Tocalis

Producent
SYNGENTA
Kategori
Herbicider
Registreret indtil
2033-05-31
CVR-nummer
1-224
Aktive materialer
Links
Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i fodermajs.
 
BRUGSANVISNING

01  Produktdata
Aktivstof: Mesotrion 500 g/kg (50% w/w)
Formulering: Vandispergerbart granulat
Fareklasse: GHS09
Emballage: 1 KG
Opbevaring: Frostfrit

02  Godkendt anvendelse
Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i fodermajs.

03  Behandlingsfrister og restriktioner
Må kun anvendes i fodermajs.
Må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.) for at beskytte orga nismer, der lever i vand (SPe3).
Må ikke anvendes nærmere end 10 meter fra §3-områder for at beskytte vilde planter (SPe3).
04 Virkemåde og virkningsspektrum
Tocalis er et herbicid, som anvendes til ukrudtsbekæmpelse i fodermajs. Aktivstoffet mesotrion optages primært gennem bladene, men også i stor udstrækning via rødderne. Det betyder, at der også sker en bekæmpelse af ukrudt der fremspirer efter sprøjtningen.
Mesotrion er et systemisk middel, der virker ved at forhindre dannelsen af klorofyl.
Følsomme planter afbleges og dør hurtigt efter behandlingen. Virkningen ses efter en lille uges tid med efterfølgende visning, startende fra vækstpunktet. Væk-sten ophører umiddelbart efter kontakt med aktivstoffet. Den bedste og hurtigste virkning opnås, når de klimatiske forhold betinger god vækst af ukrudtet.
 
Resistens
Tocalis tilhører gruppen 4-HPPD (HRAC gruppe F2), som vurderes at have lav risiko for udvikling af resistens. For nærværende findes der ingen andre produk-ter på markedet som har samme virkningsmekanisme, og man kender ikke til krydsresistens i ukrudt som er resistent over for andre ukrudtsmidler.
Majs i sædskiftet er derfor med til at forebygge opbygningen af resistens.

05 Afgrøder, dosering og sprøjtetidspunkt
Der skal tilsættes additiv til sprøjtevæsken for at opnå forventet effekt. Majen må behandles fra vækststadie 12 (2 løvblade udfoldet) til vækststadie 19 (9 løvblade udfoldet).
For at opnå en sikker effekt på alle arter, er det vigtigt, at der sprøjtes på småt ukrudt. Mod let bekæmpelige arter som fuglegræs, hvidmelet gåsefod, sort natskygge, alm. pengeurt, rød tvetand og fuglegræs vil 2 x 0,15 kg/ha ofte være tilstrækkeligt, når der sprøjtes på småt ukrudt.
Hvor ærenpris dominerer bør den bekæmpes på max. 2-4 blad stadiet med 2 x 0,15 kg/ha.
Amarant, kamille, snerle-pileurt, svinemælde og agerstedmoder kan bekæmpes indtil ukrudtets 2-4 bladstadium.
 
Majs
BBCH 12-19
DOSERING (kg/ha): 1 x 0,3 eller 2 x 0,15 eller 3 x 0,1
BEMÆRKNINGER: Der skal tilsættes et non-ionisk eller olie baseret additiv, f.eks. Adigor.
Vandmængde: 80-400 l/ha.
Splitbehandling:
2 x 0,15 kg/ha udsprøjtes med 8-10 dages interval.
1. behandling foretages, når ukrudtet har max. 1-2 løvblade.
2. behandling foretages efter fremspiring af nyt ukrudt, og dette har max. 1-2 løvblade. Typisk 10-12 dage efter 1. behandling.
Med splitbehandling opnås den mest sikre virkning, og den bør altid foretrækkes, når forholdene betinger det.
Til bekæmpelse af tidsel og gråbynke anbefales at behandle med 3 x 0,1 kg/ha.
Enkeltbehandling:
1 x 0,3 kg/ha når ukrudtet har max. 3-4 løvblade.
Enkeltbehandling kan anvendes, hvis ugunstige vejrforhold har medført, at tidspunktet for splitbehandling er overskredet.
Såfremt koldt vejr medfører vækststandsning og gulfarvning af majsen, bør sprøjtningen udsættes til majsen igen begynder at få grøn farve.
 
* Mod hanespore bør altid anvendes højeste dosis og sprøjtes på småt ukrudt (indtil ukrudtets 3 bladstadium).
På stort ukrudt bør altid anvendes højeste dosis.
 
