Plenum 50 WG

Producent
SYNGENTA
Kategori
Insekticider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
1-216
Aktive materialer
Links

Godkendt anvendelse
Må kun anvendes til bekæmpelse af insekter i raps samt i prydplanter, agurk, salat, peber og tomat i væksthus.

Behandlingsfrister og restriktioner
Plenum 50 WG må maximalt udsprøjtes tre gange i væksthus og en gang i raps.
Må i prydplanter i væksthus ikke anvendes i en højere koncentration end 0,04%.
Må i agurk, tomat og peberfrugt ikke anvendes senere end 3 dage før høst.
Må i salat ikke anvendes senere end 14 dage før høst.
Må i raps ikke anvendes senere end i BBCH stadie 59.
Plenum 50 WG kan være forenelig med biologisk bekæmpelse. Inden hele væksthuset behandles skal et mindre areal behandles for at sikre, at Plenum® 50 WG ikke giver negative effekter på nyttedyr.
Plenum 50 WG kan virke sløvende på bier og bør derfor kun anvendes udenfor biernes flyvetid i blomstrende afgrøder.

Virkemåde og virkningsspektrum
Plenum 50 WG har specifik kontakt- og maveeffekt mod bladlus, hvide fluer og glimmerbøsser. Aktivstoffet trænger ind i planten og spredes systemisk via saftstrømmen. Dette indebærer også at man
opnår translaminar spredning, og samlet betyder det at skadedyr, der sidder gemte i afgrøden på bladenes underside bekæmpes. Insekterne stopper med at suge eller æde umiddelbart efter de har optaget aktivstoffet og dermed stopper reproduktionen også. På grund af midlets virkemåde kan der gå lidt tid inden skadedyrene dør. Hastigheden hvormed skadedyrene dør er afhængig af temperaturen. Ved temperaturer under 15 ˚C tager det længere tid inden fuld effekt opnås.

Resistens
Takket være den unikke virkemåde af Plenum® 50 WG har produktet effekt mod insekter, der er resistente mod almindelig anvendte produkter. Ved at anvende Plenum 50 WG i et behandlingsprogram med produkter med anden virkemåde mindskes risikoen for resistens. Der er dog fundet krydsresistens mod neonicotinoid resistente hvide fluer. Pymetrozin tilhører IRAC resistensgruppe 9B. Der er ikke krydsresistens til andre grupper af insekticider. For at undgå udvikling af resistens bør der veksles mellem produkter fra forskellige resistensgrupper.

Afgrøde, dosering og sprøjtetidspunkt
Bedst effekt opnås ved at behandle ved begyndende angreb og når planterne er i god vækst. Plenum 50 WG kan i væksthus anvendes i hele vækstsæsonen.
I raps anvendes Plenum 50 WG før BBCH 59. Man skal være opmærksom for at der er risiko for pletter på bladene. Dette har især betydning når kulturen er færdig til levering.
Plenum 50 WG kan være forenelig med biologisk bekæmpelse. Inden hele væksthuset behandles skal et mindre areal behandles for at sikre, at Plenum® 50 WG ikke giver negative effekter på nyttedyr. Plenum 50 WG kan virke sløvende på bier og bør derfor kun anvendes udenfor biernes flyvetid i blomstrende afgrøder.

Sprøjteteknik, rengøring m.m.
Plenum 50 WG skal udbringes med en marksprøjte (eller anden sprøjte), som er kalibreret og lever op til de standarder og specifikationer, som er givet af sprøjteproducenten. Ved påfyldning af marksprøjte skal anvendes præparatfyldeudstyr eller udstyr til direkte injektion. I raps udsprøjtes med medium til fine dråber. I væksthus sprøjtes til run-off med anvendelig hydraulisk sprøjte og medium til fine dråber. God dækning er påkrævet for optimal effekt.

Tilberedning af sprøjtevæske
Sørg altid for at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især, hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver i andre
afgrøder.

Præparatfyldeudstyr
Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr og faste præparater fyldes stationen halvt med vand, hvorefter der påfyldes den ønskede mængde præparat, som herefter suges op i sprøjtetanken, samtidig med at rent vand tilsættes fyldestationen. Plenum 50 WG tilsættes under omrøring og inden eventuelle blandingspartnere tilsættes. Efterfølgende skylles præparatfyldeudstyret, samt evt. tomme dunke/beholdere. Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af Plenum 50 WG i fyldestationen. 

Direkte injektion
Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede præparat automatisk ind i de slanger, som fører fra sprøjtens tank til dyserne. Ved skift og afslutning af sprøjteopgaver gennemføres en gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal.

Rengøring af sprøjteudstyr
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken, og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således, at restsprøjtvæske kan fortyndes, og der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides). Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten for det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger). Samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler. Læs i øvrigt Bek. nr. 1598 af 18.12.2014: Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler.

Bortskaffelse
Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering (P501). Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken. Emballagen må ikke genbruges.

Optimale virkningsforhold
Bedste effekt opnås ved behandling når de første skadedyr begynder at optræde i planterne. Anvend en sprøjteteknik der sikrer en god dækning af planten. Planterne skal være tørre før man igen arbejder i væksthuset.
Temperaturer
Der opnås bedst effekt når dagtemperaturen er over 15 ˚C og nattemperaturen er over 10 ˚C.
Tålsomhed
Plenum 50 WG er testet i et stort antal prydplanter med hensyn til skader.
Følgende kulturer kan behandles uden risiko: Bellis perennis, Begonia, Bouvardia, Chrysantemum, Cyklamen, Dendranthema grandifolium, Diffenbachia, Euphorbia pulcherrima, Ficus, Fuchsia, Gerbera, Hibiscus, Lantana, Lilium, Lisianthus, Pelargonium, Ranunculus, Rose, Senecio cruentus, Salvia.
Ved behandling af andre kulturer end ovennævnte bør man først teste på et mindre antal planter inden hele kulturen behandles.

Tankblanding
Med vore nuværende kundskaber er Plenum 50 WG fysisk blandbar med Pirimor og Vertimec. Fysisk blandbar indebærer at ingen udfældning sker. Forskellige faktorer såsom vandkvalitet, temperatur, vandets hårdhed mm kan indvirke på blandingen. Lav derfor altid en prøveblanding først. Læs altid respektive præparaters etiket før brug.

Omsåning; efterfølgende afgrøder
Ingen restriktioner.

Registreret for kulturerVurderBbcPreharvest Interval
Vinterraps0.15 kg51 - 59
Vårraps0.15 kg51 - 59
Salat0.4 kg014
Tomater0.12 - 0.24 kg03
Agurker0.12 - 0.24 kg03
Peber0.12 - 0.24 kg03
Tomater0.36 - 0.72 kg03
Agurker0.36 - 0.72 kg03
Peber0.36 - 0.72 kg03