Almindelig slangehoved

Echium vulgare

Almindelig slangehoved er en 30-80 cm høj, stivhåret urt, der vokser på tørre marker og langs vejkanter.

Almindelig slangehoved er en toårig plante med en stift opret vækst. Hele planten er dækket af stive hår. Det første år danner den kun en roset af grundstillede blade, men næste forår skyder stænglen til vejrs. Den er rund i tværsnit og bærer spredtstillede blade. De er hele og lancetformede med hel og lidt bølget rand. Blomstringen sker i juni-juli, hvor man ser blomsterne sidde op ad stænglen i sidestillede svikler. De enkelte blomster er blå og tragtformede og kun énsymmetriske. Frugterne er kantede delfrugter.

Rodnettet består af en kraftig og dybtgående pælerod med forholdsvist tynde siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,80 x 0,20 m (80 x 20 cm/år). Målene kan bruges til beregning af planteafstande i fx haver.