Bentazon 480

Fabricant
UPL
Catégorie
Herbicides
Enregistré jusqu'au
L'inscription a expiré
Numéro d'enregistrement
501-4
Matières actives
Liens
Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i vårsæd med udlæg, ærter, kløver til frø, majs, frøgræs samt græs- og kløvergræsmarker til slæt og/eller afgræsning
 
BRUGSANVISNING:
BENTAZON 480 er et kontaktmiddel, der virker på de grønne plantedele, derfor virker BENTAZON 480 kun på fremspiret ukrudt. BENTAZON 480 anvendes til bekæmpelse af visse tokimbladede ukrudtsarter.

Resistens
BENTAZON 480 indeholder det aktive stof bentazon, som tilhører gruppen af benzothiadiazinoner, gruppe C3.

ANVENDELSE:
Det bedste resultat opnås ved sprøjtning i varmt vejr (20° C), høj luftfugtighed 70-90% og høj lysintensitet. Der skal desuden vælges et sprøjtetidspunkt, hvor der efter sprøjtningen er udsigt til stabilt varmt vejr med høj luftfugtighed.
Temperaturen om natten må ikke være under 7-8° C. Sprøjt tidligt om morgnen, hvor planterne er saftspændte.
Planterne må ikke være så dugvåde, at sprøjtevæsken løber af bladene. Overskyet og koldt vejr vil reducere virkningen af BENTAZON 480. Der må ikke sprøjtes ved udsigt til nattefrost. Der skal være 6 timers tørvejr efter udsprøjtningen.

SPRØJTETEKNIK:
For at opnå en god effekt skal der anvendes korrekt dysetype, korrekt justerede dyser, tilstrækkeligt tryk og den rigtige vandmængde.
 
DOSERING, SPRØJTETIDSPUNKT m.m.
ÆRTER TIL MODENHED OG GRØNNE ÆRTER:
Delt sprøjtning (split):
1. 0,4 liter BENTAZON 480 + 0,7 liter INTER-PENDIMETHALIN 330 pr. ha.
Sprøjtning på ukrudtets kimbladstadie.
2. 0,5 liter BENTAZON 480 + 0,75 liter INTER-PENDIMETHALIN 330 pr. ha.
Sprøjtning 7-10 dage senere på nyfremspiret ukrudt.
For at opnå et godt resultat, er det en forudsætning, at begge sprøjtninger udføres og at sprøjtningerne udføres på de angivne tidspunkter, idet de 2 angivne sprøjtninger skal ses som een samlet løsning.
Hvis ovennævnte sprøjtninger udføres under optimale forhold og som beskrevet ovenfor, vil der opnås en tilfredsstillende bekæmpelse af følgende ukrudtsarter:
Hvidmelet gåsefod, vejpileurt, ferskenpileurt, kamille, ærenpris, raps, agerkål, hyrdetaske, fuglegræs, agerstedmoder, tvetand, alm. brandbæger, hanekro og gul okseøje.
Såfremt første sprøjtetidspunkt, nævnt under splitsprøjtning, forpasses bør følgende sprøjteplan anvendes:
1,0 liter BENTAZON 480 + 1,45 liter INTER-PENDIMETHALIN 330 pr. ha.
Sprøjtning på ukrudt med max. 2 løvblade.
Der må påregnes en nedsat effekt af denne sprøjtning på f.eks. snerlepileurt, vejpileurt og hanekro og gul okseøje i forhold til splitsprøjtningen nævnt ovenfor.

ÆRTER MÅ IKKE TROMLES SENERE END EN UGE FØR OG TIDLIGST EN UGE EFTER SPRØJTNING MED BENTAZON 480.
DER MÅ IKKE TILSÆTTES PENETRERINGSOLIE VED SPRØJTNING I ÆRTER.
GRØNNE ÆRTER, HER ERSTATTES INTER-PENDIMETHALIN 330 MED STOMP.

VÅRSÆD MED UDLÆG AF RØD- OG HVIDKLØVER I BLANDING MED GRÆS TIL AFGRÆSNING OG/ELLER SLÆT:
1,0 liter BENTAZON 480 + 1,0 liter STOMP pr. ha.
Sprøjtetidspunkt: På ukrudtets kimbladstadie, når kløveren har udviklet spadebladet.
Bekæmper bredbladet ukrudt, kamille, hvidmelet gåsefod, agerkål, kornvalmue m.fl.

VÅRSÆD MED UDLÆG AF RØD- OG HVIDKLØVER ELLER LUCERNE TIL AFGRÆSNING OG/ELLER SLÆT:
1,25 liter BENTAZON 480 + 1,0 liter STOMP pr. ha.
Sprøjtetidspunkt: På ukrudtets kimbladstadie, når kløveren og lucernen har udviklet spadebladet.
Bekæmper bredbladet ukrudt, kamille, hvidmelet gåsefod, agerkål, kornvalmue m.fl.

HELSÆD (BYG/ÆRTE BLANDING):
1,0 liter BENTAZON 480 + 1,0 liter STOMP pr. ha.
Sprøjtetidspunkt: På ukrudtets kimbladstadie.
Bekæmper bredbladet ukrudt, kamille, hvidmelet gåsefod, agerkål, kornvalmue m.fl.

VÅRSÆD MED UDLÆG AF HVID- OG RØDKLØVER TIL FRØ:
1,25 liter BENTAZON 480 + 1,0 liter STOMP pr. ha.
Sprøjtning på ukrudtets kimbladstadie, når kløveren har udviklet spadebladet.
Bekæmper bredbladet ukrudt, kamille, hvidmelet gåsefod, agerkål, kornvalmue m.fl.

