Activus Super

Producent
ADAMA
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
396-50
Aktive materialer
Links
Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i vintersæd.
 
Brugsanvisning

Virkemåde
Activus® Super består af 2 aktivstoffer med forskellige virkemekanismer: Pendimethalin og Diflufenican. Pendimethalin optages primært via rødderne og virker ved at blokere celledelingen, hvorved strækningsvæksten og rodudviklingen standser. Følsomme planter vil ofte få et mørkegrønt kompakt udseende kort tid efter behandling, inden de senere dør og forsvinder. Diflufenican optages af ukrudtets blade og virker som kontaktmiddel.
Ved udsprøjtning danner diflufenican en film på jordoverfladen, hvorfra nyfremspirende ukrudt optager diflufenicanen, herved opnås en effekt på endnu ikke fremspiret ukrudt.
Synlig effekt kan observeres efter 2-5 dage som afblegning og afsvidning af ukrudtet samt ved hvidfarvning af ukrudtet. Nyfremspiret ukrudt kan fremspire normalt for så senere at hvidfarves og gå ud.
Activus® Super er et bredspektret ukrudtsmiddel med virkning mod enårige græsser samt to-kimbladet frøukrudt i korn og frøgræs. Activus® Super optages af ukrudtets blade og rødder og kan derfor anvendes efter fremspiring.

Afgrøder
I vintersæd (hvede, byg, triticale og rug) anvendes Activus® Super efter fremspiring.
Activus® Super må kun anvendes 1 gang om året.

Dosering og blandinger
Vintersæd (vinterhvede, vinterbyg, triticale og rug) efterår
Hyrdetaske, tvetand, val-mue, fuglegræs, ærenpris, stedmoder
Udviklingsstadie: Stadie 11-13
Dosering: 0,6 - 1,20 l/ha
 
Activus Super kan tankblandes med Briotril 400 EC, Lexus, Boxer, Primera Super, og Glyphosat.

Resistens
Activus Super indeholder pendimethalin resistens gruppe K1 og diflufenican resistens gruppe F1. Risikoen for forekomst af resistente ukrudtsarter er lav ved anvendelse af
Activus Super.
Gentagen anvendelse af samme middel eller midler med samme virkemekanisme kan resultere i dannelse af resistens. For at undgå dette, anbefales det med jævne mellemrum at anvende midler med anden virkemekanisme enten i form af en tankblanding, eller ved at skifte middel med jævne mellemrum.
 
Produktmæssige begrænsninger
I enkelte tilfælde kan der efter behandlingen ses hvide pletter på afgrøden, pletterne forsvinder i løbet af få dage og har ingen betydning for udbyttet. Ved eventuel omsåning om foråret af en afgrøde, der er behandlet med Activus Super om efteråret, kan alle afgrøder sås efter pløjning. Korn kan sås efter en grundig harvning.
Efteråret efter en afgrøde der er behandlet med diflufenican, kan der kun sås vintersæd og vinterraps. Ved såning af vinterraps efter en Lega-cy behandlet afgrøde anbefales det at pløje inden såning.

Fremstilling af sprøjtevæsken
Beholderen fyldes halvt med vand, tilsæt den beregnede mængde Activus Super.
Hold omrø-reren i gang og tilsæt evt. blandingspartneren. Fyld herefter tanken op med vand samtidig med at omrøreren holdes i gang.

Rengøring af sprøjteudstyr
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktoren rengøres enten i marken eller på vaske-pladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken, og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således, at rest-sprøjtvæske kan fortyndes, og der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjte-væske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides).
Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten for det sidst an-vendte middel for specifikke anvisninger). Samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og ud-bringes iht. gældende regler.
I øvrigt henvises til Miljøstyrelsens vejledning angående påfyldning og vask af sprøjter til ud-bringning af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009.

Sprøjteteknik
Under normale behandlingsbetingelser anvendes 150-200 liter vand/ha. Activus Super er ikke farlig for bier og må derfor anvendes i biernes flyvetid.
Udbringning af sprøjtemidler skal til hver en tid ske på en sådan måde, at overlapning i marken samt spild uden for området begrænses til et minimum og at afdrift til omgivelserne undgåes. Vælg en bomhøjde på 40-45 cm over afgrøden og sprøjt kun, når vindhastigheden er lav (under 4 m/s).
Valg af dyse tilpasses opgaven og der findes en lang række fabrikanter på markedet, der op-fylder gældende regler. Low-drift dyser med samme kode har samme ydelse som tilsvarende fladsprededyser, men har en mindre andel af små dråber.
 
Tom emballage
Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering (P501): Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken.
Emballagen må ikke genbruges.

Opbevaring
Activus Super skal opbevares på temperaturer fra -5°C til 35°C.

Produktansvar
ADAMA fralægger sig ethvert ansvar for produktets skader og følgeskader, som er opstået i forbindelse med ikke forskriftsmæssig brug eller opbevaring af produktet.
Ved tvivlsspørgsmål bedes De venligst rette henvendelse til Deres leverandør.

Vigtigt: Læs altid advarselsteksten før brug.
Registreret for kulturerVurderBbc
Vinterhvede0.6 - 1.2 l11 - 13
Vinterbyg0.6 - 1.2 l11 - 13
Vintertriticale0.6 - 1.2 l11 - 13
Vårtriticale0.6 - 1.2 l11 - 13
Vinterrug0.6 - 1.2 l11 - 13
Forårsrug0.6 - 1.2 l11 - 13