Symbol

Fabricant
UPL
Catégorie
Herbicides
Enregistré jusqu'au
L'inscription a expiré
Numéro d'enregistrement
501-11
Matières actives
Liens
Må kun anvendes til visse former for ukrudtsbekæmpelse samt nedvisning
 
BRUGSANVISNING
SYMBOL er et systemisk herbicid, som virker mod de fleste enårige og flerårige ukrudtsarter.
UNDGÅ jordbehandling før sprøjtning, da SYMBOL skal optages i rhizomer og rødder for at opnå optimal effekt. Jordbehandling ødelægger det underjordiske netværk af rødder og mindsker denne effekt. Lad midlet virke i 5 dage, inden der sprøjtes yderligere på det behandlede areal.
Flerårige græsser, som kvik skal være i aktiv vækst og er mest modtagelige, når de har 4-5 blade og planten er 10-15 cm høj. Flerårige, bredbladede ukrudtsarter er mest modtagelige ved blomstring. Alle planter skal være fremspiret med tilstrækkeligt bladareal til at optage en effektiv dosis af herbicidet. Den bedste kontrol af enårige græsser fås ved sprøjtning fra når akset er synligt. Undgå sprøjtning under strækning, da der er risiko for at effekten reduceres.

Resistens
SYMBOL indeholder aktivstoffet glyphosat, tilhørende glycin-gruppen (HRAC gruppe G).
Glyphosat virker ved hæmning af EPSP syntasen.

Strategi til forebyggelse af resistens
Der er en lav risiko for udvikling af resistens modSYMBOL. Strategi til forebyggelse af resistens bør baseres på landmandspraksis ved at:
1. Følge anbefalingerne på etiketten
2. Inddrage alternative ukrudtsbekæmpelsesmetoder
3. Minimere risiko for spredning af ukrudt
4. Implementere gode sprøjteteknikker til opretholdelse af effektiv ukrudtsbehandling
5. Sprøjte under gode vejrforhold

Restriktioner
UNDGÅ opbevaring eller opblanding af SYMBOL i galvaniserede eller ubelagte stål beholdere eller sprøjtetanke.
Anvend ikke under polyethen eller glas.
Anvend ikke i eller langs levende hegn.
Efterlad ikke fortyndet middel i sprøjtetanke i længere perioder. Alle tanke skal være velventilerede.
UNDGÅ behandling af frøafgrøder.
UNDGÅ sprøjtning i kraftig vind. Afdrift til anden vegetation vil forårsage alvorlig skade.
For at opnå optimal effekt, skal det være tørvejr i mindst 6 timer (helst 24 timer) efter sprøjtning.
Undgå behandling af ukrudt under tørke, vandmætning af jorden, kraftig varme eller frost, da disse forhold vil begrænse optagelsen af midlet og resultere i ringe effekt. Behandling af ukrudt, der er begyndt naturlig visning, vil også resultere i mindsket effekt.
UNDGÅ anvendelse af behandlet strå til jorddække i andre afgrøder.

Efterfølgende afgrøder
SYMBOL har ingen residualeffekt af betydning, og behandlede arealer kan tilplantes 48 timer efter sprøjtning, medmindre andet er anført (se ovenfor for specifikke restriktioner). Vent på at behandlet ukrudt nedvisner før jordbehandling, hvilket under gode vækstbetingelser vil tage 7 dage. Under dårlige vækstbetingelser bør der ventes til det behandlede ukrudt viser typiske røde/gule farver på bladene. Ved direkte såning efter sprøjtning med SYMBOL, kan delvist nedbrudt vegetation på jordoverfladen resultere i en dårligere start for afgrøden. For at forebygge dette, kan vegetationen nedpløjes eller fordeles ved grundig jordbearbejdning.
 
Andre specifikke restriktioner
Ved sprøjtning med forstøver, skal dråberne have en gennemsnitsvolumen (VMD) på mindst 200 micron.
Weedwipers kan anvendes i afgrøder, hvor disse ikke rører de voksende afgrøder.