DET ER VIGTIGT, AT UDLÆGGET BLIVER SÅET I EN DYBDE, SÅ DER IKKE ER DIREKTE KONTAKT MELLEM FRØ OG SPRØJTEVÆSKE.

RØD- OG HVIDKLØVER TIL FRØPRODUKTION:
1,5 liter BENTAZON 480 + penetreringsolie pr. ha.
Udsprøjtes under optimale vækstforhold, som beskrevet ovenfor, tidligt forår.
Bekæmper alm. fuglegræs, kamille, hyrdetaske og alm. pengeurt.

FRØGRÆS SAMT GRÆS OG KLØVERGRÆSMARKER TIL SLÆT OG/ELLER AFGRÆSNING:
I høståret når græs og ukrudt er i god vækst om foråret (ofte i slutningen af april eller først i maj) 2,0 liter BENTAZON 480 pr. ha. (Penetreringsolie kan evt. tilsættes).

MAJS:
Delt sprøjtning (split):
1. 0,4 liter BENTAZON 480 + 1,2 liter STOMP + penetreringsolie pr. ha.
Sprøjtning på ukrudtets kimbladstadie.
2. 0,5 liter BENTAZON 480 + penetreringsolie pr. ha. Ved nyfremspiring af ukrudt ca. 7-10 dage senere.
For at opnå et godt resultat, er det en forudsætning, at begge sprøjtninger udføres og at sprøjtningerne udføres på de angivne tidspunkter, idet de 2 angivne sprøjtninger skal ses som een samlet løsning.
Enkelt sprøjtning:
1,0 liter BENTAZON 480 + 1,2 liter STOMP + penetreringsolie pr. ha.
Udsprøjtning på ukrudt med 2-3 løvblade.
Under optimale forhold, som beskrevet ovenfor, vil ovennævnte 2 sprøjteplaner normalt bekæmpe: Almindeligt frøukrudt herunder sort natskygge og hvidmelet gåsefod, men der kan være behov for en forudgående eller efterfølgende behandling med et andet middel eller middelkombination.

PENETRERINGSOLIER:
Der findes forskellige penetreringsolier på markedet, og de anbefalede doseringer af disse varierer betydeligt, derfor bør doseringen for hvert enkelt produkt følges.

TILBEREDNING AF SPRØJTEVÆSKEN:
Fyld sprøjtetanken halvt med vand, start omrøreren. Tilsæt BENTAZON 480, tilsæt dernæst kombinationsprodukt og til sidst penetreringsolie. Fyld, under stadig omrøring tanken helt op med vand. Fortsæt omrøring under kørslen.
Udsprøjtning udføres umiddelbart efter blandingen.
Sørg altid for at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begynder. Dette gælder især hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver i andre afgrøder.

PRÆPARATFYLDEUDSTYR:
Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr og flydende præparater påfyldes den ønskede mængde præparat, som herefter suges op i sprøjtetanken.
Efterfølgende skyldes præparatfyldeudstyret, samt evt. tomme dunke/beholder. Gentag proceduren med at åben/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af BENTAZON 480 i fyldestationen.
Additiver/penetreringsolier tilsættes til sidst inden den endelige tankblanding er udført.

DIREKTE INJEKTION:
Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede præparat automatisk ind i de slager, som fører fra sprøjtens tank til dyserne. Ved skift og afslutning af sprøjteopgaver gennemføres en gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal.

RENGØRING AF SPRØJTEUDSTYR:
Indvendig rengøring for marksprøjter med præparatfyldeudstyr:
Restsprøjtevæsken og skyllevandet skal udsprøjtes eller anvendes på det behandlede areal uanset fyldeudstyr.
Skyllevandstankens kapacitet skal være så stor, at restsprøjtevæsken kan fortyndes mindst 50 gange.
1. Ved hjælp af de indvendige spuledyser vaskes sprøjtetanken straks efter endt sprøjtning med vand fra skylletanken. Skyllevandet fordeles så indvendig vask og udsprøjtning kan foregå ad 2-3 gange for at opnå den krævede fortyndingsgrad.
2. Skyllevandet udsprøjtes på marken under kørsel.
For rengøring ved anvendelse af direkte injektion henvises til afsnittet for Direkte injektion.

UDVENDIG RENGØRING AF SPRØJTEUDSTYR:
Rengøring af marksprøjten og traktor skal ske på det behandlede areal eller på en vaskeplads med opsamling til gyllebeholder eller anden beholder. Rengøring på det behandlede areal forudsætter, at marksprøjten er monteret med udstyr hertil, samt at skyllevandskapaciteten er tilstrækkelig.
I øvrigt henvises til Miljøstyrelsens vejledning angående påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1598 af 18. december 2014.

BORTSKAFFELSE:
Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering (P501).
Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken.
Emballagen må ikke genbruges.

OPBEVARING:
Opbevares frostfrit. Omrystes før brug.

ANSVARSKLAUSUL:
Producenten fralægger sig ethvert ansvar for produktets effekt, samt skader, herunder følgeskader, der er opstået gennem ikke forskriftsmæssig opbevaring og/eller anvendelse af produktet.
Enregistré pour les culturesTaux
Pois0.4 - 1 l
Avoines de printemps1 - 1.25 l
Orge de printemps1 - 1.25 l
Blé de printemps1 - 1.25 l
Triticale de printemps1 - 1.25 l
Prairie2 l
Trèfle1 - 1.5 l
Maïs0.4 - 1 l