Switch 62,5 WG

Producent
SYNGENTA
Kategori
Fungicider
Registreret indtil
2024-04-30
CVR-nummer
1-201
Aktive materialer
Links

Godkendt anvendelse
Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i jordbær, ærter med og uden bælg, samt prydplanter i væksthus.

Behandlingsfrister og restriktioner
Må i ærter med og uden bælg ikke anvendes senere end 14 dage før høst.
Må i jordbær på friland ikke anvendes senere end 10 dage før høst.
Må i jordbær i væksthus ikke anvendes senere end 7 dage før høst.
Må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer m.v.) for at beskytte organismer, der lever i vand (SPe3).

Virkemåde og virkningsspektrum
Switch indeholder de to aktivstoffer cyprodinil og fludioxonil, der begge bør anvendes forebyggende eller i det meget tidlige udviklingsstadie af sygdommen. Cyprodinil er et bredspektret systemisk svampemiddel, der virker på svampens biokemiske mekanismer. Den hæmmer myceliets indtrængning i planten og forstyrrer mycelievæksten i planten. Cyprodinil har lipofile egenskaber, som gør,
at den optages i vokslaget og kutikula. Stoffet diffunderer ind i xylemet og bevæger sig med vandstrømmen op og ud i hele planten. Fludioxonil er ikke systemisk og virker ved at hæmme spiringen af
svampesporer og mycelievækst på planteoverfladen. Der sker nogen optagelse af stoffet i kutikula. Det er ikke oplyst, om midlet er foreneligt med biologisk bekæmpelse.

Resistens
Switch indeholder to aktivstoffer. Fludioxonil tilhører gruppen af phenylpyrroles (FRAC gruppe 12), som vurderes at have en lav til medium risiko for udvikling af resistens. Cyprodinil tilhører gruppen af anilino-pyrimidines (FRAC gruppe 9), som vurderes af have medium risiko for udvikling af resistens. De to aktivstoffer fludioxonil og cyprodinil er fra kemikalieklasser med forskellig virkning, og der er ingen risiko for krydsresistens. Switch er altså udviklet med henblik på at minimere risikoen for resistensdannelse. For at undgå udvikling af mindre følsomme stammer af svampesygdommen
bør Switch alligevel anvendes i et program med forskellige midler med forskellig virkemekanisme og som har tilstrækkelig effekt mod sygdommen.

Skader på kulturen
Ærter og jordbær kan behandles uden risiko for skader. Man bør dog ikke behandle stressede planter. Både prydplanter med- og uden blomst kan principielt behandles uden risiko, men blomstrende planter er mere følsomme. Switch kan anvendes uden risiko i nellike, chrysanthemum, cyclamen*, birkefigen, Gerbera, brudeslør, Hortensia, Primula acaulis, roser og stedmoder. Der er fundet skader på Anemone, Begonia*, Kalanchoë* og Lisianthus ved flere behandlinger med Switch. Bemærk at man kun må sprøjte én gang pr. sæson i Danmark.
* I den mørke del af året er der øget risiko for skade på specielt blomstrende planter. Der er set sprøjteskader i Begonia, Cyclamen, Kalanchoë og Saintpaulia. Der er stor risiko for skader hvis Switch anvendes i Exacum affine, Impatiens, Pelargonium (Geranium) og Saintpaulia ionantha. Man bør derfor ikke anvende Switch® i disse kulturer eller anvende produktet med yderste forsigtighed, hvis man vil tage risikoen.

Sprøjteteknik, rengøring mm
Switch skal udbringes med en marksprøjte (eller anden sprøjte), som er kalibreret og lever op til de standarder og specifikationer, som er givet af sprøjteproducenten. Ved påfyldning af marksprøjte skal anvendes præparatfyldeudstyr eller udstyr til direkte injektion.

Tilberedning af sprøjtevæske
Sørg altid for at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især, hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver i andre afgrøder. Fyld tanken halvt med vand, start omrøringen og tilsæt den nødvendige mængde Switch til tanken. Omrør blandingen omhyggeligt før brug og fortsæt omrøring under sprøjtning.

Præparatfyldeudstyr
Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr og faste præparater fyldes stationen halvt med vand, hvorefter der påfyldes den ønskede mængde præparat, som herefter suges op i sprøjtetanken, samtidig med at rent vand tilsættes fyldestationen. Efterfølgende skylles præparatfyldeudstyret, samt evt. tomme dunke/beholdere. Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af Switch i fyldestationen.

Direkte injektion
Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede præparat automatisk ind i de slanger, som fører fra sprøjtens tank til dyserne. Ved skift og afslutning af sprøjteopgaver gennemføres en gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal. 

Rengøring af sprøjteudstyr
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken, og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således, at restsprøjtvæske kan fortyndes,
og der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides). Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten for det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger).
Samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler. Læs i øvrigt Bek. nr. 1598 af 18.12.2014: Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler.

Bortskaffelse
Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering (P501). Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Emballagen må ikke genbruges.

Optimale virkningsforhold
Produktet bør ikke anvendes i stærk solskin og optimal temperatur er 15-20 °C. Switch er regnfast efter fire timer, når der sprøjtes på tørre planter og i tørvejr.

Tankblanding
Med vort nuværende kendskab er Switch fysisk blandbar med de vigtigste svampe- og insektmidler. Fysisk blandbar indebærer at ingen udfældning sker. Forskellige faktorer såsom vandkvalitet, temperatur, vandets hårdhed mm kan indvirke på blandingen. Lav derfor altid en prøveblanding først. Læs altid respektive præparaters etiket før brug.

Omsåning; efterfølgende afgrøder
Ingen restriktioner.

Registreret for kulturerVurderBbcPreharvest Interval
Ærter1 kg51 - 7914
Bønner1 kg51 - 7914
Jordbær1 kg55 - 8910
Jordbær1 kg55 - 897