Skater

Producent
ADAMA
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
396-52
Aktive materialer
Links
Brugsanvisning
Skater er et flydende ukrudtsmiddel til bekæmpelse af frøukrudt, herunder enårig rapgræs, i bederoer.

Virkning
Skater  anvendes  på  fremspiret  ukrudt  og  virker  da  som  både  jord-  og  bladmiddel.  Der  opnås  god  virkning  over  for  de  fleste frøukrudtsarter. I de efterfølgende forslag til sprøjteplaner angives forslag, der også bekæmper vanskelige bekæmpbare ukrudtsarter. Det er vigtigt, at de angivne sprøjtetider overholdes. Ikke rettidig udført sprøjtning medfører for store ukrudtsplanter og derfor usikker virkning. Der er ingen virkning mod kvik, tidsler og andet rodukrudt, når fremspiringen sker fra roden. Sikker frøukrudtsbekæmpelse  kræver  normalt  3-4  sprøjtninger.  Overvintrende  ukrudt  skal  bekæmpes  før  begyndende  jordbear- bejdning.
Den maksimale dosering af Skater er 3,0 ltr. pr. ha pr. år.

Sprøjteplaner
Generelt  skal  der  sprøjtes,  når  nyfremspiret  ukrudt  står  på  kimbladstadiet,  eller  det  kan  bedømmes,  at  virkning  af  tidligere behandling ikke har bekæmpet ukrudtet tilstrækkelig.
For opnåelse af optimal virkning, bør der altid tilsættes olie til blandingerne, når højeste dagtemperatur ligger under 22° C.
Olietilsætning bør dog ikke foretages de første 3-4 dage efter vejrskifte fra køligt og fugtigt vejr til varmt og tørt vejr. Under ekstremt tørre forhold, med kraftig vokslag på planternes blade, kan det være påkrævet at anvende den høje oliedosering (for
Renol 2,0 liter pr. ha) ved temperaturer helt op til 25° C.
 
Frøukrudt herunder vanskeligt bekæmpeligt  efter arter som: Burresnerre, Enårig rapgræs, Kamille, Liden nælde, Raps, Sort Natskygge, Snerlepileurt
Middel: Skater + Betanal® Power SC
1.spr. kim-bladst., 2. spr. 5-7 dage efter, 3. spr. 7-14 dage efter: 1,0 + 0,6 kg/l pr. ha

Dosering:
Til alle sprøjteplaner tilsættes penetreringsolie f.eks. Renol.

Doseringer
Ved rigtig anvendelse af sprøjteplanen vil de angivne doseringer normalt efterlade marken ukrudtsfri helt til optagning.
Hvor der normalt opnås rene marker ved optagning, bør der eksperimenteres med lavere doseringer. Ved lave doseringer reduceres sikkerheden i sprøjteplanen, hvilket kan nødvendiggøre kortere sprøjteintervaller og mere tilsyn med marken.
Virkningen kan forøges ved at dele den samlede Skater mængde ad flere gange, hvorved Skater’s bladvirkning udnyttes opti-malt. Hvor ukrudtsmængden er stor eller under tørre forhold tilrådes det at dele mængden på 4 sprøjtninger.

Omsåning
Har  klimatiske  forhold  gjort  det  nødvendigt  at  foretage  omsåning,  kan  der  uden  pløjning  igen  sås  bederoer.  Efter  pløjning kan  der  dyrkes  kartofler,  majs  eller  hestebønner.  Ventetid  før  såning/plantering  af  disse  afgrøder  er  165  dage  efter  sidste behandling med metamitron.

Vandmængder
Bredsprøjtning ca. 200 liter vand pr. ha. Der bør ikke anvendes under 150 liter vand pr. ha på tørre planter.
Båndsprøjtning ca. 100 - 125 liter vand pr. ha.
 
Forhold, der har indflydelse på Skater’s virkning:
Som bladmiddel:
Uanset fugtighedsforhold er Skater’s bladvirkning så kraftig, i blanding med andre midler, at der opnås bedre virkning ved at sprøjte på ukrudtets rette udviklingstrin end ved at vente på fugtige forhold. Bedst virkning opnås ved høj luftfugtighed, f.eks. morgensprøjtning, temperaturer over 15 ̊C og på småt ukrudt.
Under tørre forhold sprøjtes ofte 4 gange med reducerede doseringer. Ved kraftig sol og dagtemperatur over 25 ̊C - specielt ef-ter en fugtig evt. kølig periode - bør sprøjtningen foretages sidst på dagen. Evt. reduceres dosis af phenmediphamprodukterne.
Roerne skal være sunde. Er planterne skadede af sandflugt sprøjtes tidligst 8 dage efter.
I perioder med kraftige temperatursvingninger mellem dag og nat kan der på unge kulturplanter opstå svidninger. Sprøjtning i perioder med frost frarådes. Efter frost må der først sprøjtes efter 2-3 dage.

