Zypar

Kategori
Fungicider
Registreret indtil
2026-08-05
CVR-nummer
64-88
Aktive materialer
Links

TEKNISK INFORMATION
Zypar er et systemisk ukrudtsmiddel til bekæmpelse af bredbladet ukrudt i vinterhvede, vinterbyg,triticale, rug samt vårbyg og vårhvede om foråret. Zypar kan ikke anvendes i afgrøder, hvor der er udlagt kløver, lucerne og andre bælgplanter. Zypar bekæmper bl.a. burresnerre, fuglegræs, kamille, kornblomst, lægejordrøg, storkenæb og valmuer.

VIRKEMÅDE
Zypar indeholder ALS-hæmmeren florasulam og auxindanneren halauxifen-methyl.Zypar optages gennem ukrudtets blade. På følsomme ukrudtsarter ses symptomer fra få dage til få uger efter behandling alt afhængig af den enkelte ukrudtsarts følsomhed. Den fulde effekt ses fra 4-6 uger efter behandling.

KLIMAFORHOLD VED ANVENDELSE
Det er optimalt at behandle med Zypar, når temperaturen er mellem 2-25°C. Zypar er relativt uafhængig af luftfugtigheden. Meget tørre forhold kan give en svag effektreduktion. Undgå at behandle når afgrøden er udsat for stress fra kulde, tørke, vandlidende jord, angreb af skadedyr, mangel på næringsstoffer osv. Behandling af en stresset afgrøde kan give en forbigående lysfarvning eller højdereduktion. Dette har normalt ikke udbyttemæssig betydning. Zypar er regnfast efter 1 time.

DOSERINGS- OG ANVENDELSESVEJLED

ADDITIV

Tilsætning af additiv er ikke nødvendigt.

JORDTYPER
Zypar kan anvendes på alle jordtyper.

OMSÅNING
1 måned efter behandling kan der etableres vårbyg og vårhvede. 2 måneder efter behandling kan der etableres majs efter forudgående pløjning.

EFTERFØLGENDE AFGRØDE
Der er ingen restriktioner for efterfølgende afgrøde. Pløjning anbefales forud for etablering af bælgplanter.

PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
I henhold til Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg foreslås følgende:
Ved opblanding:Anvend overtræksbukser eller forklæde, beskyttelsesbriller, -handsker og -støvler.
Ved udsprøjtning:Med spredebom mindre end 1 meter over jordoverfladen monteret på traktor eller lign., samt ved arbejde udenfor førerhus anvendes overtræksbukser, handsker og støvler. Under ophold i lukket førerhus (ventilationsanlæg skal være slukket) skal der ikke anvendes særlige værnemidler. Ved andre udbringningsmetoder henvises til vejledning om personlige værnemidler fra Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg.

SPRØJTEKNIK OG VANDMÆNGDE
Zypar skal udbringes med en marksprøjte, som er kalibreret og lever op til de standarder og specifikationer, som er givet af sprøjteproducenten. Udstyret skal indeholde præparatfyldeudstyr eller udstyr til direkte injektion. Anbefalet vandmængde er 100-400 l/ha. Anvend en sprøjteteknik som er tilpasset ukrudtets størrelse og bladstilling. Ved behandling i kraftige afgrøder og hvor der er behov for god nedtrængning,anbefales minimum 200 liter vand pr. hektar.

EKSEMPEL PÅ SPRØJTETE