Maksimale koncentrationer:
Weed Wiper Mini – 1:2 fortynding med vand.
Andre wipers – 1:1 fortynding med vand.
LÆS ETIKETTEN OG SIKKERHEDSANVISNINGERNE FØR ANVENDELSE. BRUG AF DETTE PRODUKT, SOM IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE MED ETIKETTEN, KAN VÆRE ULOVLIGT.

Afgrødespecifik information

1. Før høst - Kornafgrøder: SYMBOL kan anvendes i alle foderafgrøder, i hvede, durumhvede og havre til fødevarer og i byg til maltproduktion til brygning.
SYMBOL anvendes til bekæmpelse af kvik, tagrør og tokimbladet ukrudt 10 dage før høst. Kvikken bør ved sprøjtetidspunktet være i aktiv vækst.
Specielt ved anvendelse af den meget lave dosering (2 l/ha) er det meget vigtigt, at sprøjtebetingelser og -teknik er de bedst mulige.
Ved forekomst af tagrør og tokimbladet ukrudt anvendes højere dosering. Sprøjtning kan ske efter vandindholdet af de mindst modne kerner er kommet under 30%, vent 10 dage før afgrøden høstes. Ved slåning af strå efter høst, skal disse inkorporeres eller fjernes.
Hvis vejret er dårligt efter behandling, kan det tage op til 14 dage for at opnå optimal effekt, især for bredbladede ukrudtsarter. Visse arter som nælde, pileurt og spildkartofler kan ikke bekæmpes med den anbefalede dosering i korn før høst.
Afgrøden må tidligst høstes 10 dage efter behandlingen. Anvendes ikke i korn til fremavl.
Halmen må opfodres.

2. Før høst - Raps og sennep: SYMBOL kan anvendes når frøenes vandindhold er under 30%.
Dette stadie indtræffer normalt når størsteparten af skulperne i rapsen er gulgrønne og gulbrune og enkelte sorte frø. Det kan tage 14-21 dage i raps og 8-10 dage i sennep for optimal effekt.

3. Før høst - Ærter og bønner: SYMBOL kan anvendes når frøenes vandindhold er under 30% og mindst 10 dage før høst. Specielt ved anvendelse af den meget lave dosering (2 l/ha) er det meget vigtigt, at sprøjtebetingelser og -teknik er de bedst mulige.
Hvis vejret er dårligt efter behandling, kan det tage op til 10 dage for at opnå optimal effekt i forbindelse med nedvisning.

4. Stubmarker: Anvendes til bekæmpelse af kvik og tokimbladet ukrudt samt spildkorn. Dosering på 3 l/ha kan anvendes når følgende betingelser er tilstede:
Høj luftfugtighed
Temperatur over 15 0C
Højt vejr (solskin) fra sprøjtetidspunkt (formiddag) til aften
Under 25 kvikskud/m2

Halmen bør fjernes straks efter høst, således at kvikken kan komme i god vækst. Når kvikken har 3-6 aktive blade, kan der behandles med SYMBOL. I tilfælde af at halmen snittes efter høst, må den snittes fint og fordeles godt for at få optimal effekt over hele marken.
Behandling med SYMBOL bør altid foregå på ubehandlet jord efter høst, når ukrudtet er i god vækst og har en passende udvikling. Undgå ved høst at sætte for høj stub, som kan forringe den aktive genvækst af kvikken. En stubbehandling kan foretages til langt hen på året, så længe klimaforholdene tillader det. Enkelte frostnætter før sprøjtning vil ikke have indflydelse på virkningen. Lad midlet virke i mindst 10 dage før jordbearbejdning. Ved behandling af arealer om foråret før pløjning, fås bedst effekt ved at lade ukrudtet vokse aktivt i 21 dage før behandling.
Ved behandling af spildkartofler, skal disse have tilstrækkelig topvækst til at optage midlet før der sprøjtes.