Som jordmiddel:
Den  del  af  midlet,  der  falder  på  jorden,  virker  som  jordmiddel.  Det  er  med  til  at  dæmpe  nyfremspiring  og  svække  senere fremspirende ukrudtsplanter. Fugtigheden i jordoverfladen fremmer denne virkning. Nedbør efter sprøjtningen øger virkningen.

Anden sprøjtning:
Efter anvendelse af græsukrudtsmidler, bør der ventes 5 dage, før der anvendes Skater. Før sprøjtning med græsukrudtsmidler bør kvikkens blade have overvundet en eventuel svidning fra Skater-behandlingen.

Tankblanding
Udover de her nævnte midler findes flere tilsvarende mærker, hvor firmaerne angiver blandingsmulighed.
Skater kan blandes med:
Ukrudtsmidler: Betanal Power SC, Kontakt 320 SC, Ethosat 500 SC og Safari.
Penetreringsolie: Renol mf.
Insektmidler: Iblanding af insektmidler kan øge aggressiviteten overfor roerne.
Benyt derfor kun insektmidler, hvor firmaet tager ansvar for blandingen ved at angive den på insektmidlets etikette.

Resistensstrategi
For at undgå resistensudvikling anbefaler Makhteshim-Agan, at der anvendes ukrudtsmidler med forskellige virkningsmekanismer i sædskiftet – gerne i blandinger. Metamitron, aktivstoffet i Skater, hører til HRAC-gruppe C1, triazinoner. Det anbefales at anvende Skater i sprøjteprogrammer sammen med ethofumesate, HRAC-gruppe N og/eller triflusulfuron, HRAC-gruppe B.
Det anbefales endvidere at have både vår- og vinterafgrøder i sædskiftet. Særligt i forbindelse med reduceret jordbehandling bør disse anbefalinger følges nøje. Vær opmærksom på, at manglende effekt (hvis midlet ellers er anvendt korrekt) kan skyldes begyndende resistensudvikling.

Tilberedning af sprøjtevæske
Sørg altid for at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især, hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver i andre afgrøder.

Præparatfyldeudstyr
Flydende: Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr og flydende præparater påfyldes den ønskede mængde præparat, som herefter suges op i sprøjtetanken.
Fast: Ved  anvendelse  af  præparatfyldeudstyr  og  faste  præparater  fyldes  stationen  halvt  med  vand,  hvorefter  der  påfyldes den ønskede mængde præparat, som herefter suges op i sprøjtetanken, samtidig med at rent vand tilsættes fyldestationen.
Altid:
Efterfølgende  skylles  præparatfyldeudstyret,  samt  evt.  tomme  dunke/beholdere.  Gentag  proceduren  med  at  åbne/lukke  for bundventil til der ikke er synlige spor af Skater i fyldestationen.
Additiv/penetreringsolier tilsættes til sidst, inden den endelige tankblanding er udført.

Direkte injektion
Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede præparat automatisk ind i de slanger, som fører fra sprøjtens tank til dyserne. Ved skift og afslutning af sprøjteopgaver gennemføres en gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal.

Rengøring af sprøjten
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjte og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark, på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken, og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således, at restsprøjtevæsken kan fortyndes og at der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæsken skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides).
Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten på det sidst anvendte middel for specifikke anvis-ninger) samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler.
Der henvises i øvrigt til Miljøministeriets BEK nr. 268 af 31/03/2009 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter samt EU direktiv 2009/127/EF af 21. oktober 2009 om pesticidudbringningsmaskiner.

Tom emballage
Rester  skal  afleveres  til  den  kommunale  affaldsordning  for  farligt  affald.  Tomme  beholdere  kan  bortskaffes  med  dagrenovationen.  Den  tomme  beholder  bør  skylles  inden  bortskaffelse.  Skyllevandet  hældes  op  i  sprøjtevæsken.  Emballagen  må  ikke genbruges.
Producenten fralægger sig ethvert ansvar for produktets effekt, samt skader, herunder følgeskader, der er opstået gennem ikke forskriftsmæssig opbevaring og/eller anvendelse af produktet.
Opbevaring: Frostfrit, bør højst opbevares et år.
Registreret for kulturerVurder
Bederoer1 l