Bjørneklo

Bjørneklo er en slægt med ca. 60 arter, som er udbredt på den nordlige halvkugle. 

Det er store, flerårige urter med bredt fligede blade og hvide eller grønlige blomster. Frugterne er fladtrykte og har tydelige harpiksgange.

Almindelig bjørneklo, Heracleum sphondylium, forekommer i vejkanter over hele Danmark, men er dog sjælden i Vestjylland. Den optræder i en hvid- og en grønblomstret form, der undertiden betragtes som forskellige arter. Kæmpebjørneklo, Heracleum mantegazzianum, er indført fra Kaukasus; den bliver mere end 2 m høj, og skærmene er ofte 50 cm i tværmål. I kratmoser og lignende, bl.a. i Nordsjælland, kan den danne tætte bestande. Bjørneklo er blevet dyrket pga. deres smukke skærme, der også i vintertilstand har stor prydværdi.

Kæmpebjørneklo er pga. den meget store frøsætning gennem de seneste år blevet udbredt over det meste af Danmark og forekommer ofte i meget store bestande. Da den kvæler den oprindelige vegetation og ved berøring er årsag til kraftig hudirritation (fytodermatitis), betragtes den nu som et besværligt ukrudt og en invasiv art, der forsøges bekæmpet i mange kommuner.