Mark-bynke

Artemisia campestris

Mark-bynke er en 30-60 cm høj urt eller halvbusk, der vokser på tør agerjord og i vejkanter.

Mark-Bynke er en halvbusk eller en flerårig, urteagtig plante med en nedliggende til opstigende vækst. Stænglerne er tynde og glatte eller fint hårede. Bladene sidder enten i en grundstillet roset eller spredtstillet op ad stænglerne. Bladene er flere gange fjersnitdelte med trådtynde bladafsnit.

Blomstringen finder sted i juli-oktober, og blomsterne er samlet i små bitte, oprette til overhængende kurve, der danner endestillede, ensidige toppe. Frugterne er nødder uden fnok.

Rodsystemet består af en forveddet jordstængel og mange, lange rødder. Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,75 m (25 x 35 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.