5. Stubmarker efter frøgræs: Generelt anvendes 4 l/ha mod kvik og genvækst af frøgræsser. 5-6 l/ha anvendes til bekæmpelse af rødsvingel, eng-rapgræs eller andre smalbladede frøgræsarter.
Halmen bør fjernes straks efter høst, således at kvikken og græsserne kan komme i god vækst.
Når kvikken har 3-6 aktive blade, kan der behandles med SYMBOL.
Behandling med SYMBOL bør altid foretages på ubearbejdet jord efter høst, når ukrudtet er i god vækst og har en passende udvikling. Undgå ved høst at sætte for høj stub, som kan forringe den aktive genvækst af kvikken og græsserne. Lad midlet virke i mindst 10 dage før jordbearbejdning.

6. Græs før sidste slæt: SYMBOL anvendes til bekæmpelse af kvik og kulturgræsser inden høst af sidste slæt. Afgrøden kan anvendes til hø, afgræsning, staldfodring, ensilering eller pillefabrikation. Græsset og kvikken (kvik 3-6 aktive blade) bør være veludviklet, i god vækst og 15-20 cm høj på behandlingstidspunktet. Ved kvikbekæmpelse på intensivt dyrkede græsarealer, særligt i kraftige rajgræsmarker, bør man nøje følge kvikkens udvikling. Kvikken bør have samme højde som græsset - vær sikker på, at kvikken ikke er dækket af afgrøden.
Snarest muligt efter behandlingsfristens udløb (10 dage) høstes græsset. Ved begyndende gulfarvning og nedvisning af græsset begynder udbyttet at falde. Nedvisningen er afhængig af temperatur og vejrforhold. Der kan gå op til 3 uger, før begyndende nedvisning kan iagttages.

7. Omlægning af græs: Før en eventuel direkte såning bør græsset samt andet plantemateriale altid fjernes fra marken bedst muligt. Dette kan ske allerede 10 dage efter behandling.

8. Forårsbehandling - kvikbekæmpelse: SYMBOL anvendes mod kvik samt andet fremspiret ukrudt. 3 l/ha anvendes på lettere kvikbefængte marker, 4 l/ha på kraftigere kvikforekomster. Effekten afhænger dog meget af udviklingsstadiet på kvikken. Kvikken skal have 3-4 blade på sprøjtetidspunktet. Om foråret vil kvikken normalt ikke være så veludviklet, hvorfor der må påregnes lavere effekt. Jordbehandling kan udføres 10 dage efter behandling.

9. Forårsbehandling - Korn og raps i udvintret vintersæd: SYMBOL anvendes mod ikke udvintrede korn- og raps planter i en ellers udvintret vintersædsmark med hhv. 1-1,5 og 1,5-2,0 l/ha.
Behandlingen foretages når vækstpunktet grønnes og jordbehandling kan foretages 2 dage efter udsprøjtning.

10. Direkte såning: Anvendes direkte såning efter behandling med SYMBOL, fjernes halm og andet plantemateriale. Ved sprøjtning umiddelbart efter en direkte såning kræves det, at udsæden er godt dækket. Ny fremspiret tokimbladet ukrudt, enårig rapgræs og spildkorn bekæmpes effektivt ved en dosering på 1,5 l/ha, mens der for bekæmpelse af kvik bør anvendes 3-4 l/ha.

11. Grankulturer: SYMBOL bekæmper en- og tokimbladet vegetation - bl.a. kvik, agertidsel, gederams og ørnebregne m.fl. - samt mindre løvtræopvækst og buske. Behandlingen foretages i efteråret, når strækningsvæksten hos kulturplanterne er afsluttet, dvs. når årsskuddene er modne og hårdføre, og de nye endeknopper er dannet.
Sprøjtning ved høj luftfugtighed, 80-100% kan forringe kulturplanternes tålsomhed.

