Kæmpe-bjørneklo

Kendetegn: En kraftig 2-3 (til undtagelsesvis mere end 4) meter høj plante. Stænglen er op til 10 cm tyk og med spredte, stive hår og røde pletter. Bladene meget store, op til 1,5 meter lange med groft tandede afsnit, glatte på oversiden og dunede på undersiden.
Blomsterstanden er meget stor, op til 1 meter i diameter. Storsvøbet er med mange smalt linje-lancetformede blade, småsvøb med linjeformede blade.

Blomsterne er hvide. De ydre blomster i småskærmene er uregelmæssige og tydeligt ensymmetriske.

Frugten er 9-11 mm, omvendt ægformet og stærkt sammentrykt. Oftest glat, sjældnere med få hår.

Planten har en karakteristisk, ubehagelig ram lugt, hvori der indgår en persilleagtig komponent, og andre komponenter som f.eks. en, der minder om ensilage og fosforsyre.

Planten er giftig, idet dens saft indeholder stoffer, der øger hudens følsomhed for UV-lys, hvorved man meget let pådrager sig soleksem. Det virksomme stof er furokumarin.

Det forlyder, at ekstrakter af Kæmpe-Bjørneklo anvendes eller har været anvendt i små doser i psoreasis-medicin.

Jeg har selv set ekstreme planter på ca. 5 meters højde i bl.a. Tysmosen, Ledøje-Smørum v.f. København.

Variation: Der er stor variation i størrelse og frodighed. Når planten bekæmpes effektivt, bliver de skud, der evt. skyder op, spinkle og med små blade, der kan ligne en del andre skærmplanters blade.

Biologi: Kæmpe-Bjørneklo er som udgangspunkt 2-årig, idet planterne dør efter blomstring 2.år. 1. år, hvor frøene spirer, bliver det kun til en roset.

Men hvis planterne skæres ned, men hvor der stadig er vitale roddele, fortsætter de næste år med at forsøge at blomstre, dog ofte på et mindre frodigt niveau. - Dette skal man have for øje, når man vil bekæmpe dem. - Man skal enten slå dem ihjel i 1. omgang ved effektiv rodstikling m.v. - eller anvende en udpiningsstrategi slåning, høslæt eller afgræsning. - Kemisk bekæmpelse må ikke foretages af hensyn til natur og miljø, og ofte er den heller ikke effektiv.

Vindslyngspredning og (ved åer m.v.) vandspredning. Frøene kan bevare spiringsevnen indtil ca. 6 år eller mere, men spiringsprocenten aftager kraftigt med tiden.

Levested: Oprindeligt dyrket haveplante som er spredt ud i naturen. Langs veje og vandløb, i krat og lysåbne skove, i moser, på ugræssede enge, ruderater o.s.v.