Hussar Plus OD

Producent
BAYER
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
2024-12-31
CVR-nummer
18-569
Links
Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse om foråret i vinterhvede, vinterrug, triticale, vinterbyg, vårhvede og vårbyg uden udlæg af græs.
 
BRUGSANVISNING

Brugsområde
Hussar Plus OD kan anvendes til ukrudtsbekæmpelse om foråret i vin-terhvede, vinterrug, vinterbyg og triticale, samt i vårbyg og vårhvede. Hussar  Plus  OD  kan  anvendes  1  gang  pr.  afgrøde  fra  væksten  går  i  gang om foråret til afgrødens BBCH 32. Maximum 140 ml /ha afhængig af  afgrødens  udvikling  –  dog  max  50  ml/ha  i  vinterbyg  og  70  ml/ha i vårbyg og vårhvede, se også afsnittet begrænsninger.

Virkningsspektrum
Hussar  Plus  OD  er  et  meget  bredtvirkende  ukrudtsmiddel  med  effekt  på  både  græs-  og  bredbladet  ukrudt.  Hussar  Plus  OD  virker  bl.a.  på  vindaks, rajgræs, burresnerre, kamille, fuglegræs, spildraps og en lang række  andre  ukrudtsarter,  se  afsnittet  doseringsvejledning  for  flere  oplysninger.

Virkningsmekanisme
Hussar  Plus  OD  indeholder  aktivstofferne  mesosulfuron-methyl  og  iodosulfuron-methyl-Na,  der  begge  tilhører  stofgruppen  sulfonylurea.  
Optagelsen  sker  i  altovervejende  grad  gennem  ukrudtets  blade,  og  efter optagelsen transporteres aktivstofferne ind i plantens celler, hvor stoffet virker ved at hæmme dannelsen af de for planter så livsvigtige aminosyrer, isoleucin og valin. Hussar Plus OD indeholder en safener, der betyder at afgrøden ikke påvirkes.
Efter optagelsen standser væksten i løbet af få dage. Efter 10 - 15 dage ses  en  gulfarvning  af  de  yngste  plantedele,  og  ukrudtet  begynder  at  falde sammen, for at visne væk i løbet af de næste 2 - 4 uger. Græs-ukrudt  kan  dog  stå  i  bunden  af  afgrøden  i  lang  tid  som  små  stærkt  mørkegrønne planter, men disse planter optager ikke næring eller ge-nerer afgrøden.

Ved anvendelse af Hussar Plus OD er det vigtigt at ukrudtet er i aktiv vækst for at aktivstofferne i Hussar Plus OD kan optages og transporteres frem til ukrudtets vækstpunkter.

Resistens
Hussar  Plus  OD  indeholder  aktivstoffet  iodosulfuron  og  mesosulfuron,  der begge tilhører stofgruppen sulfonylurea og tilhører HRAC resistens-gruppe  B,  der  vurderes  at  have  en  middel/høj risiko  for  udvikling  af resistens. Blandt de arter som Hussar Plus OD er virksomt overfor, er der i Danmark fundet resistens hos fuglegræs, kamille, vindaks og rajgræs.
Gentagen anvendelse af samme middel eller midler med samme virkemekanisme kan resultere i udvikling af resistens. For at undgå dette, anbefales det med jævne mellemrum at anvende midler med anden virkemekanisme enten i form af en tankblanding, eller ved at skifte middel med jævne mellemrum.  Desuden  anbefales  det  at  anvende  kulturtekniske  metoder,  som  pløjning,  sædskifte  mm. for at dæmpe ukrudtstrykket og modvirke resistensudvikling.

Doseringsvejledning
Under gode virkningsbetingelse kan der forventes effekter i størrelses-orden 85% ved de doserin-ger som er angivet nedenfor i effektskemaet. Der bør tilsættes 0,5 l Mero, Renol eller tilsvarende vegetabilsk super-olie til Hussar Plus OD.
Vær opmærksom på at den maksimale dosering i vinterbyg er 50 ml/ha.
 
Blandinger
For at opnå effekt på agerstedmoder og ærenpris anbefales det at Hussar Plus OD blandes med en egnet partner f.eks. DFF. I vårsæd kan der ved forekomst af pileurter, melde og burresnerre, blandes med en egnet blandingspartner evt. Starane XL. Check altid godkendelsesstatus og følg etikettens anvisninger for blandingspartnere.
Hussar Plus OD kan blandes med relevante ukrudts og svampemidler samt med manganchelat eller mangansulfat. Ved blanding med mangansulfat bør der maksimalt anvendes 2 kg/100 ltr vand, og der må IKKE blandes med Mero, Renol eller andre olier. Normalt blandes højest 2 midler.
Hussar  Plus  OD  må  der  ikke  blandes  med  midler  indeholdende  tribenuron-methyl,  iodosulfuron,  metsulfuron-methyl, triasulfuron eller thifensulfuron-methyl .

