Shirlan

Producent
SYNGENTA
Kategori
Fungicider
Registreret indtil
Tilmelding udløbet
CVR-nummer
1-210
Aktive materialer
Links

Godkendt anvendelse
Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler og løg.

Behandlingsfrister og restriktioner
Må i kartofler og løg ikke anvendes senere end 7 dage før høst. Må ikke anvendes nærmere end 10 m fra vandmiljøet (vandløb, søer m.v.) for at beskytte organismer, der lever i vand (SPe3).

Virkemåde og virkningsspektrum
Shirlan indeholder det aktive stof fluazinam. Shirlan® er et ikke-systemisk middel med kontaktvirkning og skal anvendes forebyggende til bekæmpelse af skimmel. Fluazinam hindrer skimmelsporerne i at spire på bladene og nedsætter sporuleringen. Hos kartofler har fluazinam særdeles god virkning overfor knoldskimmel.

Resistens
Shirlan (fluazinam) tilhører gruppen af di-nitroaniliner (FRAC gruppe 29). Risiko for resistensudvikling er lav, men der er fundet typer af kartoffelskimmel med nedsat følsomhed overfor fluazinam i Holland. Der er ikke konstanteret resistens overfor fluazinam de seneste år i Danmark. Gentagne behandlinger med svampemidler med samme virkemekanisme øger udvikling af resistens. Skimmelpopulationen gennemlever mange generationer i løbet af en vækstsæson, og ved gentagne behandlinger med svampemidler med samme virkemåde, kan der ske en udvælgelse og opformering af resistente isolater. Brug derfor midler med forskellig virkemåde, for at mindske risikoen for resistensudvikling. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse.

Sprøjteteknik, rengøring m.m.
Sprøjteteknik
En god og ensartet dækning af afgrøden er en forudsætning for god effekt. Shirlan skal udbringes med en marksprøjte (eller anden sprøjte), som er kalibreret og lever op til de standarder og specifikationer, som er givet af sprøjteproducenten. Ved påfyldning af marksprøjte skal anvendes præparatfyldeudstyr eller udstyr til direkte injektion.

Tilberedning af sprøjtevæske
Sørg altid for at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især, hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver i andre afgrøder.

Præparatfyldeudstyr
Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr og flydende præparater påfyldes den ønskede mængde præparat, som herefter suges op i sprøjtetanken. Efterfølgende skylles præparatfyldeudstyret, samt evt. tomme dunke/beholdere. Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af Shirlan i fyldestationen.

Direkte injektion
Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede præparat automatisk ind i de slanger, som fører fra sprøjtens tank til dyserne. Ved skift og afslutning af sprøjteopgaver gennemføres en gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal. Da der er risiko for overfølsomhed, skal der anvendes handsker, støvler og overtræksbukser for at undgå kontakt med huden. 
Vandmængde: 150-300 l/ha.

Rengøring af sprøjteudstyr
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken, og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således, at restsprøjtvæske kan fortyndes, og der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides). Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten for det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger).
Samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler. Læs i øvrigt Bek. nr. 1598 af 18.12.2014: Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler.

Bortskaffelse
Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering (P501). Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken. Emballagen må ikke genbruges.

Optimale virkningsforhold
Afgrøden skal være i god vækst og ikke hæmmet af tørke eller tidligere sprøjtninger. Shirlan er regnfast, så snart sprøjtevæsken er tørret ind på bladene. Det betyder, at regn 1-2 timer efter udsprøjtning ikke vil påvirke resultatet.

Tankblanding
Shirlan kan blandes med insektmidler som f.eks. Karate® 2.5 WG. Ved blanding med manganprodukter, skal Shirlan tilsættes først. Shirlan må ikke blandes med spredemidler eller olier.

Omsåning; efterfølgende afgrøder
Ingen restriktioner.

Registreret for kulturerVurderBbcPreharvest Interval
Kartofler0.3 - 0.4 l32 - 917
Løg0.5 l15 - 487