Bittermælk
Picris

Slægt i kurvblomstfamilien med ca. 45 arter i Europa, Middelhavsområdet og Asien. I Danmark findes kun ru bittermælk, Picris hieracioides, en op til meterhøj, to- eller flerårig plante med mælkesaft og gule kurve. Bittermælk findes især på kalkbund i Østjylland og på Øerne (mest mod syd), men er temmelig sjælden.