Løgskimmel

I starten udvikles på ældre løgblade, en lys belægning som hurtig bliver smudsigviolet. Angrebet kan ses på både blade og skafter. Angrebet ses især tydeligt i fugtigt vejr, hvor de angrebne områder i starten får nogle tydelige vanddrukne områder.

Ved svage angreb troer man ofte at løgtoppene naturligt er ved at visne ned. Der udvikles som regel nye blade, men ofte angribes også disse.

Ved kraftige angreb bliver løgene små og indskrumpne. Svampen vokser tit ned i løgene hvor den kan holde sig i live til næste sæson. På angrebne løg bliver de yderste løgskæl brune, indskrumpne og vanddrukne.

Løgskimmel er nok den alvorligste svampesygdom i løg, især når det drejer sig om erhvervsmæssige dyrkede arealer. Sygdommen forløber epidemisk, men er voldsom afhængig af klimaet. Den primære smitte kan stamme fra overvintrede løg eller bladmateriale med svampemycelium i marken eller inficerede stikløg.

Fra disse vokser svampen op i bladene og danner sporer der kan spredes over større afstande.

På grund af kravene til den høje luftfugtighed er det især sidst på sommeren at de første symptomer kan iagttages. Store forskelle i dag og nattemperaturer giver dugdannelse på bladene, hvilket er viktigt for at få et epidemisk udviklingsforløb.