06  Sprøjteteknik, rengøring mm
Sprøjteteknik
Tocalis skal udbringes med en marksprøjte (eller anden sprøjte), som er kalibreret og lever op til de standarder og specifikationer, som er givet af sprøjteproducenten. Ved påfyldning af marksprøjte skal anvendes præparatfyldeudstyr eller udstyr til direkte injektion.

Vejledende angivelse af dråbestørrelse mv.
Ved valg af sprøjteteknik skal der sikres en ensartet og god dækning af ukrudts-planterne, men undgå vinddrift. Der anvendes 80-400 liter vand pr. ha. Højeste vandmængde skal vælges på stort ukrudt, samt ved sene behandlinger, hvor majsen kan dække over ukrudtet. Brug fin til medium dråbestørrelse.

Tilberedning af sprøjtevæske
Sørg altid for at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Dette gælder især, hvis sprøjten har været anvendt til sprøjteopgaver i andre afgrøder.
Sprøjtebeholderen fyldes halvt med vand og omrøring startes.

Præparatfyldeudstyr
Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr og faste præparater fyldes stationen halvt med vand, hvorefter der påfyldes den ønskede mængde præparat, som herefter suges op i sprøjtetanken, samtidig med at rent vand tilsættes fyldestationen.
Efterfølgende skylles præparatfyldeudstyret, samt evt. tomme dunke/beholdere.
Gentag proceduren med at åbne/lukke for bundventil til der ikke er synlige spor af Tocalis i fyldestationen.
Additiv/penetreringsolier tilsættes til sidst, inden den endelige tankblanding er udført.
 
Direkte injektion
Ved anvendelse af direkte injektionsudstyr, ledes det ufortyndede præparat automatisk ind i de slanger, som fører fra sprøjtens tank til dyserne. Ved skift og afslutning af sprøjteopgaver gennemføres en gennemskylning og rengøring af systemet. Vaskevandet udsprøjtes under kørsel på det behandlede areal.

Rengøring af sprøjteudstyr
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark på vaske-pladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken, og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således, at restsprøjtvæske kan fortyndes, og der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides). Ren-gøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten for det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger) samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger.
Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler.
I øvrigt henvises til Miljøstyrelsens vejledning angående påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1598 af 18/12/2014.

Bortskaffelse
Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering (P501). Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken. Emballagen må ikke genanvendes.
 
07 Optimale virkningsforhold
Effekten af Tocalis er uafhængig af temperaturen. Synlige symptomer på, at midlet har virket, ses hurtigere, når ukrudtet er i god vækst. Flest mulige solskins-timer øger også effekten, hvorfor morgensprøjtninger på ikke dugvåde planter er at foretrække.
Såfremt koldt vejr eller stor temperaturforskel mellem nat og dag, dårlig jord-struktur eller andre forhold medfører vækststandsning og gulfarvning af majsen, bør sprøjtningen udsættes til majsen igen fortsætter væksten og begynder at få grøn farve.

08 Tankblanding
Tocalis skal altid blandes med et additiv (non-ionic eller oliebaseret).
Ved anvendelse af Tocalis i tankblandinger, tilsættes Tocalis først. Lad omrørin-gen køre under den fortsatte opfyldning med vand. Blandingen udsprøjtes straks.
Tocalis kan under normale omstændigheder tankblandes med Harmony® SX, MaisTer®, Tomahawk® 180 EC og Fighter® 480. Tankblanding med produk-ter, som indeholder bentazon f.eks. Fighter® 480, kan give risiko for skade på majsen. Risiko for evt. skade af tankblandinger er størst når vejret er koldt og majsafgrøden er stresset.

09 Omsåning; efterfølgende afgrøder
Efter anvendelse af Tocalis må der det efterfølgende år ikke sås/plantes føl-somme afgrøder/kulturer, som roer, spinat, ærter, salat, kål og andre grønsager.
Før såning af vårraps bør jorden pløjes. Lettere jordbearbejdning som harvning er tilstrækkelig før såning af korn og græsser. Ved omsåning kan der kun sås majs.
Der må tidligst sås efterfølgende afgrøder 4 måneder efter sprøjtning.

10 At bemærke
Syngenta er ansvarlig for, at produktet har den sammensætning, som er anmeldt til myndighederne, såfremt den forefindes i original indpakning, opbevares og an-vendes forskriftsmæssigt. Syngenta fralægger sig ethvert ansvar for produktets effekt samt skader, herunder følgeskader, opstået igennem ikke-forskriftsmæssig opbevaring og anvendelse af produktet. Opmærksomheden henledes på, at faktorer som vejrlig, jordbundsforhold, sorter, resistens og behandlingsteknik kan påvirke produktets effekt.
Registreret for kulturerVurderBbc
Majs0.1 - 0.3 l12 - 19