12. Frugtplantager: Kvik og andre græsser bekæmpes med 3 l/ha. Mod tokimbladet rodukrudt anvendes højeste dosering. Bedste behandlingstidspunkt er lige før begyndende blomstring, når ukrudtet er i god vækst.
Frugtafgrøder kan plantes 7 dage efter behandling med SYMBOL. Ved sprøjtning rundt om træer, skal disse have været etableret i mindst 2 år. Der kan behandles med SYMBOL efter bladfald om efteråret men før grønne knopper om foråret i æbler og pærer og før knopstadie i stenfrugter som kirsebær og blommer. Sprøjtning skal rettes mod jorden for at undgå kontakt med grene og stammer mere end 30 cm over jorden.
Rodskud behandles kun i det sene forår.
Ukrudtsbekæmpelse under frugttræer må kun anvendes indtil 1 måned før høst og om efteråret, efter høst.

13. Stødbehandling af fældede træer: Nyfældede træer behandles straks efter fældning med SYMBOL som sikring mod genvækst og rodskud.
SYMBOL kan f.eks. påføres med pensel eller rygsprøjte. Behandlingen foretages på selve snitfladen, men dog især på de vedagtige dele nærmest barken.
Behandlingen foretages, når træernes saftstrøm er nedadgående, dvs. fra ca. oktober til slutningen af februar. Behandlingen i træernes saftstigningsperiode har ringere effekt.

14. Udyrkede og utilplantede arealer: Denne kategori inkluderer nedvisning af arealer før genplantning samt ukrudtsbehandling langs hegn og bygninger. Den inkluderer også ukrudtsbehandling langs veje, stier og grøfter, men den inkluderer ikke anvendelse i levende hegn eller under glas eller polythen.
SYMBOL kan anvendes gennem vækstsæsonen med 4-6 l/ha. Ukrudtet bør være i god vækst på behandlingstidspunktet. På tæt og kraftig ukrudtsbestand anvendes 6 l/ha.
På utilplantede arealer kan jorden bearbejdes og tilplantes, 10 dage efter behandling.

15. Rygsprøjte: Anvendelse af rygsprøjte vil være formålstjenlig, når mindre arealer skal renholdes for ukrudt. F.eks. omkring gården, i hegn og buske, omkring elmaster og lign. 0,2-0,3 l SYMBOL iblandet 10-15 l vand vil kunne dække et areal på ca. 500 m2.

16. Selektiv bekæmpelse med specielt udstyr:
Stort ukrudt bekæmpes med en 50% opløsning (1 del SYMBOL og 1 del vand) når ukrudtet er 10-15 cm højere end afgrøden. Denne opløsning af SYMBOL udbringes med påstrygningsudstyr, f.eks. Weedwiper, som påstryger opløsningen på ukrudtets blade og stængler uden at berøre afgrøden.
Den bedste effekt på f.eks. ukrudtsroer opnås ved 2 behandlinger udført i modsatte retninger.
Anden behandling kan evt. foretages 3-4 uger senere. Skræpper, tidsler, m.m. på f.eks. græsarealer bekæmpes bedst lige før begyndende blomstring.
Påstrygningsudstyret indstilles således, at det rammer de planter, der skal bekæmpes, mindst 5-10 cm over afgrødens top uden at berøre afgrøden. Ukrudtsroer, stokløbere og andet ukrudt bør på behandlingstidspunktet være i aktiv vækst.
Planter, som er begyndt at få træagtig vækst er vanskelige at bekæmpe. Kommer kulturplanterne i berøring med SYMBOL opløsningen bliver også disse bekæmpet.
Undgå dryp under behandlingen. Følg også vejledningen for påstrygningsudstyret.

