Rank vejsennep
Sisymbrium officinale
Kendetegn: Planten er indtil 70 cm høj. Stænglen er håret forneden og med ret få udstående grene.
Bladene er hårede, fjersnitdelte med 1-2 sideafsnit og et groft tandet endeafsnit.
Kronbladene er 2-4 mm og gule.
Frugtstilken er 2-3 mm, og skulpen er 8-20 mm opret tiltrykt stænglen, glat til håret.
Biologi: 1 til 2-årig urt.
Levested: Tør, kvælstofrig bund langs vejkanter, ruderater m.v.









