Almindelig firling

Sagina procumbens

Almindelig firling er en 3-6 cm høj urt, der vokser på kulturjord og enge. Den er almindelig i Danmark, f.eks. mellem fliser og brosten i byen.

Alm. firling er en flerårig urt med en nedliggende vækst, der først danner en roset af spidse blade. Stænglerne er tæt forgrenede og sprøde, og de bærer modsatte, nåleagtigt spidse blade.

Blomstringen sker i maj-september, og de 4-tallige blomster sidder enkeltvis i bladhjørnerne. De kan mangle kronblade, men af og til ses de hvidgrønne kronblade dog. Frugterne er kapsler med få frø.

Rodnettet er overraskende stort og kraftigt. De nedliggende stængler slår rod og danner nye, grundstillede bladrosetter.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,05 x 0,20 m (5 x 2cm/år), heri ikke medregnet bladrosetter fra stænglerne.