Sprøjteteknik
Sprøjtning med SYMBOL skal ske i overensstemmelse med afgrøde. De følgende sprøjeteknikker anbefales:
I korn, bælgfrugter, stub, arealer uden vegetation og plantager anvendes 80-250 l/ha hydrauliske sprøjter eller 40 l/ha forstøvere. Når der anvendes forstøvere, skal dråbestørrelsen være 200-300 m.
Ved behandling af raps og sennep anvendes 80-250 l/ha hydrauliske sprøjter.
På græsarealer anvendes 150-250 l/ha hydrauliske sprøjter.
Almindelig hydraulisk sprøjte: Sprøjt Symbol i den til formålet anbefalede mængde vand dog overskrid ikke et tryk på 2,5 bar (36 psi).
UNDGÅ at sprøjte i kraftig vind eller i nærheden af ønskede arter, da afdrift kan forårsage skade.
Dyser på 80-110° der giver 200-250 l/ha ved 1,5- 2,5 bar giver de bedste resultater. Vælg en traktor hastighed på 4-9 km/t og sikre dig at bommene er indstillet til den korrekte højde. For stor højde eller hastighed øger risikoen for afdrift.
Alt sprøjteudstyr vaskes straks efter brug og sprøjteren anvendes for at fjerne alle rester af herbicidet. Efterladte rester af SYMBOL i sprøjtetanken kan skade andre afgrøder og planter, der sprøjtes efterfølgende.
Håndholdt udstyr: Denne sprøjteteknik er ideel til at pletbehandle eller til at retningsbestemme behandlingen i plantager og arealer uden afgrøder. Normal sprøjtevolumen for dette udstyr er 200-300 l/ha men dyser til mindre volumen kan reducere volumen til 100-150 l/ha. Udstyret skal kalibreres før sprøjtning.
En sprøjte der indeholder 10 liter fortyndet middel kan behandle 500 m2, når der sprøjtes med 200 l/ha. For at behandle med 4,0 l/ha SYMBOL, kan 200 ml SYMBOL tilsættes til 9,8 liter vand, for at behandle med 6,0 l/ha SYMBOL, kan 300 ml tilsættes til 9,7 liter vand.
 
Håndholdte weedwipers: Denne sprøjteteknik anbefales til selektiv behandling på arealer uden afgrøder eller i plantager. Fortynd 1 del SYMBOL med 2 dele vand og tilsæt en vandbaseret farve hvis det kræves for at identificere behandlet løv.
Vær opmærksom på at afgrøder der kommer i kontakt med de behandlede planter kan tage betydelig skade.

Traktor monterede WeedWipers: Denne sprøjteteknik er ideel til behandling af høje ukrudtsarter i landbrugsafgrøder og på græsarealer.
For at sikre en effektiv sprøjtning, skal ukrudtet være 10 cm højere (minimum margen 5 cm) end den ønskede vegetation. To sprøjtninger i modsat retning giver en bedre dækning af ukrudtet.
Traktor hastigheden bør være lav for at mindske dråber af herbicid bliver kastet på afgrøden. For at opnå en god effekt, skal ukrudtet vokse aktivt og der skal sprøjtes før ukrudtsfrøene er modne for at undgå en tilførsel af ukrudtsfrø til jorden.
Fortynd 1 del SYMBOL med 1 del vand til brug i disse maskiner undtagen under meget tørre forhold, hvor 1 del SYMBOL fortyndes med 2 dele vand.
VIGTIGT: Hold husdyr væk fra behandlede arealer i mindst 7 dage, for at opnå maksimal effektivitet.
Alle giftige planter skal fjernes før græsning eller ensilering.

SYMBOL skal udbringes med en marksprøjte (eller anden sprøjte), som er kalibreret og lever op til de standarder og specifikationer, som er givet af sprøjteproducenten. Ved påfyldning af marksprøjte skal anvendes præparatfyldeudstyr eller udstyr til direkte injektion.