Sprøjtetidspunkt
Vinterhvede, rug og triticale: Hussar Plus OD udsprøjtes om foråret når væksten er startet og evt. forårsfremspiring er sket. Hussar Plus OD kan anvendes frem til og med BBCH 32. (2. knæ mærkbart).
Frem til BBCH 22 er maksimal dosis 110 ml/ha, derefter maksimalt 140 ml/ha.
Vinterbyg: Hussar  Plus  OD  udsprøjtes  om  foråret  når  væksten  er  startet.  Hussar  Plus  OD  kan  anvendes frem til BBCH 32, Vær opmærksom på at der i vinterbyg er en maksimaldosering på 50 ml af hensyn til afgrødepåvirkning, derfor bør tidlig behandling på småt ukrudt tilstræbes.
Vårbyg og vårhvede: Hussar Plus OD udsprøjtes så snart ukrudtet er fremspiret, og inden afgrøden er i BBCH 30 (beg. strækning).
Dagtemperaturer bør være over 6-8 °C. Vær opmærksom på at f.eks. rajgræs er senere i vækst end f.eks. enårig rapgræs. Der bør ikke behandles med udsigt til nattefrost.

Sprøjteteknik
Hussar Plus OD udsprøjtes med en teknik der sikrer en god og ensartet dækning af ukrudtsplanterne.
Langsom  fremkørsel  og  fin  forstøvning  er  vigtig  for  at  sikre  god  dækning  af  græsukrudt.  Anvend fladsprededyser, f.eks. en ISO 110-02 dyse med et tryk på 2,6 bar, og 6 km/t, 150 l vand pr. ha. LowDrift dyse ISO 02 og 2,0 – 3,0 bar med medium forstøvning kan være et alternativ, hvis man derved kan opretholde det korrekte sprøjtetidspunkt.
Hussar Plus OD anvendes normalt med tilsætning af 0,5 l/ha Mero eller Renol olie. Dog kan en evt. blandingspartner stille krav om andet additiv eller slet ingen tilsætning.

Fremstilling af sprøjtevæsken
Kemikalierne tilsættes i sprøjtens fyldeudstyr samtidig med vandpåfyldning og omrøring. Ved tank-blanding bør det først tilsatte middel være væk fra fyldeudstyret inden næste middel tilsættes.
Foretag  konstant  omrøring  af  sprøjtevæsken  under  transport  og  udsprøjtning.  Ved  håndtering  af  plantebeskyttelsesmidler anvendes personligt beskyttelsesudstyr, såsom egnede handsker og briller.

Rengøring af sprøjteudstyr
Der skal anvendes spuledyser ved den indvendige vask af sprøjten. Uvasket sprøjte eller traktor, der er anvendt til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, skal placeres på behandlet areal, vaskeplads med opsamling til gyllebeholder eller anden beholder, eller under tag. Restsprøjtevæsken skal i forbindelse med indvendig vask af sprøjter fortyndes mindst 50 gange og udsprøjtes på det behandlede areal under kørsel. Den maksimalt tilladte dosering, som er anført på etiketten af de anvendte midler, må ikke herved overskrides på markniveau.
Der bør anvendes et ammoniumbaseret rengøringsmiddel f.eks. All Clear Extra.
Da nogle afgrøder er meget følsomme overfor selv små rester Hussar Plus OD er grundig rengøring meget vigtig.
I øvrigt henvises til Miljøstyrelsens vejledning angående påfyldning og vask af sprøjter til  udbring-ning af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. nr. 1355 af 14. december 2012.

Begrænsninger
Den maksimalt tilladte dosering efter afgrødens vækststadie.
En behandling med Hussar Plus OD kan give en forbigående gulfarvning af afgrøden og der er set tilfælde af stråforkortning, dette har normalt ingen indflydelse på udbyttet.
Planter der er stressede på grund af tørke, stærk varme, frost, sygdomme, dårlig overvintring, næ-ringsmangel eller andre årsager bør ikke behandles.
Der må endvidere i samme vækstår ikke også anvendes andre produkter, der indeholder tribenuron- methyl, iodosulfuron, metsulfuron-methyl, triasulfuron eller thifensulfuron-methyl (SPe1).

Efterfølgende afgrøde
Da Hussar Plus OD hurtigt nedbrydes i jorden, kan der året efter anvendelse dyrkes alle normale mark- afgrøder. Efter en tør sommer anbefales pløjning forud for vinterraps, medens en grundig harvning er tilstrækkeligt under normale forhold.
 
Rester og tom emballage
Indholdet/beholderen  bortskaffes  i  overensstemmelse  med  kommunale regler for affaldshåndtering (P501):
Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald.
Tomme  beholdere  kan  bortskaffes  med  dagrenovationen.  Den  tomme  beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøj-tevæsken.
Emballagen må ikke genbruges.

Opbevaring
Hussar Plus OD bør opbevares tørt og frostfrit.

Ansvar
Bayer CropScience fralægger sig ethvert ansvar for produktets skader og følgeskader, som er opstået i forbindelse med ikke forskriftsmæssig brug eller opbevaring af produktet.
 
Netto: 1 liter
Flydende
Midlet er et suspensionskoncentrat
 
Registreret for kulturerVurderBbcPreharvest Interval
Vinterhvede110 ml13 - 2228
Vinterrug110 ml13 - 2228
Vintertriticale110 ml13 - 2228
Vårtriticale110 ml13 - 2228
Vinterhvede140 ml23 - 3228
Vinterrug140 ml23 - 3228
Vintertriticale140 ml23 - 3228
Vårtriticale140 ml23 - 3228
Vårbyg70 ml13 - 3028
Vårhvede70 ml13 - 3028
Vinterbyg50 ml13 - 3228