Aften-pragtstjerne

Silene latifolia

Kendetegn: En kraftig indtil meterhøj nellike. Den er ret svagt til noget grenet foroven.
Kronbladene er 3-5 cm. lange og hvide og med tydelig bikrone; de er dybt delte med 2 afrundede flige. De har en tydelig bikrone, der rager frem forneden på oversiden.

Blomsterne er vellugtende. Kronbladene er sammenrullede om dagen og udstrakte om aftenen.

Planten er tvebo og med særskilte han- og hunplanter. Hunblomsterne har 15-30 mm. langt ægformet opblæst bæger; hanblomsternes bæger er tydeligt smallere.

AFten- og Dag-pragtstjerne har hanblomster med 5 grifler,hvor de andre arter i slægten har 3 grifler.

Stænglen er korthåret og opadtil kirtelhåret.

Bladene er æg-lancetformede, indtil 10 cm. lange; de nedre er kortstilkede de øvre siddende.

Biologi: Aften-pragtstjernes blomster bestøves af langsnablede insekter og frøene spredes ved vindslyngspredning.

Den kan være 1, 2 eller sjældnere flerårig.

Den kan en sjælden gang danne sterile hybrider med Dag-Pragtstjerne.

Levested: Den vokser langs vejkanter, på ruderater og optræder også som markukrudt.

Plantebeskyttelsesmidler