Tag-høgeskæg
Crepis tectorum
Tag-Høgeskæg er en én- eller toårig plante i kurvblomst-familien. De gule blomster sidder i en halvskærmagtig top.
Tag-Høgeskæg er en 25-60 cm høj urt. Blomsterne sidder i 2 cm brede kurve, hvis svøbblade har mørke kirtelhår på ydersiden og er tiltrykt hårede på indersiden, hvilket adskiller den fra den lignende Grøn-Høgeskæg. Desuden er frugten fint tornet i spidsen og stænglens øvre blade, der er linjeformede, har indrullet rand.








