LFS Clodinafop

Producent
LFS Kemi
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
2024-04-30
CVR-nummer
318-165
Aktive materialer
Links
BRUGSANVISNING

Behandlingsfrister og restriktioner
Må ikke anvendes senere end 90 dage før høst. Må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer m.v.) for at beskytte organismer, der lever i vand (Spe3).

Virkemåde og virkningsspektrum
LFS Clodinafob er et selektivt ukrudtsmiddel til bekæmpelse af græsukrudt i hvede, rug og triticale.
LFS Clodinafob indeholder aktivstoffet clodinafop-propargyl samt en såkaldt “safener”, der er med til at sikre, at der ikke sker nogen skade på afgrøden. Aktivstoffet i   optages gennem græsukrudtets  blade  og  en  tilsætning  af  penetreringsolie  er  med  til  at  sikre  en  bedre bladoptagelse  -  og  dermed  en  bedre  virkning.  Derfor  bør  man  ved  behandling  med  LFS
Clodinafob tilsætte 0,5 liter olie pr. ha. (f.eks. “super” olie (33-E olie). LFS Clodinafob er systemisk, og virkningshastigheden afhænger af de aktuelle vejrforhold. Generelt kan siges, at græsukrudtet stopper deres vækst efter 2-3 dage. Total nedvisning iagttages efter 2-4 uger.

Afgrøder, dosering og sprøjtetidspunkt
LFS  Clodinafob  har  effekt  imod  en  lang  række  græsukrudtsarter,  hvoraf  de  vigtigste  er agerrævehale,   alm.   rapgræs,   vindaks,   alm.   rajgræs,   italiensk   rajgræs   og   flyvehavre.
Græsukrudtets størrelse spiller en vigtig rolle,- jo mindre græsserne er på sprøjtetidspunktet, jo bedre bliver bekæmpelsen. For at opnå tilstrækkelig effekt mod vindaks, alm. rajgræs og italiensk rajgræs tilrådes bekæmpelse om efteråret. Flyvehavre bekæmpes om foråret, hvor det også  er  muligt  at  få  en  god  bekæmpelse  af  agerrævehale,  alm.  rapgræs  og  en  række  af kulturgræsserne (timothe, engsvingel og engrapgræs). Bemærk at LFS Clodinafob ikke må anvendes i hvede til fremavl.
Nedsat følsomhed/resistens: Sprøjtning med dårlig effekt, ensidig sædskifte og anvendelse af reduceret jordbehandling øger risikoen for opformering af mindre følsomme græsser. Overfor
Agerrævehale er der specielt i udlandet men også i Danmark fundet nedsat følsomhed overfor LFS  Clodinafob  og  andre  ukrudtsmidler  i  samme  kemiske  gruppe  og  fra  andre  kemiske grupper. LFS Clodinafob må kun anvendes én gang på afgrøden. Undgå desuden gentagen anvendelse af midler med samme virkemekanisme, men skift mellem midler fra forskellige virkningsgrupper.
 
Sprøjteteknik, rengøring m.m.
Vandmængde: 150 l/ha.
 
Tilberedning af sprøjtevæsken
Fyld sprøjtetanken halvt med vand, tilsæt den beregnede mængde LFS Clodinafob. Tilsæt olie samt resten af vandet under omrøring. Efter 5-10 minutters omrøring er sprøjtevæsken klar til brug. Sprøjtevæsken bør udsprøjtes indenfor få timer efter opblanding.