Tilberedning af sprøjtevæske
Sørg altid for at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især, hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver i andre afgrøder.
Før sprøjtning er det vigtigt at efterse alle slanger, filtre og dyser, samt at sprøjten er ren og korrekt indstillet for at sikre en ensartet sprøjtning ved korrekt volumen.
Fyld tanken halvt op med rent vand. Start omrøring og tilsæt den nødvendige mængde SYMBOL direkte til tanken. Tilsæt resten af vandet og lad blandingen omrøre grundigt før og under sprøjtning. Sprøjtevæsken skal bruges med det samme.

Præparatfyldeudstyr
Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr og flydende præparater påfyldes den ønskede mængde præparat, som herefter suges op i sprøjtetanken.
Efterfølgende skylles præparatfyldeudstyret, samt evt. tomme dunke/beholdere. Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af SYMBOL i fyldestationen.
Additiv/penetreringsolier tilsættes til sidst, inden den endelige tankblanding er udført.

Direkte injektion
Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede præparat automatisk ind i de slanger, som fører fra sprøjtens tank til dyserne.
Ved skift og afslutning af sprøjteopgaver gennemføres en gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal.

Blanding med andre pesticider
SYMBOL bør ikke anvendes i tankblandinger med andre pesticider eller gødning undtagen de anbefalede adjuvanter, da dette kan mindske effekten af midlet. Når der anvendes doser af SYMBOL på 2,0 l/ha eller derunder, kan det være gavnligt at tilsætte et egnet spredeklæbemidel. Tilsæt 0,5 liter pr. 100 liter sprøjtevolumen, når der anvendes almindelig hydraulisk sprøjte. UNDGÅ at tilsætte ekstra adjuvant, når der anvendes forstøvere, da dette kan påvirke dråbestørrelsen.

Rengøring af sprøjteudstyr
Indvendig rengøring for marksprøjter med præparatfyldeudstyr: Restsprøjtevæsken og skyllevandet skal udsprøjtes eller anvendes på det behandlede areal uanset fyldeudstyr. Skyllevandstankens kapacitet skal være så stor, at restsprøjtevæsken kan fortyndes mindst 50 gange.
 
1. Ved hjælp af de indvendige spuledyser vaskes sprøjtetanken straks efter endt sprøjtning med vand fra skyllevandstanken. Skyllevandet fordeles så indvendig vask og udsprøjtning kan foregå ad 2-3 gange for at opnå den krævede fortyndingsgrad.
2. Skyllevandet udsprøjtes på marken under kørsel.
For rengøring ved anvendelse af direkte injektion henvises til afsnittet for Direkte injektion.

Udvendig: Rengøring af marksprøjten og traktor skal ske på det behandlede areal eller på en vaskeplads med opsamling til gyllebeholder eller anden beholder.
Rengøring på det behandlede areal forudsætter, at marksprøjten er monteret med udstyr hertil, samt at skyllevandskapaciteten er tilstrækkelig.
I øvrigt henvises til Miljøstyrelsens vejledning angående påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1598 af 18. december 2014.

Bortskaffelse
Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering (P501). Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen.
Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken.
Emballagen må ikke genbruges.

Opbevaring
Opbevares i originalemballage, tæt tillukket, på et sikkert sted.
Opbevares frostfrit.
Omrystes før brug.

Ansvarsklausul
Producenten fralægger sig ethvert ansvar for produktets effekt, samt skader, herunder følgeskader, der er opstået gennem ikke forskriftsmæssig opbevaring og/eller anvendelse af produktet.
Enregistré pour les culturesTauxInterval de pré Moison
Blé d'hiver2 - 3 l10
Blé de printemps2 - 3 l10
Orge de printemps2 - 3 l10
Orge d'hiver2 - 3 l10
Avoines de printemps2 - 3 l10
Avoines d'hiver2 - 3 l10
Pois2 - 3 l10
Haricots2 - 3 l10
Colza d'hiver2 - 4 l10
Colza de printemps2 - 4 l10
Moutarde2 - 4 l10
Pommier3 - 6 l28
Poires3 - 6 l28