Draba

Draba

Draba er en slægt med ca. 350 arter, som er udbredt i de artiske, alpine og tempererede egne på den nordlige halvkugle (dog med ca. 70 arter i Sydamerika og 48 arter i Kina). Det er flerårige eller sjældnere: én- eller toårige urter med oprette eller opstigende (af og til krybende) stængler. Grundstillede blade er ofte rosetstillede, hele med hel eller tandet (eventuelt lappet) rand. Stængelblade er spredtstillede med hel eller tandet rand. Ofte mangler stængelblade dog helt. Blomsterne er regelmæssige og 4-tallige med gule, hvide, lyserøde, violette, orangerøde (sjældent: helt røde) kronblade. Frugterne er ovale til elliptiske eller aflange skulper med afrundede, men flade frø.