Rengøring af sprøjteudstyr
Rengør sprøjten grundigt udvendigt og indvendigt umiddelbart efter brug.
HUSK, at skyllevandet ikke må komme i kontakt med brønde, dræn eller kloakker. Findes der ikke  en  egnet  vaskeplads  med  fast  underlag,  opsamling  og  afledning  (til  gyllebeholder) rengøres sprøjten bedst i marken.
Tankspuledyse monteret: Husk at tømme sprøjten helt mellem hver skylning/vask, aktivér alle haner/ventiler, hæv trykket så meget, at overtryksventilen fra det selvrensende filter udløses.
1) Sprøjten tømmes helt for sprøjtevæske i marken.
2)  Straks  efter  sprøjtning  skylles  sprøjten  grundigt  med  rent  vand  -  både  indvendigt  og udvendigt. Tøm tanken ved at sprøjte skyllevandet ud gennem bom/dyser. Skyllevandet kan sprøjtes ud over den afgrøde, der lige er behandlet.
3) Fyld tanken med 10-15% af tankkapaciteten (100-15 0 l / 1000 l tank), tilsæt 0,5 l All Clear™
Extra pr. 100 l vand.
Sprøjt lidt af vaskevandet ud gennem bom/dyser, så disse sættes i blød. Lad omrøringen og
tankspuledyse køre i mindst 15 minutter, inden indholdet tømmes ud gennem bom/dyser.
Vaskevandet kan sprøjtes ud over den afgrøde, der lige er behandlet.
HUSK: Det er altid bedre at skylle flere gange med en mindre mængde skyllevand, end få gange med en større mængde skyllevand. Restsprøjtevæsken skal fortyndes mindst 50 gange.
4) Dyser og sier afmonteres og renses med samme vaskeblanding.
5) Skyl tanken grundigt i 5 min. med rent vand. Skyllevandet sprøjtes ud gennem bom/dyser.
Ved brug af tankspuledyse og rentvandstank klares punkt 2) også ude i marken. Hvis man har tilstrækkeligt rent vand, kan punkt 3) også startes i marken og omrøringen fortsættes, mens man kører hjem.
Læs i øvrigt Bek. nr. 268 af 31.03.2009: Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler.

Bortskaffelse af tom emballage
Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse.
Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken. Emballagen må ikke genanvendes.

Optimale virkningsforhold
Vinddrift: Ved behandling op til naboafgrøder, hvor der dyrkes vinterbyg, vårbyg eller havre, bør vinddrift over i disse marker undgås.
Vejrforhold:  LFS  Clodinafob  er  regnfast  ½-1  time  efter  udsprøjtning.  LFS  Clodinafob  er uafhængig af temperaturer. Betingelsen for virkning er at planten er i vækst og bladene dækkes af sprøjtevæsken.

Tankblanding
Bland aldrig LFS Clodinafob sammen med mere end ét produkt. Alle nævnte produkter kan anvendes i tankblanding med LFS Clodinafob under forudsætning, at brugstidspunktet for begge  produkter  er  sammenfaldende.  Uanset  hvilken  blandingspartner  der  anvendes  skal begge etiketteforskrifter overholdes.
LFS Clodinafob er blandbart med følgende plantebeskyttelsesmidler:
Ukrudtsmidler: Boxer, Express, Harmony, Harmony Plus, Primus, Oxitril, Ally,
Stomp, DFF og Lexus.
Insektmidler: Karate 2.5 WG.
Mikronæringsstoffer: Midler baseret på chelat.
Ved blanding med andre produkter skal der iblandes olie. Undtaget er dog ved blanding med
Oxitril, hvor der ikke må tilsættes olie.

Omsåning; efterfølgende afgrøder
Behandling  med  LFS  Clodinafob  indebærer  ingen  begrænsning  i  valg  af  efterfølgende afgrøde, det være sig ved et normalt sædskifte eller hvis afgrøden er udvintret.

Bemærkninger
LFS  Kemi  er  ansvarlig  for,  at  produktet  har  den  sammensætning,  som  er  anmeldt  til myndighederne,  såfremt  den  forefindes  i  original  indpakning,  opbevares  og  anvendes forskriftsmæssigt. LFS Kemi fralægger sig ethvert ansvar for produktets effekt samt skader, herunder følgeskader, opstået igennem ikke-forskriftsmæssig opbevaring og anvendelse af produktet. Opmærksomheden henledes på, at faktorer som vejrlig, jordbundsforhold, sorter, resistens og behandlingsteknik kan påvirke produktets effekt.
For mere information om produktet se vores hjemmeside www.lfs-kemi.dk
Registreret for kulturerVurderBbcPreharvest Interval
Vinterhvede0.2 l11 - 1390
Vintertriticale0.2 l11 - 1390
Vårtriticale0.2 l11 - 1390
Vinterrug0.2 l11 - 1390
Forårsrug0.2 l11 - 1390
Vinterhvede0.4 l13 - 3990
Vårhvede0.4 l13 - 3990
Vintertriticale0.4 l13 - 3990
Vårtriticale0.4 l13 - 3990
Vinterrug0.4 l13 - 3990
Forårsrug0.4 l13 - 3990