøjte og traktor, der har været anvendt til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, der har været anvendt udendørs, skal ske på en vaskeplads med opsamling til gyllebeholder eller anden beholder, eller på det areal, hvor plantebeskyttelsesmidlet er blevet udbragt.
I øvrigt henvises til Miljøstyrelsens vejledning angående påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1355 af 14. december 2012.

Rester og tom emballage
Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering (P501).
Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald.
Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken.
Emballagen må ikke genbruges.

Opbevaring
I uåbnet original emballage, frostfrit og beskyttet mod direkte sollys og andre varmekilder. 2 års holdbarhed.

Forholdsregler i tilfælde af ulykke
Indånding: Frisk luft. Ved vedvarende utilpashed kontakt læge.

Hud: Fjern straks forurenet tøj og fodtøj. Aftør huden med en tør klud eller påfør talkum. Først herefter vaskes huden med store mængder vand og sæbe.
Brug herefter en fed olie eller creme. Ved vedvarende utilpashed kontakt læge.

Øjne: Skyl straks med rigeligt vand eller en øjenskylleflaske indtil der ikke er tegn på rester. Fjern eventuelle kontaktlinser efter et par minutter og skyl igen. Opsøg straks læge.

Indtagelse:
Lad den tilskadekommende person skylle munden med vand og lad personen drikke adskillige glas vand (ikke mælk, fløde eller anden fedtholdig væske, da dette vil forøge optagelsen i kroppen). Fremkald ikke opkastninger. Hvis opkastning forkommer, skyl munden og giv den tilskadekommende person vand igen. Giv ikke vand til bevidtsløse personer. Søg straks læge.
Medbring brugsanvisningen ved lægekontakt.
Registreret for kulturerVurderBbcPreharvest Interval
Vinterhvede50 ml0 - 7321
Vårhvede50 ml0 - 7321
Vårhavre50 ml021
Vinterhavre50 ml021
Spelt50 ml021
Vinterrug50 ml021
Forårsrug50 ml021
Vintertriticale50 ml021
Vårtriticale50 ml021
Vårbyg50 ml0 - 7321
Vinterbyg50 ml0 - 7321
Vinterraps60 ml028
Vårraps60 ml028
Ærter50 ml014